Mavenclad særlig god mod højaktiv sygdom
Mavenclad (cladribin) blev godkendt sidst i 2017 mod attakvis sclerose. Nye data peger på, at præparatet sandsynligvis er særlig gavnlig for en undergruppe af patienter med meget høj sygdomsaktivitet.
Da Mavenclad (cladribin) sidst i 2017 blev godkendt som tabletbehandling mod attakvis sclerose, fik præparartet en god anbefaling af Medicinrådet som 2. valg med effekt på linje med Tysabri, Gilenya og Lemtrada.
Bedre effekt mod høj sygdomsaktivitet
Nu fremgår det af nye data, at Mavenclad sandsynligvis har en endnu bedre virkning hos sclerosepatienter med meget høj sygdomsaktivitet i forhold til den ‘gennemsnitlige’ patient med attakvis sclerose.
I den nye undersøgelse blev en undergruppe af patienter med høj sygdomsaktivitet fra det omfattende CLARITY studie nærstuderet (se boks nederst for kriterier).
Undergruppen skulle forsøge at afspejle patienter, der er i særlig høj risiko for at opleve sygdomsprogression.
Mindsker risiko for forværring af sygdom
Resultatet viste, at Mavenclad mindsker risikoen for 6-måneders forværring af EDSS med hele 82% hos patienter med højaktiv sclerose i forhold til placebo.
Det er endnu bedre end den i forvejen positive effekt på 47% formindsket risiko hos alle patienter i CLARITY studiet. Den gavnlige effekt af Mavenclad er altså med andre ord endnu højere ved højaktiv sygdom.
Både til ubehandlede og til patienter under behandling
Analysen peger også på, at Mavenclad er gavnlig både for ubehandlede patienter, og for patienter med fortsat sygdomsaktivitet på trods af tidligere behandling med sygdomsmodificerende medicin.
Endelig viste resultaterne, at Mavenclad forbedrede højrisikopatienternes chance for at være sygdomsfri markant mere i forhold til gruppen af sclerosepatienter med mere ’mildt’ sygdomsforløb.
Læs mere om undersøgelsen her.
Sclerosepatienter med højaktiv sygdom
Undergruppen af patienter med meget høj sygdomsaktivitet fra CLARITY studiet skulle have mindst 2 årlige attakker eller mindst et årligt attak samt flere forværringer af hjernelæsioner på trods behandling med sygdomsmodificerende medicin.