Medicinen Gilenya viser gode resultater på den lange bane
Jo længere tid, jo bedre effekt. Sådan ser det ud til, at sclerosebehandlingen Gilenya virker. Det viser et nyt studie, der har undersøgt langtidsvirkning og sammenlignet behandlingen på den korte og lange bane.
For nøjagtig ni år siden blev den første tabletbehandling mod sclerose, Gilenya, godkendt til behandling af attakvis sclerose herhjemme. Nu har et nyt Schweizisk forskningsstudie undersøgt, hvilke langtidsvirkninger behandlingen har ført med sig. Forskerne har samtidig sammenlignet effekten ved kortere og længere tids behandling med Gilenya.
Studiet er bestilt og finansieret af virksomheden Norvatis, som har udviklet medicinen Gilenya. I studiet har forskerne set nærmere på 10 års opfølgningsdata blandt 175 deltagere med sclerose, der alle er i behandling med Gilenya. Forskningsteamet inddelte deltagerne i to grupper: De, der har oplevet ’høj eksponering’ eller ’lav eksponering’, alt efter hvor længe deltagerne har været i tabletbehandlingen.
Lidt over halvdelen af deltagerne har i gennemsnit fået tabletbehandlingen i 11 år, og er derfor højt eksponeret. De resterende 71 deltagere er i gennemsnit blevet behandlet med Gilenya i 3.3 år, og tilhører derfor gruppen ’lav eksponering’. Og forskellen blandt de to grupper er bestemt til at spotte i studiets resultater.
Forskelle på sygdomsudviklingen
Resultaterne viser, at handikapudviklingen blandt alle de 175 deltagere i gennemsnit steg + 0.83 på handikapskalaen EDSS i løbet af 10 år. De, som oplevede den største stigning i handikapgraden, er gruppen med lav eksponering, der i gennemsnit oplevede en forværring i EDSS-skalaen på + 1.21, mens tallet lyder på + 0.55, blandt de der havde været i behandling med Gilenya i flere år.
Det samme billede tegner sig, når man ser på resultaterne for udviklingen i behov for kørestol og overgangen til sekundær progressiv sclerose.
Her stiger behovet for kørestol i løbet af ti år med 4.8 procent blandt deltagerne, der har fået behandlingen over en lang årrække, og dermed er højt eksponeret. Procenten er over tre gange højere blandt de, der i gennemsnit har fået behandlingen i 3.3 år – nemlig på 16.9 procent.
Forskellen ser man også, blandt antallet af deltagere der overgår fra attakvis sclerose til sekundær progressiv sclerose. Sygdommen udvikler sig nemlig til den progressive slags for over dobbelt så mange i gruppen ’lav eksponering’ sammenlignet med gruppen ’høj eksponering’.
Dyk ned i studiet her.
Hvad er EDSS?
EDSS er en metode, der bruges til at vurdere den fysiske forværring, som skyldes sclerose. Skalaen går fra nul, som er der, hvor ingen fysiske symptomer har vist sig, til 10, som er niveauet, hvor man er sengeliggende, og ikke længere kan noget fysisk. Metoden er med til at give et mere konkret billede af sygdomsudviklingen, og kan bruges til at vurdere, hvilken behandling der kan have størst effekt.
Vil du kende flere ord, som ofte bruges inden for sclerose, kan du tjekke scleroseordbogen ud her. Ordbogen opdateres løbende.
