Medvind til middel mod sekundær sclerose
Novartis løfter sløret for positive data med middel mod sekundær progressiv sklerose. Udsigten tegner dermed lovende for denne patientgruppe, der stadig har stort behov for effektiv medicin.
Nu er der lys forude for patienter med sekundær progressiv sklerose. Præparatet BAF312, der hæmmer immuncellers aktivitet i hjernen, har vist god effekt i denne patientgruppe i et afsluttet fase 3 studie. Det fremgår af en dugfrisk pressemeddelelse fra Novartis.
Og det er en opløftende nyhed for patienter med sekundær progressiv sclerose, mener Egon Stenager, professor og leder af Sydjysk Skleroseklinik ved Sygehus Sønderjylland:
”Patienter, som er overgået til den sekundære forløbsform, har indtil nu kun mulighed for at få et interferonpræparat (Extavia) til at bremse sygdommen, ofte med beskeden effekt. Så meddelelsen fra Novartis giver håb om, at BAF312 kan hjælpe disse patienter bedre”.
Sygdomsprogression udskudt
Der er dog kun tale om midlertidige resultater fra det såkaldte EXPAND-studie, som er det største, der nogensinde er lavet med sekundær progressive patienter.
Forskerne sammenlignede effekten af BAF312 med placebo hos godt 1.600 patienter fra 31 lande, og det primære mål var at udskyde sygdomsprogressionen i tre måneder målt ved EDSS score.
Det mål blev opnået, men Novartis løfter først sløret for, om BAF312 også viste tilfredsstillende resultater på de andre effekt-mål, og ikke mindst om det havde en god bivirkningsprofil, når de endelige data præsenteres på den store årlige ECTRIMS-kongres i London 17. september.
Nært beslægtet med Gilenya
BAF312 indeholder det aktive stof siponimod, og er nært beslægtet med fingolimod, bedre kendt som Gilenya, der også markedsføres af Novartis.
Så hvad er egentlig forskellen på de to stoffer, og hvad kan det ene, som det andet ikke kan?:
”De rammer på immunceller to forskellige receptorer, som er i familie med hinanden, men virker på lidt forskellige måder. Novartis har sikkert skønnet, at BAF312 er bedre end Gilenya til det sekundære sygdomsforløb, både effektmæssigt og bivirkningsmæssigt, og har så satset på Gilenya til attakvis sclerose”, vurderer Egon Stenager.
BAF312 mod sekundær sclerose
”Samtidig har Gilenya mig bekendt heller ikke været afprøvet i patienter med sekundær progressiv sclerose. Novartis har nok også en tanke om, at når sygdommen går fra attakvis til sekundær, så vil man kunne skifte fra Gilenya til det nye præparat”, anslår Egon Stenager.
Næste skridt for Novartis bliver at analysere resultaterne i detaljer og så vurdere, om de har nok data til at indsende en godkendelsesansøgning på BAF312.
De endelige resultater fra dette studie vil først blive publiceret senere på året, men Egon Stenager ”afventer dem med spænding og interesse”.
FAKTA: BAF312, der indeholder det aktive stof siponimod, er udviklet som tablet og skal tages en gang dagligt. Det binder selektivt til et særligt molekyle (sphingosine-1-fosfat-(S1P)-receptor) på specifikke immunceller i centralnervesystemet. Denne binding hæmmer immuncellers bevægelse mod områder med inflammation, og de mister evnen til at ødelægge nervevævet.
