Mental robusthed er ikke »sugar on shit«

»Mental robusthed er en færdighed. Det er noget, man kan lære. Det er derfor, vi synes, det er interessant.«

Sådan siger rehabiliteringsleder på Sclerosehospitalet i Ry Inge Gjerrild Søgaard, der også har en master i positiv psykologi.

På Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev arbejder de aktivt med mental robusthed.

Ifølge Inge er arbejdet med ens mentale robusthed som at installere en airbag, før man har brug for den. Mental robusthed er nogle færdigheder, der er gode at have, før du pludselig bliver ramt af livet.

»Det handler ikke om at putte ’sugar on shit’. Med det mener jeg, at det ikke handler om at tænke positivt om det negative a la: ’Hvor er det dejligt, jeg har sclerose.’ Det ville være tåbeligt at bede folk om. Men man skal lære at få øje på det, der er godt i ens liv, og gå efter at skabe mere af det gode,« understreger Inge.

Laver samme arbejde som krigssoldater

Hospitalerne bygger al deres arbejde med mental robusthed på den evidens, der ligger på området. Blandt andet på den amerikanske psykolog Martin Seligmans arbejde med at træne soldaters mentale robusthed, inden de skal i krig.

Seligman har arbejdet med fem forskellige elementer, der skaber trivsel, som hospitalerne arbejder efter: positive følelser, engagement, mening, relationer og det at lykkes med noget. Læs også om det i artiklen på de foregående sider.

»Man skal sørge for at pleje alle elementerne samtidigt. De er ligeværdige. Hvis det ene af dem mangler, så er man ikke i trivsel,« understreger Inge.

Tre gode ting kan gøre en kæmpe forskel

På hospitalerne kan man have mental robusthed som fokusområde under en almindelig indlæggelse, så man kan smage lidt på emnet, eller man kan vælge at komme på et særligt temaforløb om mental robusthed, hvor man arbejder med det meget intensivt og målrettet. I begge tilfælde vil patienterne både deltage i undervisning og arbejde med forskellige øvelser, men på temaforløbet vil mental robusthed være patientens eneste fokus.

»En typisk øvelse, patienterne lærer, er at finde tre gode ting ved hver dag, inden de lægger sig til at sove. På den måde lægger de sig til at sove med et positivt sind, og de vænner sig til at fokusere på de gode ting i dagens løb, fordi de skal nævne noget om aftenen,« forklarer Inge.

Samtidige lærer de at se deres egen rolle i de gode oplevelser. Inge fortæller om en patient med sclerose, der havde svært ved at se, hvad han bidrog med i sin families hverdag. Inge satte ham til at udføre »tre gode ting«-øvelsen.

»Han skulle finde tingene og samtidig beskrive, hvorfor de var gode, og hvad hans rolle var i dem. Han fremhævede en dag, da han puttede sin datter. Han kunne sagtens finde ud af, hvorfor det var godt: De havde hygget sig, grinet og fortalt historier.»Da jeg spurgte ham, hvad hans rolle i hyggen var, så vidste han det ikke. Jeg spurgte: ’Var du sur?’ ’Nej …’ sagde han. ’Var det din datter, der fandt på, at I skulle fortælle historier?’ ’Neej, det var nok mig,’ indså han. Så fandt han frem til, at han faktisk havde haft en rolle i, at de havde hygget sig,« fortæller Inge.

Hun understreger, at det gode ved øvelsen netop er, at man kan opdage, at man har noget at gøre i sin familie og i selskab med sine venner og at det, man gør, ikke er ligegyldigt. Det er noget af det, der kan være med til at skabe en ny identitet og give livet mening.