Mental robusthed kan trænes

I 80’erne var »robust« noget, man let nedsættende kunne finde på at kalde folk, der havde et par kilo for meget på sidebenene. I dag er udtrykket positivt ladet – og det handler om at være mentalt robust.

Et hurtigt blik på de mange jobannoncer på jobindex.dk afslører, at i dagens Danmark skal snart sagt alle lige fra læge­sekretærer til kunderådgivere være robuste for at kunne få et job.

Begrebet findes i jobannonce efter jobannonce, men overskrifter som »Gør dit barn mentalt robust til studiestart« og »Sådan øger du dit barns mentale robusthed« ses også ofte i aviser og blade. Og inden for sundhedsverdenen er mental robusthed eller resiliens, som det også kaldes, tilsyneladende det nye sort.

»Mental robusthed« er blevet et af tidens helt store modeord.

At kunne håndtere udfordringer

På Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet er overlæge Poul Lundgaard Bak manden bag www.robusthed.dk, som er en del af Forskningsprogrammet for Mental Børnesundhed. Han forklarer begrebet mental robusthed således:

»Mental robusthed er evnen til at håndtere udfordringer i tilværelsen – især når livet er svært,« og fortsætter:
»Alle vil møde modstand, sorg eller lidelse i en eller anden form på et tidspunkt i livet. Det kan være i form af dødsfald, skilsmisse eller kronisk sygdom. Når man er mentalt robust, kan man håndtere de udfordringer, man møder i livet.«

Eva Hertz er klinisk psykolog og direktør i Center for Mental Robusthed og forklarer, at mennesker, der ikke er mentalt robuste, kan ende med at blive meget psykisk sårbare.

»Typisk har de det dårligt med sig selv, bliver overvældet af deres følelser, tænker negativt om sig selv, ser ikke deres egne styrker og føler sig generelt i afmagt. Det kan føre til, at de isolerer sig og udvikler angst eller depression, og at de bliver marginaliserede både på arbejdsmarkedet og socialt.«

Destruktive og konstruktive tanker

Men hvad er det så, man skal kunne for at være mentalt robust? Ifølge Poul Lundgaard Bak skal man besidde én klokkeklar kompetence: Man skal være god til at tænke sig om.

»Man skal kunne tænke tanker om sine egne tanker og om andres tanker. Det kaldes at mentalisere. Og det kan man øve sig på.«

En af grundtankerne bag mental robusthed og mentalisering er, at der groft sagt findes to slags tanker her i verden: Gavnlige tanker, som man kan bruge til noget, og destruktive tanker, som kan skade.

»Når vi vågner om morgenen, dukker en tanke op i vores hoved. Men vi går jo ikke rundt med den tanke i hovedet resten af dagen. Morgenens tanke afløses af andre tanker. Det er noget, der bare sker, og som vi måske ikke tænker så meget over. Men man kan skærpe opmærksomheden og højne bevidstheden om, hvilke tanker man lader fylde. Man kan gå fra, at tankerne flyder automatisk, til at blive bevidst om, at de gør det. Og så kan man lære at sortere sine destruktive tanker fra sine konstruktive tanker. At vælge en god tanke frem for en tanke, som ikke er god for en. Det er svært i starten. Men man kan lære det, og man kan øve sig så meget, at det bliver lige så automatiseret som det at gå eller cykle.«

Livskvalitet

Ifølge Poul Lundgaard Bak er det uhyre hjælpsomt at kunne flytte sig fra en slags tanker til en anden, hvis man har en kronisk sygdom.

»Det er meget slidsomt, hvis man for eksempel lider af smerter. At kunne styre og flytte sine tanker så smerterne fylder mindre, er helt enormt effektivt« siger han og uddyber, at hvis man kan påvirke sin egen oplevelse af sin sygdom, sine smerter og livssituation, er man kommet i besiddelse af et kraftfuldt værktøj til at påvirke sin egen livskvalitet.

Mental robusthed kan trænes

Men hvis det groft sagt ikke handler om, hvordan man har det, men om hvilke tanker man lader fylde, er det så pludselig folks eget ansvar, hvordan de har det?

»Nej, man kan ikke bebrejde folk, at de ikke bare er mentalt robuste helt af sig selv. Det er ikke alle, der er vokset op omgivet af voksne, som har lært dem de her ting helt naturligt. Men langt de fleste vil kunne lære det. Med robusthed.dk forsøger vi at give folk viden om hjernen og tankerne samt en lang række gratis øvelser og værktøjer.«

I Center for Mental Robusthed er klinisk psykolog og direktør Eva Hertz helt enig.

»Vi ved i dag, at der er mange ting, der spiller ind på ens medfødte mentale robusthed. Alt lige fra om ens forældre har haft psykiske lidelser, til hvad ens fødselsvægt var. Men 50 procent af ens mentale robusthed som voksen er færdigheder. Det vil sige, at det er noget, som kan oplæres og trænes. Og det er vigtigt. For vi kan jo ikke gøre noget ved, hvilken bagage vi hver især har med os i livet, og som altså udgør omkring 50 procent af vores mentale robusthed. Men de resterende 50 procent af ens mentale robusthed kan trænes. Her kan man gøre noget. Det vil jeg meget gerne understrege, fordi det giver håb til folk i svære livssituationer om, at de kan lære noget, så de kan hjælpe sig selv.«