Michelle: "Vil jeg kunne lege med mine børn?"
Uvished om fremtiden kan være skræmmende, når man venter barn. Sådan er det også for Michelle.
Michelle Braae er 25 år og har attakvis sclerose. Hun arbejder som revisor på fuldtid, læser til bachelor på aftenskole og bor i Thyholm med sin kæreste gennem ni år. Men de bliver snart en ekstra i deres lille familie – Michelle er nemlig gravid.
En af de ting, hun har været bekymret for, er, om hun kan klare fødslen. For selvom hun dyrker meget sport, så har hun stadig været fysisk ramt af sclerosen.
”Jeg har overvejet kejsersnit, fordi jeg er bange for, at jeg ikke har kræfter til at klare fødslen - jeg har jo også været ramt af sclerosetræthed,” siger hun.
Heldigvis er lægerne sikre på, at Michelle godt vil kunne klare en normal fødsel, når den lille ny skal til verden om cirka en måned.
Sclerose skaber usikkerhed om fremtiden
Michelle har tidligere haft sorte pletter for øjnene, synsnervebetændelse på højre øje og nedsat funktion og følelsesløshed i venstre side. Men hun havde sit sidste attak i foråret 2015.
Hun har med andre ord prøvet en del i forhold til sin sclerose. Og uvisheden, om hvad der vil ske med hendes sclerose i fremtiden, er især noget af det, Michelle har tænkt over i forhold til livet med det kommende barn.
”Jeg er helt klart bange for det uventede. Hvad nu hvis jeg igen bliver ramt af følelsesløshed eller bliver blind på det ene øje? Hvad nu hvis jeg pludselig skal igennem behandlinger? hvordan skal jeg så takle det i forhold til mit barn?” siger hun.
De næste 10 år med sclerose og barn
Der findes stadig ikke en kur mod sclerose, og det får også Michelle til at tænke over de næste fem, 10 eller 20 år med den lille nye glæde.
”Jeg tænker over, hvordan min sygdom vil udvikle sig: Vil jeg kunne lege med mine børn på græsplænen? Hver gang jeg sidder i venterummet og ser en person i kørestol, så tænker jeg: ’Jeg håber ikke, jeg ender dér,’” siger hun.
Tanken, om hvordan hun har det i fremtiden, og hvad hun vil kunne tilbyde sit barn, fylder mest hos Michelle. Men hun har alligevel en ukuelig fighter-sjæl.
”Jeg kan godt blive ked af det. Men jeg har det sådan, at jeg kunne have haft det meget værre – og jeg kan jo ikke gøre så meget ved, at jeg har sclerose. Jeg må lære at leve med det, så jeg tager det med oprejst pande,” siger hun med en bestemt tone.
”Jeg glæder mig til at få et lille barn, jeg kan elske”
Hun påpeger også, at ingen mennesker kommer igennem livet uden forhindringer.
”Alle familier vil jo møde modstand. Nogle rammes måske af kræft. Men jeg tænker: når jeg har trukket nitten med sclerose, så må jeg da gå fri for kræft,” siger Michelle.
Selvom hun har trukket nitten med sin sygdom, glæder hun sig til at møde det liv, der vokser i hendes mave. Hendes største ønske er at få et almindeligt familieliv.
”Jeg glæder mig bare til at blive mor og få et lille barn, jeg kan elske.
