Mig og min kørestol
Martin har haft sclerose siden 2007, og allerede efter et par år med sygdommen valgte han at sætte sig i kørestolen. Selvom en kørestol kan virke skræmmende, har den givet Martin bevægelsesfriheden tilbage.
Med trætte og usikre skridt bevægede Martin sig rundt i lejligheden. På det tidspunkt brugte han rollator og havde svært ved at bevæge sig omkring i byen. En dag faldt snakken på, om Martin måske skulle prøve en kørestol. Ude på hjælpemiddelcentralen satte han sig for første gang i en moderne letvægtskørestol:
”Ligesom jeg satte mig, gik et lys op for mig. Jeg skulle bare have en kørestol. Den gjorde, at jeg kunne bevæge mig rundt så let og hurtigt som aldrig før med sclerose,” fortæller Martin.
Livet startede i kørestolen
Siden sin sclerosediagnose blev Martin hurtigt dårligt gående. Hverken stok eller rollator havde den store effekt. Men siddende i kørestolen oplevede Martin pludselig at kunne bevæge sig rundt på en helt anden måde. Han var ikke længere dårligt gående og blev ikke fysisk træt af den belastning, det var at gå rundt med rollatoren:
”Jeg kan ting nu, som jeg ikke kunne, før jeg fik kørestol. Jeg kan komme rundt meget mere frit og kan følge med, når jeg er ude sammen med andre. Det giver en mere ligeværdig mobilitet. Til dem, der frygter en kørestol, kan jeg kun sige: Man ’ender’ ikke i en kørestol. Livet begynder med kørestolen,” slår Martin fast.
Før kørestolen kunne han kun gå et par hundrede meter med sin rollator, inden han skulle have en pause. I dag kan Martin komme rundt både ude og inde, og nu hvor han er rullende, kan han også gå en tur med sin kone.
Jeg kan ting nu, som jeg ikke kunne, før jeg fik kørestol. Jeg kan komme rundt meget mere frit.
Martin Jørgensen
Forstår godt frygten
Men selvom kørestolen har givet Martin mobiliteten tilbage, forstår han godt, at kørestolen kan være skræmmende for andre med sclerose:
”Det er en kamel at sluge, at man skal have hjælpemidler, men det er en kæmpe livsforbedring. Det værste er, når man bliver en stakkel i andres øjne. Jeg føler mig ikke som en stakkel. Det er ikke forfærdeligt, at jeg sidder her, for jeg er stærkere end nogensinde før,” fortæller Martin.
Der er dog ikke alt, kørestolen kan løse for Martin. Han har altid været glad for at fiske, og selvom det er muligt i kørestol, får han ikke fisket så meget længere. Martin kan heller ikke cykle eller klatre, og han bliver udfordret, hver eneste gang der er en kantsten:
”Man må erkende, at der er ting, man ikke længere kan. Men det dur bare ikke at være bitter over det. Hvis man ser på mulighederne i stedet for begrænsningerne, er det ikke begrænsende at sidde i en kørestol,” siger Martin.
Martins råd til dig, der overvejer en kørestol:
- Frygt ikke kørestolen. Den er en opgradering, ikke en forringelse
- Snak med andre, som har en kørestol
- Prøv en ordentlig kørestol og ikke én, som knager i alle hjørner
- Søg en kørestol ved kommunen i god tid. Sagsbehandlingen kan desværre være lang
En kørestol åbner døre
Udover den øget bevægelsesfrihed, som kørestolen har givet Martin, har han uventet oplevet andre fordele ved at sidde i en kørestol. Kørestolen har nemlig åbnet helt nye døre, når Martin vil ud at opleve ting:
”Før kørestolen ville jeg blive så træt, når jeg skulle til koncerter, og jeg ville slet ikke kunne holde til at stå i en kø i lufthavnen. Derfor ville jeg tit sige nej til sådan nogle oplevelser. Nu kommer jeg altid først i køen. Jeg kan blive båret på flyveren, hvis der er behov for det, og jeg får altid den bedste plads til koncerter,” siger Martin med et grin og tilføjer, at selv når han er ude og handle, er folk altid klar til at hjælpe, hvis der er behov for det.
’Min superkraft er at have sclerose’
Martin er med til forskellige forskningsprojekter omkring sclerose og er desuden også informatør for Scleroseforeningen. Som informatør er han blandet andet ude og fortælle arbejdspladser og studerende om sclerose. Og det er der en helt særlig grund til:
”Den her krop er dårlig til rigtig mange ting, men den er god til at have sclerose. Man kan sige, at det er min superkraft. Og det giver bare mere for folk at høre om sclerose fra én, der har det, end bare at læse om sygdommen,” slutter Martin.
