Mig og min ridefysioterapi
Randi Vølcker har gået til ridefysioterapi, stort set siden at hun fik konstateret sclerose i 2004. Takket være en bagrytter har hun kunnet blive ved med at ride, efter et slemt attak for nogle år siden betød, at hun ikke længere selv kunne holde sig oprejst.
Randi svæver kort i luften, idet hun liftes fra kørestolen over på hestens navns ryg. Her sidder hendes faste bagrytter Camilla sidder klar til at støtte hende på rideturen.
”Ridefys er en helt unik form for træning, fordi det er i samarbejde med et levende væsen. Hestens varme og bevægelser hjælper på min balance og træner min ryg og mavemuskler,” siger Randi.
Randi Vølcker på 61 år går til ridefysioterapi på Møllegården Handicap Ridecenter en gang om ugen. Her rider i alt 200 mennesker med forskellige former for handicap. Cirka 30 af dem har sclerose.
Randi bor i Kolding og har en voksen datter. Hun har tidligere arbejdet som sygeplejerske, men er i dag førtidspensionist.
Bagrytter
Randi fik sclerose-diagnosen i 2004 og har gået til ridefysioterapi næsten lige så længe, nemlig siden 2005. Derfor var det et hårdt slag, da et slemt attak for nogle år siden betød, at hun ikke længere kunne ride. I hvert fald ikke selv. Men så foreslog hendes ridefysioterapeut, at hun kunne prøve at ride med en bagrytter.
Ridning betyder rigtig meget for mig og min krop. Så tanken om ikke at kunne ride mere var næsten ubærlig. Nu tænker jeg, at jeg bliver ved med at ride, så længe min krop tillader det,” fortæller Randi.
Randi Vølcker
Randi har nu redet med bagrytter i tre år. Randis bagrytter Camilla hjælper hende med at holde sig siddende oprejst, så hun bedre kan fokusere på selve træningen.
Samme hest
Randi rider altid på hesten Katarok, som er en krydsning af flere racer og er 164 centimeter høj. Katarok er en stærk hest, så den ikke lider overlast, når den bærer to ryttere på samme tid. Derudover skal hesten passe i højde, bredde, gangart og rygsving, for at den enkelte rytter får mest ud af træningen.
”Jeg er egentligt ikke et heste-menneske, men det betyder meget, at det er den samme hest. Jeg kender efterhånden dens temperament og personlighed. Jeg kan også mærke en udvikling på den. Siden jeg begyndte at ride på den, er den blevet mere rolig og mere tryg ved rampen,” siger Randi.
Forbedret hverdag
Det er ridefysioterapeuten Merete Giørtz-Carlsen, der står for Randis træning. En stor del af træningen ligger i at sidde på hesten, men for nogle af rytterne er der også små gymnastiske øvelser på hestens ryg. Træningen betyder, at Randi har det bedre i sin hverdag, når hun kommer af hesteryggen og tilbage i sin kørestol. Randi er derfor ikke i tvivl om, hvorvidt hun vil anbefale ridefysioterapi til andre.
”Alle med sclerose burde prøve ridefysioterapi. Hestens bevægelser går fra dens krop over i min og giver mig følelsen af selv at gå, så jeg får brugt min krop på en måde, jeg normalt ikke gør. Og så er der altid god stemning og plads til hygge med de andre på holdet.”
