"Min sclerose bliver ikke bedre af at være positiv, men den bliver lettere at bære"

Føleforstyrrelser og blindhed på venstre øje blev starten på 56-årige Camilla Steimels liv med sclerose. I dag har hun levet med sygdommen i 22 år og er nu på førtidspension, blandt andet på grund af overvældende træthed og en gangdistance på kun et par 100 meter. Hun bor i Aakirkeby med sin mand.

Havde jeg ikke fået sclerose, havde jeg…
været meget mere aktiv. Jeg har altid elsket at få noget fra hånden både i hus og have, inden for sport og ikke mindst teater. Jeg elsker naturen, og mine tidligere foretrukne ferier var vandreture. Jeg ville have haft et job og været noget mere for børn og børnebørn. Jeg er et menneske, som føler tilfredsstillelse ved ting, jeg får gjort, så det har været en lang læreproces ikke at kunne gøre det, man er glad for. 
 

Sclerose gør mig ked af det, fordi…
den tager min energi væk fra de ting, jeg gerne vil. 

Hvis jeg skulle give et råd til andre, ville jeg sige…
nyd det, du kan lige nu, for man ved ikke, hvad dagen i morgen bringer. Da jeg flyttede til Bornholm for 17 år siden, var jeg så ked af, at jeg “kun” kunne gå 5 km. Nu kan jeg gå 500 meter, og jeg prøver at være glad og taknemmelig for det.

Det, der har hjulpet mig mest, er…
at fokusere på det positive. Det lyder som en kliche, men ofte rummer en kliche en sandhed. Min sclerose bliver ikke bedre af at være positiv, men den bliver lettere at bære.

Jeg havde aldrig klaret mig uden…
mine børn, som hele tiden gør det værd at stå op om morgenen, mine fantastiske naboer i Herlev, som i den grad var der, dengang jeg fik diagnosen og meget hurtigt blev kørestolsbruger. Og nu min mand, som også har sclerose og forstår, hvad det hele drejer sig om.