MIN SCLEROSE – Lissi Sørensen

76-årige Lissi Sørensen fik i 1996 at vide, at hun højst sandsynligt havde sclerose, og i 2001 blev hun officielt diagnosticeret med sygdommen. Men når Lissi tænker tilbage, har hun nok haft sclerose i hele 50 år. Hendes sclerose startede med attakker, men er i dag sekundær progressiv. Hun bor i Hedensted, hvor hun lever som folkepensionist.

Gid jeg havde vidst noget før, at…

jeg havde sclerose. Så havde jeg bedre kunnet forstå det, der skete med mig. Eller måske ville jeg ikke vide det? Fordi nu hvor jeg ikke vidste det, så kløede jeg jo bare på som alle andre. Jeg har det nok lidt ambivalent med det.

Havde jeg ikke fået sclerose, havde jeg...

været meget aktiv som frivillig – mere end jeg er nu. Jeg elsker at lave frivilligt arbejde. Det der med at komme ud og være en del af samfundet. Jeg kan også godt lide at have noget at skulle have sagt.

Jeg synes, det er en dum sygdom, fordi...

der ikke rigtig er noget at gøre ved den. Jeg kan træne og gøre ved, men oftest føler jeg, at det er to skridt frem og ét tilbage.

Det, der har hjulpet mig mest, er...

at jeg har haft nogle gode venner – også i sclerose-sammenhænge. Og så har jeg gået til selvhjælpsgruppe én gang om måneden. Der er vi fem mennesker, hvor vi kan læsse af.

Jeg havde aldrig klaret mig uden...

en god familie. Jeg har en dejlig familie, der støtter mig. Det er dem, jeg altid kan komme til.