Mindre studie sammenligner blodstamcelletransplantation med medicin
For første gang er blodstamcelletransplantation blevet sammenlignet med medicinsk behandling i et mindre italiensk studie

Blodstamcelletransplantation er mere effektivt end behandling med den immundæmpende medicin Mitoxantron. I hvert fald når det gælder sygdomsaktivitet målt med MR-scanning.
Det er konklusionen af et italiensk multi-center forsøg offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift "Neurology" her midt i februar.
21 patienter med enten attakvis eller sekundær progressiv sclerose blev tilfældigt blev udvalgt til at få enten en blodstamcelletransplantation eller behandling med Mitoxantron. Ni ud af de 21 patienter fik blodstamcelletransplantation. Alle patienter havde inden behandlingerne været på anden medicin, men alligevel oplevet udvikling af deres handicapgrad målt på den såkaldte EDSS-skala.
Reduktion af hjernelæsioner
Patienterne blev bagefter fulgt i fire år, hvor det primære effektmål af undersøgelsen var om, der udviklede sig nye læsioner i hjernen målt ved MR-scanning. Forskerne kiggede desuden blandt også på attakrate og handicapudvikling.
Efter fire år var det muligt at scanne 17 af de medvirkende patienter og resultatet var, at blodstamcelletransplantation bedre undertrykte sygdomsaktivitet end Mitoxantron. Antallet af hjernelæsioner var 79 procent mindre i stamcellegruppen i forhold til Mitoxantron-gruppen. Attakraten var også mindre i stamcellegruppen, mens der ikke var signifikant forskel handicapudviklingen under de fire år.
Hårde bivirkninger
Begge grupper oplevede en del bivirkninger. I blodstamcellegruppen var der tilfælde af blodforgiftning, nedsat hjerterytme og svampeinfektioner. Alle bivirkninger kunne dog behandles. I Mitoxantrongruppen oplevede blandt andet nedsat antal af hvide blodceller, blodmangel og menstruationsforstyrrelser. 80 procent af alle medvirkende oplevede bivirkninger af den ene eller anden slags.