Når blæren bliver usamarbejdsvillig

For både mænd og kvinder gælder det, at en smidig bækkenbund kan være med til at sikre, at man kan holde underbukserne tørre og nå på toilettet i tide. Vejen til smidig bækkenbund er belagt med knibeøvelser, og selvom det kræver tid og tålmodighed, er der gode gevinster at hente, når blæren er blevet usamarbejdsvillig.

Den hyppigste form for vandladningsproblemer blandt mennesker med sclerose er urge-inkontinens, har speciallæge i urologi Peter Klarskov tidligere udtalt til Scleroseforeningens rådgivningspanel. Det betyder, at viljen ikke har kontrol over vandladningsrefleksen, og ofte når man ikke på toilettet, før vandet løber.

”Det skyldes tit, at nervebanerne er ødelagte. Enten er det signalerne fra viljecentret til vandladningscentret eller fra vandladningscentret til blæren, der ikke kommer ordentligt frem,” forklarer han.

Bækkenbunden er vejen  

Det er bækkenbunden, der sørger for, at man holder tæt. Så når blæren begynder at leve sit eget liv, er knibeøvelser hjælpsomme, da de holder bækkenbunden i form.

Hvis musklerne i bækkenbunden er svage, kan man få problemer med at holde på urin, luft og afføring. Kvinder kan også risikere et nedsunket underliv, og mænd kan få problemer med at få og holde en rejsning.

Bækkenbunden består af små muskler, og man træner dem bedst ved at knibe, som hvis man skulle holde en prut inde. Læs mere om øvelserne her.

”Når nervebanerne er ødelagte, kan det være svært at mærke, om man får fat i musklerne, og for nogle mennesker med sclerose vil det aldrig lykkes at mærke, at man kniber. Men man kan faktisk godt få fat alligevel,” fortæller Jannie Eibye, kontinenssygeplejerske ved Sclerosehospitalet i Haslev, og tilføjer, at der findes fysioterapeuter over hele landet, som er uddannet i bækkenbunden, og at de har redskaber, der kan måle, om man kniber og med hvilken styrke.

Hvis det ikke lykkes

Det er ikke altid, at hyppige knibeøvelser er nok til at få samarbejdet med blæren på ret køl.

I de tilfælde findes der hjælpemidler, som kan få vandladningen tilbage under kontrol. Blandt andet kan både mænd og kvinder have god gavn af et engangskateder, hvis man har problemer med at tømme blæren helt.  

”Man kan selv sætte engangskatederet op, men man kan også få hjælp af hjemmeplejen, hvis man har behov for det. Der er nogle, der sætter det op om natten, så de kan sove uforstyrret, mens andre bruger det et par gange i døgnet,” fortæller Jannie Eibye.

Normalt kan blæren holde til mellem 400-600 milliliter væske, men har man eksempelvis dårlige toiletvaner, kan man træne blæren til enten at rumme meget mere eller mindre væske.

”Hvis man sjældent går på toilettet, kan man have svært ved at komme af med vandet, fordi blæren er blevet slap og ikke kan trække sig ordentligt sammen. I de tilfælde er det en god ide at sætte toiletbesøgene i system, så man vænner sig til at gå på toilettet hver 3-4 time,” forklarer Jannie Eibye.

Andre kan have tendens til ofte at ’tisse af’, og det kan have den uheldige konsekvens, at blæren bliver overaktiv. Det betyder, at den skal tømmes ofte, men mængden, der kommer ud, er meget lille.

”Så skal man i stedet blæretræne. Hver gang man mærker trangen, trækker man den 10 minutter mere, end hvad der egentligt er behageligt. På den måde træner man blæren op til at kunne rumme mere væske,” fortæller hun.

Søg hjælp, hvis problemerne fylder

Når problemerne med blæren fylder meget og påvirker hverdagen, bør man søge læge. Enten kan man tale med sin praktiserende læge, eller man kan tage det op på scleroseklinikken.

”Blæreproblemer kan let komme til at overskygge glæden ved at tage i biografen eller på skovtur, så det er vigtigt, at man tager hånd om problemerne, for der er rigtigt meget hjælp at få,” slutter Jannie Eibye.