Når vreden viser sit ansigt over tid
Vrede kan opstå oftere, når man har sclerose, og det er et problem, for det kan gå ud over det sociale samvær med andre mennesker
Vrede og sclerose
Vrede er en helt naturlig følelse, som opstår, fordi vi føler os truet. Vi bliver dog ikke vrede over alt, der kan true os. Frontallapperne tilpasser nemlig vreden til den trussel, vi står overfor og kan endda helt hæmme vreden.
For dig med sclerose kan vreden opstå lettere, og det er der flere grunde til. Det forklarer Jannie Engelbrecht, som er neuropsykolog på Sclerosehospitalet i Ry. Vreden kan opstå, fordi du rent kognitivt oplever lettere at miste overblikket, blive træt og glemme, og det gør, at du lettere kan føle dig truet og utryg.
Når vreden opstår, skal frontallapperne gå ind og overveje, hvorvidt vreden skal få frit løb eller skal hæmmes. Sidder der plaks i forbindelserne mellem frontallapperne og den midterste del af hjernen, hvor vrede opstår, kan det tage længere tid for frontallapperne at kontrollere vreden. Den ekstra tid kan være nok til, at frontallapperne ikke når at stoppe vreden, før den kommer til udtryk:
”Vrede kan opstå, når kognitive symptomer skaber utryghed, eller når ens identitet bliver ændret ved at få en kronisk sygdom som sclerose. Har frontallapperne så samtidigt sværere at kontrollerer vreden, så får man flere vredesudbrud,” forklarer Jannie Engelbrecht.
Når sclerose skælder ud
Fordi Sclerose påvirker hjernen, er det til tider sclerose, der skælder ud og ikke dig selv. For at undersøge, om det er sclerose, der skælder ud, kan du overveje følgende punkter:
- Hvor ofte du var vred, før du fik sclerose?
- Opstår vreden over noget, som normalt ikke gjorde dig vred?
- Er vreden meget stærkere, end før du fik diagnosen?
Vrede og dit sociale liv
Vrede kan være en fuldkommen rimelig følelse, men letvakt vrede kan blive en belastnings for dit sociale liv. Her oplever Jannie Engelbrecht i samtaler på Sclerosehospitalet, at folk med sclerose, der oftere bliver vred, kan vælge at trække sig fra fællesskabet- både fysisk og fra samtaler. Samtidigt er det ikke nødvendigvis kun den, der har sclerose, som trækker sig:
”Jeg tænker nok, at vreden kan blive så slemt, at andre ikke vælger at inviterer den med sclerose. Så der kan komme noget undgåelse ind i forholdet, fordi dem uden sclerose vil undgå at trigge det, der kan gøre den med sclerose vred,” fortæller Jannie Engelbrecht.
Vreden er derfor ikke uden konsekvenser hverken for en selv eller omgangskredsen.
Vrede og sclerose i tal
66% af mennesker med sclerose, som oplever ændringer i deres temperament, ser at ændringerne sker gradvist. 73% oplever, at der skal mindre til før de bliver vrede, mens 54% bliver oftere vrede end før. Det viser en ny undersøgelse af Scleroseforeningen.
Vrede over tid
Sclerose udvikler sig og nye attaks og plaks kan opstå. Det betyder, at vreden kan udvikle sig med din sclerose:
”Vreden er ikke altid det primære, men kan være afledt af andre ting, f.eks. nye attaks og sygdomsudvikling, der kan give frustrationer, fordi man ikke længere kan det samme som før. Samtidigt kan nye plaks i hjernen gøre det sværere at kontrollere vreden,” fortæller Jannie Engelbrecht.
Hun pointerer dog også, at hvis man har levet med en øget vrede længe, kan man lære at leve med den, fordi man lærer den at kende og ved, hvilke signaler man skal holde øje med:
”Selvom man ikke kan gøre for, at man bliver vred, så har man et ansvar for at lægge mærke til, hvad der gør en vred og forsøge at komme det i forkøbet,” siger Jannie Engelbrecht.
