Navlestrengsblod kan genskabe myelin
Fra stamceller i navlestrengsblod har forskere udvundet immunceller, der kan genskabe myelin og fjerne inflammation i hjernen på mus. Metoden er interessant, men endnu langt fra en reel behandlingsmulighed, vurderer dansk professor.
I forlængelse af vores August-tema om stamcelleterapi, bringer vi her en historie om stamceller fra navlestrengen.
Amerikanske forskere fra Duke University Medical Center i Durham har nemlig offentliggjort et studie, hvor de viser, at særlige immunceller udvundet fra blodstamceller fra navlestrengen kan genskabe myelin og fjerne inflammation i hjernen på mus.
Det åbner for en helt ny måde at behandle demyelinerende sygdomme på som f.eks. sclerose.
Fra navlestrengsblod til immunceller i hjernen
Navlestrengen er rig på blodstamceller, der kan udvikle sig til alverdens blod- og immunceller.
Ud fra navlestrengsblod fra mennesker doneret til forskning, udvandt de amerikanske forskere en pulje af celler med egenskaber, der ligner de immunceller, der normalt patruljerer centralnervesystemet, nemlig makrofager og mikrogliaceller.
Mikrogliaceller spiller flere afgørende roller i hjernen: De er bl.a. involveret i at reparere skader på hjernevæv, rydde op i inflammation og stimulere dannelse af myelin.
Genskabte myelin i mus
Forskerne testede virkningen af navlestrengscellerne ved at injicere dem i hjernen på mus, der havde udviklet myelinskader, karakteristisk for de skader man ser ved bl.a. sclerose.
I forhold til de mus, der blot havde fået tilført almindelig navlestrengsblod, oplevede musene, der var behandlet med de udvundne immunceller, en mærkbar forbedring:
Nerverne blev hurtigere remyeliniserede, og de fik flere fuldt myeliniserede nerveceller og en større forekomst af modne oligodendrocytter (de celler, der laver myelin i hjernen).
Endnu lang vej som behandlingsmulighed
Forskerne spår, at disse immunceller udvundet af navlestrengsblod kan blive gavnlig mod demyeliniserende sygdomme, lige fra rygmarvsskader til sclerose.
Stamceller udvundet fra navlestrengsblod kræver i modsætning til embryonale stamceller eller knoglemarvsstamceller ikke særlige indgreb, men blot en donation fra den fødende kvinde.
Men Finn Sellebjerg, professor ved Dansk Multipel Sclerose Center ved Rigshospitalet, nedtoner optimismen:
”Det er en interessant metode, fordi de benytter denne specifikke celletype, men det er meget langt fra at være en reel behandlingsmulighed”, fastslår han.
Det er stadig nødvendigt at lave flere undersøgelser i laboratoriet for at optimere og udvikle den mest fordelagtige blanding af immunceller, og det er derfor også for tidligt at gisne om, hvordan en sådan celleterapiform vil virke i sclerosepatienter.