Nerver guider immunceller
Mangel på god kommunikation mellem nerveceller og immunceller i hjernen er afgørende for udvikling af sclerose. Danske forskere har nu kortlagt fejl i de normale signaler, hvilket giver håb for mere målrettet sclerosebehandling.
Forskere fra Københavns Universitet er kommet tættere på en forståelse af årsagen til progressiv sclerose.
I et nyt studie viser de, at fejl i kommunikationen mellem nerver og immunceller er afgørende for om sclerose vil udvikle sig. Forstålesen kan blive omdrejningspunkt for nye og mere målrettede behandlinger.
Bedre forståelse af sproget mellem nerveceller og immunceller
”Vi har vist, at nervecellerne i hjernen aktivt er involveret i sygdomsreguleringen af sclerose. De kan kontrollere sygdommen ved at holde immunceller i skak og forhindre nedbrydning af myelin. Når denne kontrol fejler, vil sclerose kunne udvikle sig”.
Det fortæller professor på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC) Shohreh Issazadeh-Navikas, hvis gruppe står bag det nye studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.
Og forskerne er nu tættere på at forstå hvordan det sker:
”Nerveceller og immunceller taler sammen i et sprog, vi nu langt bedre kan tyde. Det har vist sig, at nerveceller udskiller interferon-beta (IFN-B) – et signalmolekyle, som hæmme immuncellers angreb på myelin og beskytter mod attakker”, forklarer Shohreh Issazadeh-Navikas.
Nerveceller lærer immunceller god opførsel
Nervecellerne fortæller altså immuncellerne, hvordan de skal opføre sig, og derfor er kommunikationen mellem dem afgørende for sclerose.
Immuncellerne er i dette tilfælde T-cellerne, som kan antage to former, afhængig af hvordan nervecellerne taler med dem. Mængden af IFN-B fra nervecellerne regulerer så at sige hvilken adfærd T-cellerne viser:
Fejl i kommunikation fører til sclerose
”Udskiller nervecellerne et normalt niveau af IFN-B, får det T-cellerne til at beskytte mod myelinskader, men udskiller de for lidt, eller opfanger T-cellerne det ikke ordentligt, vil de angribe myelin i stedet”, fastslår Shohreh, og uddyber:
”Når kommunikationen mellem nerveceller og immunceller ikke fungerer, vil det med andre ord føre til autoimmune sygdomme, bl.a. sclerose”.
Man har før vist, at mus, der mangler IFN-B, ikke er i stand til at reparere myelin i nervecellerne.
Nervecellers signalmolekyle findes som kendt sclerosemedicin
I mange år har man derfor også brugt IFN-B til at behandle sclerosepatienter, men hos næsten 70% ses ingen effekt.
Nu er forskerne så kommet en forklaring nærmere:
”Vores undersøgelse viser, at IFN-B kun er ét ud af flere signaler i en lang kommunikationskæde, som kan være i stykker. Sclerose-patienter bliver behandlet med IFN-B, men det er måske et helt andet sted på kommunikationsvejen, der ikke fungerer. Vi behandler simpelthen ikke patienterne der, hvor problemet sidder”, forklarer Shohreh Issazadeh-Navikas.
Kortlagt kommunikationsmønsteret
Forskerne har kortlagt de stationer, der er på kommunikationsvejen efter IFN-B signalet, og det betyder, at de nu kan finde kilden til den fejlslagne kommunikation mellem nerveceller og immunceller.
”Næste skridt bliver at finde ud af, hvordan de enkelte stationer på kommunikationsvejen skal rammes, så vi kan målrette en ny sclerosebehandling til patienterne,” afslutter Shohreh Issazadeh-Navikas.
Det er dog for tidligt at gisne om de samme mønstre ses hos mennesker med sclerose, siger professor Finn Sellebjerg:
"Det er et ganske interessant studie, hvor forskerne finder, at IFN-B produceret af nerveceller har immunregulerende effekt hos mus. Hvorvidt dette også gør sig gældende hos mennesker vides endnu ikke".
Forskningen blev støttet af Scleroseforeningen med 740.000 kr i 2016.
