Neurolog: Det kan ikke fortsætte sådan her

Hvis hundrede patienter hver uge ventede foran neurolog Claudia Pflegers dør, ville hun kun kunne nå at lukke fem og tyve ind. Det er et billede af, hvor meget hun kan nå af det arbejde, der egentlig bør være afsluttet, inden en hektisk arbejdsuge ender.

Claudia Pfleger er afdelingsleder på scleroseklinikken ved Aalborg Universitetshospital. Netop dér afslørede et effektiviseringsforløb sidste år, at de ansatte er presset helt ned på knæ. På det tidspunkt måtte 1,2 neurolog klare den arbejdsmængde, som normalt er normeret til 3,3 neurologer.

”Vi vidste godt, at det stod sådan til inden forløbet, for det er jo ikke noget nyt, at vi er alt for få neurologer til alt for meget arbejde,” fortæller Claudia Pfleger.

Hvor skal de findes

Det store problem for scleroseklinikkerne landet over er, at der er alt for få uddannede neurologer i Danmark. Derfor er hospitalerne nødsaget til lede længere væk, når de har brug for ekstra arbejdskraft. Faktisk så langt, at Aalborg Universitetshospital nu har investeret i et internationalt headhunter-projekt. Et projekt der skal munde ud i at finde udenlandske neurologer, der kan overtales til at søge de ledige danske stillinger.

”Det er et ret ineffektivt projekt, synes jeg. Der er ikke kommet nogle nye kollegaer via den vej indtil videre, og det koster flere hundrede tusinde kroner, så jeg tror ikke, at det er vejen frem,” forklarer Claudia Pfleger og peger på en løsning, som hun mener, er langt bedre.

”Jeg tror, at vi skal satse på at uddanne flere unge neurologer her på hospitalet, og efterfølgende fastholde dem i klinikken. Det synes jeg personligt, at man kan blive meget bedre til her på Aalborg UH, og det vil være en langt billigere og bedre investering i fremtiden,” fortæller hun.

Et skridt tilbage

Det er kun gået tilbage, siden effektiviseringsforløbet i 2016 røbede, hvor slemt det stod til med manglen på neurologer i scleroseklinikken sidste år. I dag er Claudia Pfleger den eneste neurolog på fuld tid i scleroseklinikken.

Og noget skal ske, hvis skuden skal fortsætte med at sejle, for både arbejdsmiljø og patientforhold er under massivt pres.

Det er ikke en sjældenhed, at sclerosepatienterne oplever lange ventetider, udskudte konsultationer og manglende svar på undersøgelser, fordi tiden slet ikke er til, at klinikken kan nå alt det, de skal.

Claudia Pfleger mærker personligt, at konsekvenserne af det tunge ansvar og de hektiske arbejdsdage er ved at snige sig ind på hende.

”Jeg er jo bare et menneske, og jeg gør alt, hvad jeg kan nå, men jeg kan mærke, at jeg både har psykiske og fysiske tegn på stress, så det er i hvert fald ikke noget, jeg kan klare i længere tid,” erklærer hun, men understreger, at hun ikke er alene om at have det hårdt på afdelingen.

”Jeg tror faktisk, at det er værst for sekretærerne og sygeplejerskerne, for det er dem, der modtager kritikken direkte fra patienter og pårørende. De bruger rigtig meget tid på at besvare klager og rykkere, og må stå model til det hele.”  

Den nye medicinske udfordring

Til maj starter en ny neurolog i klinikken på Aalborg Universitetshospital. Neurologen har Claudia Pfleger selv rekrutteret via en personlig kontakt, og det er et fund, der i den grad bliver brug for, når klinikken om et øjeblik står overfor nye udfordringer.   

Det nye medicinpræparat Ocrevus bliver formentlig til efteråret en mulig behandlingsform for nogle af de patienter, der har primær progressiv sclerose. En patientgruppe der ikke bruges mange ressourcer på i dag, og som pludselig skal inkluderes i den i forvejen stramme tidsplan.

”Jeg har ikke snakket med min ledelse om det, men jeg har overvejet en plan, der kan gøre, at vi kan klare den nye udfordring,” fortæller Claudia Pfleger.

Et par måneder med yngre læger

Hun vil ansætte yngre læger, som er mulige at fastholde på klinikken i nogle måneder, og som udelukkende skal fokusere på udredningen af patienter, der kan få gavn af det nye medicinpræparat. Hvad der skal ske efterfølgende, er hun ikke klar over endnu, for behandlingen kræver mere end et udredningsforløb.

”Ocrevus er ikke en medicin, der kan gives uden opfølgning, så de patienter, der skal have det, skal også igennem opfølgningsforløb, og så må vi jo finde på noget nyt, så det kan lade sig gøre,” forklarer Claudia Pfleger.

Scleroseklinikken på Aalborg Universitetshospital står ikke alene med ressourceproblemerne. Landet over mærker scleroseklinikker- og afdelinger, at de har svært ved at løfte det arbejdslæs, der blandt andet opstår ved manglen på neurologer og et øget antal af mennesker, der får stillet diagnosen sclerose.

Læs mere om ressourcemangel på scleroseklinikkerne landet over hos det nye tidsskrift www.mstidsskrift.dk

Sara Bangsbo

Journalist