Neurologerne skal sende patienterne til os så tidligt som muligt
Hans Häaglund, chefhæmatolog på Akademiska Sjukhuset i Uppsala,har behandlet de fleste af de blodstamcelletransplanterede sclerosepatienter i Sverige. Vi har spurgt ham, om han mener, det betyder noget, at de danske patienter ikke har fået præcist det samme regime, som det svenske.
”Det tror jeg ikke. Vi giver jo Ara-C meget koncentreret her i Uppsala, og det plejer at være mere giftigt at få meget lægemiddel på én gang, så jeg kan ikke se, at det forklarer, hvorfor de danske patienter er dårligere.”
Heller ikke forskellen i ATG-dosen, mener han, betyder noget for, at de danske patienter stadig er syge af komplikationer længe efter.
”Jo mere ATG man får, jo flere bivirkninger får man. Men det er frem for alt bivirkninger på kort sigt, det har betydning for,” siger Hans Hägglund.
Han vil ikke konkret gå ind i de danske patienters sag, men påpeger, at det er en mulighed, at der simpelthen er tale om sort uheld, når flertallet har fået svære bivirkninger.
”Det kan være tilfældet, når der kun er tale om så få.Vi ser også feber og infektioner hos i princippet alle patienter hos os. De ligger jo uden immunsystem i flere uger.”
Han oplever dog også flere komplikationer, jo ældre patienterne er, og jo længere tid de har haft sygdommen.
”Alder er en meget vigtig faktor, andre sygdomme er en vigtig faktor, og så er det en vigtig faktor, hvornår i deres sclerose-forløb patienterne transplanteres.
Neurologerne skal sende patienterne så tidligt som muligt til os, når de ved, at der er tale om en aggressiv sygdom, men patienten stadig ikke har for mange komplikationer,” siger Hans Hägglund.
Fælles nordisk metode fremover
I Sverige har man i 2014 valgt endegyldigt at opgive BEAM-regimet som kemoterapi til fordel for behandling med cyclophosphamid, som er mildere.
”Det er vores erfaring ud fra et studie, vi laver, og nogle patienter vi har afprøvet det på, at det er langt mindre giftigt, men har lige så god effekt på sclerosen som BEAM ,” siger Hans Hägglund.
Han og Lars Kjeldsen, chefhæmatolog på Rigshospitalet, har nu snakket sammen, og de to er blevet enige om, at det fremover er det, der skal være den nordiske standard.
”Det er en rigtig god idé, hvis vi kører efter samme protokol, så vi kan få fælles erfaringer og sammenlignelige data,” siger Lars Kjeldsen.