Nu har Daniel mod på livet
Husker du Daniel? Han takkede i 2017 ja til den risikofyldte behandling med blodstamceller. Siden har han ikke haft et eneste attak, og han fortryder ikke ét sekund, at han valgte at gå den hårde behandling igennem.
Der er sket meget i 33-årige Daniel Hvoldals liv de sidste par år. Han er flyttet ind på det nedlagte landbrug ved Lemvig, han selv har renoveret. Han har fået en datter, og han har et barn mere på vej. Alt det havde han ikke mod på før behandlingen med blodstamceller.
”Hvis jeg ikke havde fået behandlingen, så tror jeg ikke, jeg ville være sammen med min kæreste i dag. Jeg ville heller ikke have sat børn i verden,” fortæller Daniel.
Han var 26 år gammel, da han en morgen vågnede op og så dobbelt. Siden fulgte flere voldsomme attakker. Men selv om Daniel stadig har de fysiske skader på venstreben og hånd, han fik fra sine attakker, så fylder det mindre for ham i dag – og han har ingen attakker oplevet efter behandlingen.
”Når man ser sit barn, er det jo lige meget, om man går lidt dårligt, eller at man har en hånd, der er lidt langsom og gaber en gang imellem. Man glemmer det fuldstændig, når hun smiler,” fortæller Daniel.
Ville gøre det igen
Selvom behandlingen med blodstamceller er lang og forbundet med en masse risici, så ville Daniel uden at tøve gøre det igen.
”Jeg ville 100 procent sikkert få behandlingen, hvis jeg fik sclerose i dag. Jeg er ikke i tvivl,” siger Daniel.
For ham har beslutningen om at få behandlingen ikke været svær. Den var vejen til at opnå drømmen om familie og sit eget landsted, og risikoen ved behandlingen var noget, han måtte tage med. For Daniel var det den lange afstand til Rigshospitalet, der var det sværeste.
”Det hårdeste ved at gennemgå behandlingen var, at jeg skulle være så meget væk fra min kæreste, familie og omgivelser. Jeg havde distancen imod mig, fordi jeg bor i Jylland, og behandlingen var i København,” fortæller Daniel.
Ser på det positive
Der er ingen tvivl om, at Daniel helst ville leve uden sclerose, men han forsøger alligevel at se på det positive og være glad for de muligheder, det har givet ham.
”Jeg ville gerne være helt rask, men jeg nyder, at jeg kan være sammen med min datter hver dag og se hende vokse op. Jeg kan se min datter glad i løbet af dagen, og hvis jeg ikke havde haft sclerose, havde jeg ikke haft de samme muligheder,” forklarer Daniel.
I dag sætter han mere pris på de mindre ting i livet, end han gjorde før behandlingen. Men han lægger ikke skjul på, at han selvfølgelig også kan have nogle svære stunder.
”Jeg tror ikke, vi skal flygte fra de dårlige dage, for det er den eneste måde, vi kan finde ud af, hvornår vi så har en god dag. Jeg tror på, at vi skal bruge de dårlige dage til noget positivt,” siger Daniel.
Foran ham venter nu flere projekter på gården og endnu et barn.