Ny medicinbehandling mod attakvis sclerose kan være lige på trapperne

Ziposia er navnet på et nyt lægemiddel, som kan blive det næste i rækken af behandlinger mod aktiv attakvis sclerose. For nyligt delte udvalget for lægemidler i Det Europæiske Lægemiddelargentur, CHMP, en positiv vurdering af behandlingen, der allerede er godkendt i USA.

”Den minder meget om behandlingerne Gilenya og Mayzent, som vi allerede bruger. Det ser ud til, at den stort set virker på samme måde, men der er den forskel, at man trapper langsommere op i behandlingen med Ziposia end Gilenya, og dermed undgår man at skulle sidde i hjerteovervågning i 6 timer, som man skal efter den første dosis af Gilenya,” forklarer professor Finn Sellebjerg.

Og så er der også en anden betydelig forskel, som professoren understreger:

”Gilenya er i Danmark kun registreret som en andenlinje-behandling mod sclerose. Men selvom den nye behandling minder utrolig meget om Gilenya, er den registreret som en førstelinje-behandling. Det betyder, at Ziposia højst sandsynligt vil kunne anvendes til flere patienter. Men vi afventer stadig, hvad Medicinrådet siger til behandlingen, og det vil formentlig være prisen, der bliver afgørende.”

Binder sig til lymfocytter

En gang dagligt skal man sluge en tablet, når man er i behandling med Ziposia. Behandlingen påvirker kroppens lymfocytter, en type af hvide blodlegemer, der er involveret i de autoimmune angreb på myelinet omkring nervecellerne i centralnervesystemet, når man har sclerose.

Myelinet beskytter nervecellernes udløbere, som sender elektriske impulser mellem hjerne og rygmarv – samt synsnerverne. Men hvis myelinet angribes og nedbrydes, vil ’meddelelserne’ som nervecellerne sender rundt, dårligt eller slet ikke nå frem. Den ødelæggende proces forsøger medicinen Ziposia at bremse.

Medicinen påvirker overordnet set lymfocytterne sådan, at den binder sig til dem på specielle placeringer, der kaldes sphingosin-1-phosphatreceptorer. Når det sker, skulle en større andel af lymfocytterne bevares i lymfekirtlerne, hvilket skulle resultere i, at immunangrebene på nervecellerne i hjernen og rygmarven reduceres.

To godkendelser endnu

Ud over at behandlingen har vist sig at være effektiv til at mindske attakker og læsioner hos patienter med aktiv attakvis sclerose, viser resultater fra fase III studiet også, at medicinen kan have en god effekt på tab af hjernevolumen.

Lige nu kan vi glæde os over, at endnu en mulig behandling mod attakvis sclerose formodentlig bliver en realitet snart. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, regner med, at beslutningen om en godkendelse falder midt 2020. 

Hvis det bliver til en endelig godkendelse, er det det danske Medicinrådets tur til at vurdere og beslutte, om Ziposia bør blive tilbudt danske patienter med aktiv attakvis sclerose.

Vil du læse mere om Ziposia, kan du få et godt overblik HER.