Ny metode peger på årsagen til sclerose

Sclerosepatienter har de seneste år fået flere nye effektive behandlingsmuligheder. Eneste hage ved det er, at de er meget dyre, kan have alvorlige bivirkninger, og i flere tilfælde ikke virker efter hensigten. 

Utilstrækkelig behandling, unødige bivirkninger og udgifter

Sclerosepatienter er nemlig meget forskellige og reagerer ikke ens over for den medicin de får. Det er derfor af stor interesse, at identificere de patienter, som får en virkningsløs behandling. I bedste fald kan man spare patienter for unødige bivirkninger og samfundet for unødige udgifter.

Men hvordan man præcist finder frem til dem, som ikke har gavn af behandlingen, er en udfordring. Det er dog ikke desto mindre det, som læge, Ph.d., Stig Præstekjær Cramer fra Glostrup Hospital vil undersøge.

Han har netop modtaget en bevilling på 668.775 kr fra Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom til at kigge nærmere på forskelle i tætheden af blod-hjerne-barrieren mellem sclerosepatienter. 

Blod-hjerne-barrieren central for udvikling af sclerose

Blod-hjerne barrieren er en svært gennemtrængelig barriere mellem blod og hjernevæv, der forhindrer skadelige substanser i blodet i at trænge ind i hjernevævet, samtidig med at den begrænser adgangen til hjernevævet for kroppens egne immunceller.

”Ved sclerose ved man, at immuncellers evne til at krydse blod-hjerne-barrieren, spiller en væsentlig rolle for sygdommens udvikling”, forklarer Stig Præstekjær Cramer. Immunceller bliver af ukendte årsager pludselig i stand til at passere blod-hjerne-barrieren og forvolde skade på centralnervesystemet.

”Meget tyder på, at studier af blod-hjerne-barrieren er helt centrale for at forstå, behandle og ikke mindst løse gåden omkring hvorfor, et stigende antal mennesker bliver ramt af sclerose”, fortæller Stig Præstekjær Cramer.

Ny metode måler forandringer i blod-hjerne-barrieren

Med en ny MR-scanningsmetode, der meget præcist kan måle selv små ændringer i tætheden af barrieren, vil han og kollegaer undersøge, om forskelle i tætheden af barrieren mellem sclerosepatienter tidligt i sygdomsforløbet kan afgøre, om man kan identificere de personer, behandlingen ikke virker på.

”Det vil være første gang, at man ved hjælp af en almindelig MR scanning kan måle diskrete forandringer i blod-hjerne-barrierens tæthed uden væsentlige bivirkninger, og imens personen der undersøges stadig er i live”, fastslår Stig Præstekjær Cramer.

Utæt barriere afspejler sygdomsaktivitet

Stig Præstekjær Cramer og kolleager har tidligere vist, at sclerosepatienter har en betydelig mere utæt blod-hjerne-barriere i det ellers tilsyneladende raske hjernevæv. Det antyder, at blod-hjerne-barrieren er påvirket i hele hjernen, og ikke kun hvor man kan se læsioner.

Samtidig har forskerne observeret, at barrieren er endnu mere utæt lige efter et attak, men at den så gradvist bliver mere tæt hos patienter, der får forebyggende immundæmpende behandling.

”Metoden er altså i stand til at måle effekten af behandling, der gradvist bringer tætheden af barrieren tilbage til at niveau, der er sammenligneligt med raske kontrolpersoner”, forklarer Stig Præstekjær Cramer.

Metode forudsiger sygdom – kan udskyde debut

Stig Præstekjær Cramer har også været med til at påvise, at forandringer i blod-hjerne-barrieren er til stede allerede før en person diagnosticeres med sclerose, og at den nye MR-måling forbedrer forudsigelsen af, hvem der senere udvikler sygdommen.

Det har afgørende betydning, idet det gør det muligt at tilbyde forebyggende behandling, og derved udskyde sygdomsdebut hos patienter med en høj risiko.

Det ser altså ud til, at metoden afspejler graden af aktuel sygdomsaktivitet hos den enkelte patient, hvilket giver den en række lovende anvendelsesmuligheder. 

Identificere patienter hvor behandling ikke virker

Stig Præstekjær Cramer skal bl.a. bruge den nye bevilling til at følge en større gruppe sclerosepatienter i to år. Her vil det blive afgjort, om metoden er i stand til at identificere personer, hvor den forebyggende behandling ikke har tilstrækkelig effekt, før dette udtrykker sig i decideret behandlingssvigt med ny invaliderende sygdomsaktivitet. 

”Hvis det er muligt, vil det spare mange patienter for unødige bivirkninger af en behandling som alligevel ikke virker. Og ikke mindst spare samfundet store summer, idet nye og dyre behandlinger bedre kan skræddersyes til det enkelte individ”, slutter han.

Læs mere om Stig Præstekjær Cramers forskningsprojekt her