Ny patienthåndbog til dig med sclerose
Scleroseforeningen har udarbejdet en patienthåndbog, der indeholder information om dine rettigheder som patient i det danske sundhedsvæsen.

Er du af og til i tvivl om dine rettigheder – for eksempel når det kommer til vederlagsfri fysioterapi, valg af behandling, eller transportgodtgørelse? Så er der hjælp til dig nu.
Det kan nemlig være udfordrende at navigere i sundhedsvæsenet som patient eller pårørende. Derfor har Scleroseforeningen udarbejdet en patienthåndbog, som indeholder information om dine rettigheder som patient i det danske sundhedsvæsen.
Opslagsbog til, når du er i tvivl
Den kan bruges som opslagsbog, hvis du fx står i en situation, hvor du er i tvivl om hvad du har ret til som patient, hvem der kan hjælpe dig, eller hvor og hvordan du kan klage.
Bogen tager direkte udgangspunkt i den danske sundhedslovgivning, og teksten er primært udarbejdet af Scleroseforeningens tilknyttede sundhedsjurist.