Gå til hovedindhold

Ny pensionsordning til dig, der modtager offentlige ydelser

11. februar 2020
Kort fortalt

Den 1. januar 2020 trådte en ny pensionsordning i kraft for en række borgere, der modtager offentlige ydelser. Ordningen betyder, at der automatisk vil blive indbetalt et beløb svarende til 0,3 procent af din offentlige ydelse til pensionsordningen.

Det er staten, der betaler bidraget, og du vil derfor få det samme udbetalt, som du plejer. Beløbet, der bliver indbetalt til pensionen er afhængig af din ydelse, og det vil stige fra 0,3 procent i 2020 til 3,3 procent i 2030.

Ordningen er for dig, der modtager...

  • Sygedagpenge
  • Uddannelseshjælp
  • Kontanthjælp
  • Supplement til brøkpension
  • Revalideringsydelse
  • Ressourceforløbsydelse 
  • Ledighedsydelse
  • Flekslønstilskud
  • Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne 

 

Du skal ikke foretage dig noget 

Pensionsordningen træder automatisk i kraft, så du skal ikke foretage dig noget. Det er ATP, som administrerer pensionen, og det indbetalte beløb bliver automatisk udbetalt, når du bliver folkepensionist.

Du kan læse mere om ordningen på borger.dk.

 

 

Der er ingen kommentar endnu