Ny Q&A med professor: Coronavaccination, når man har sclerose

Du kan se de tre videoer her - eller læse alle spørgsmål og svar i videoerne herunder. Professor Finn Sellebjerg svarer ud fra den viden, man har på nuværende tidspunkt, og svarene tager udgangspunkt i vaccinen Pfizer-BioNTech, som er godkendt til brug i Danmark.

Vi har inddelt spørgsmålene i tre kategorier:

• Generelt om coronavaccinen og sclerose
• Praktikken omkring coronavaccination, når man har sclerose
• Coronavaccination og sclerosemedicin

Generelt om coronavaccinen, når man har sclerose

Kan vaccinen mod coronavirus fremprovokere scleroseattaks eller aktivitet i sygdommen?

Det tror vi ikke. Generelt fremprovokerer vacciner ikke scleroseattakker. Gul feber vaccinen er den eneste undtagelse, da den muligvis kan fremprovokere aktivitet. Alle andre vacciner gælder, at vi ikke har kendskab til, at der skulle være nogen risiko for, at de fremprovokerer sygdomsaktivitet.

Det gælder dermed også for coronavaccinen – vi tror ikke, at den vil kunne fremprovokere aktivitet i sclerose, men vi ved det ikke med sikkerhed endnu. Jeg vil dog være meget overrasket, hvis det viser sig at være tilfældet.

Hvor meget eller lidt ved man på nuværende tidspunkt om coronavaccinens indvirkning på immunforsvarets aktivitet?

Vacciner virker ved at sætte en immunreaktion i gang mod det, som man nu en gang vaccinerer imod. Så vacciner aktiverer immunforsvaret. Typisk er der nogle egenskaber i vaccinen, som gør, at den kan skabe en smule irritation – ømhed, hovedpine eller lignende. Det gælder en hvilken som helst vaccine.

Hvis man har været testet positiv og været syg med coronavirus, er man så immun og hvor længe holder immuniteten mod coronavirus?

OBS: Artiklen er fra januar 2021, så dette kan have ændret sig.

Der er lige kommet nye data om det. De viser, at man i hvert fald i otte måneders tid efter en coronainfektion er immun. Hvor længe det holder, ved man af gode grunde ikke, fordi det jo er under et år siden, de første danskere blev syge med coronavirus.

Bør man stadig blive vaccineret, hvis man har sclerose og allerede har været syg med coronavirus?

Tilbuddet er så vidt jeg har forstået stadig gældende, selvom man har haft coronavirus. Det skyldes, at vi ved, hvor godt vaccinen virker, men vi ved ikke hvor længe den naturlige immunitet er effektiv. Min anbefaling er, at når man får tilbuddet i sin e-boks, så vil jeg anbefale alle at tage imod tilbuddet – også selvom de måske eller med sikkerhed har været syg med coronavirus.

Bør alle med sclerose få coronavaccinen, eller er der nogle, som det vil være uforsvarligt for?

Der er ingen, som det er uforsvarligt for. Tværtimod vil jeg mene, at det vil være uforståeligt ikke at tage i mod tilbuddet. Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke vil beskytte sig mod den her coronainfektion, som kan være meget alvorlig og som har slået mange mennesker ihjel verden over og kan give følger ganske lang tid efter.

Har scleroseklinikker landet over fælles retningslinjer om, hvordan den praktiske indsats med at vurdere og indstille patienter til coronavaccination forløber?

OBS: Artiklen er fra januar 2021, så dette kan have ændret sig.

Ikke endnu – men vi har planer om at få det gjort. Vi venter lige nu på, at den internationale scleroseorganisation vil melde ud, hvad deres anbefalinger er. Vi vil gerne skele til, om vi er på linje med dem, men de er forsinkede lige nu. Indtil videre har jeg dog hørt, at deres anbefalinger ligger på linje med vores. Nemlig at alle bør vaccineres og særligt sårbare grupper bør få vaccinen først.

De retningslinjer vi kan lave, vil ikke være bindende for den enkelte læge eller klinik, som skal beslutte, hvem de præcis synes er i en helt særlig risikogruppe.

Har coronavaccinen samme type bivirkninger som årets influenzavaccine?

Ja, det er meget sammenligneligt. Du kan være øm, hvor du bliver stukket, og opleve influenzalignende symptomer, fordi man mærker, at der er en immunreaktion i gang.

Hvis man har oplevet at få allergisk(e) reaktion(er) af andre vacciner – f.eks. influenzavaccinen – er det så risikabelt at få vaccinen mod coronavirus?

Det kommer meget an på, hvad reaktionen skyldes. Om det er en kraftig uspecifik reaktion, eller om det er en specifik allergisk reaktion. Hvis det er sådan, at man specifikt er allergisk over for f.eks. influenzavaccinen, så er andre vacciner som er lavet på samme måde også nogle, man kan være allergisk overfor – mens man kan tåle andre typer vacciner, som er lavet på en anderledes måde.

Nogle af de nye coronavacciner – blandt andet den vi har fået godkendt her i Danmark – er dog meget anderledes fra andre typer af vacciner. Så mit bud være, at der højst sandsynligt ikke er nogen sammenhæng mellem tidligere allergiske reaktioner på vacciner og sandsynligheden for at få det af coronavaccinen.

Men hvis man har reageret allergisk på en anden vaccine tidligere, så må det være lægen, som stod for vaccinen, der skal vurdere, om der er en risiko med den nye coronavaccine.

Hvis jeg har oplevet, at feber fra tidligere infektioner har svækket mit funktionsniveau, er der så en risiko for, at coronavaccinen kan svække det yderligere – når nu feber er en af de mere almindelige bivirkninger ved vaccinen?

Hvis man er uheldig at reagere kraftigt på vaccinen, så man får lidt feber, så kan man i en dags tid eller to mærke et nedsat funktionsniveau. Men når feberen forsvinder igen, så er man tilbage på, hvad man kunne før. Vi tror ikke, at coronavaccinen og andre vacciner kan fremprovokere attakker eller anden form for sygdomsaktivitet.

Et råd med på vejen:

Vent på, at du får en indkaldelse i din e-boks eller med posten. Når man får det, bestiller man tid til vaccination. Indtil da skal man passe på, som vi har gjort det sidste års tid med forholdsreglerne. Og så skal man huske, at selvom man er vaccineret, skal man stadigvæk overholde de almindelige forholdsregler, indtil de på befolkningsniveau bliver lempet. Det er nemlig sådan, at man ikke ved, om man kan være smittet og udskille virus, selvom man er vaccineret.

Praktikken om coronavaccination og sclerose

Er det forsvarligt at få coronavaccinationen, når man har sclerose?

Det er både forsvarligt at blive vaccineret, og det er også forsvarligt selvom man er i behandling med medicin, som påvirker immunforsvaret. Vi anbefaler, at alle med sclerose får vaccinen mod coronavirus.

Der er nogle former for sclerosemedicin, som kan gøre, at man ikke får en lige så kraftig effekt af vaccinen mod coronavirus. Men det er stadig sådan, at vi mener, man har gavn af at blive vaccineret – også hvis man ikke får den fulde effekt.

Hvordan bliver mennesker med sclerose prioriteret i rækkefølgen af personer, som bliver tilbudt coronavaccinationen?

Sclerose i sig selv er ikke nok til, at man bliver prioriteret som særlig sårbar. I første omgang er det heller ikke nok ’bare’ at være gangbesværet eller have nogle funktionsnedsættelser grundet sclerose. Men i løbet af en måned eller to (Feb-April), vil vi gå i gang med at henvise almindelige risikogrupper – og her vil der være mange med sclerose, som hører under.

Nogle af de personer med sclerose, som er i særlig øget risiko, og som kan blive henvist til vaccination allerede nu, har sclerose og fejler samtidig andre ting - såsom svær overvægt, sukkersyge, hjertesygdom eller alvorlig lungesygdom. De personer kan blive henvist af både egen læge og scleroselæge.

Hvordan skal man forholde sig til vaccination mod coronavirus, hvis man har en af de beslægtede eller scleroserelaterede sygdomme?

Det er helt det samme. I vejledningerne fra Sundhedsstyrelsen står, at hvis man er svækket på grund af en neurologisk sygdom, så har man en lidt øget risiko for at blive indlagt. Derfor er det også vigtigt for personer med de her sygdomme at få vaccinen. Og hvis man har en af de scleroserelaterede sygdomme og er i øget risiko på grund af sin tilstand, så kan vi også henvise dem til tidlig vaccination.

Hvem har ansvaret for, at man bliver henvist og får tilbud om vaccinen, på det tidspunkt i rækkefølgen, som man bør?

Jeg mener, at hvis man er i særlig risiko, fordi man er over 65 år, har hjerteproblemer, diabetes eller andre sygdomme, så er det ens praktiskerende læge, der skal påtage sig den opgave. Hvis man så oveni har sclerose, kan den praktiserende læge stadig godt henvise til tidligere vaccine uden at ulejlige scleroseklinikkerne. Det tager ikke længere tid selv at henvise patienten end at bede en neurolog om at gøre det.

Der vil givetvis være praktiserende læger, som vil være usikker på at henvise, men de kan roligt gøre det, selvom en patient har sclerose.

Er der nogle retningslinjer om, hvem der har ansvaret for at sørge for, at alle personer i særligt øget risiko bliver henvist og får tilbudt vaccinen hurtigt?

Nej. Men alle læger er blevet bedt om at finde personer, som er i særligt øget risiko. Men de har også sagt, at det ikke kan lade sig gøre at gennemgå alle samtlige patienter, så man må tage dem i det tempo, man kan. Det betyder, at der vil være nogle personer, som kan henvises i sporet af særlig risiko, som ikke er fundet og henvist endnu.

Hvis man ved, at man er i særlig øget risiko, og ikke er blevet tilbudt vaccination endnu, bør man så gøre noget selv?

Det er svært. Hvis man alligevel kommer forbi en af de afdelinger, man er tilknyttet, så vil det være en god ide at gøre opmærksom på det. Men vi får mange telefonhenvendelser, og det er ikke alle steder, hvor vi har ressourcer til at håndtere det.

Hvis man er helt sikker på, at man er i særligt øget risiko – altså:

• Hvis man har sclerose, er gangbesværet og er svært overvægtig
• Eller er hjertesyg
• Eller har sukkersyge
• Eller har en lungesygdom

Hvis man kan krydse flere af de ting af, så kan man godt tillade sig at kontakte sin scleroselæge og gøre opmærksom på, at man bør få tilbudt en vaccination hurtigt.

Hvis man ’kun’ har sclerose, er i behandling med sclerosemedicin eller er over 65 år og ellers har det fint, så skal man ikke henvende sig – for det tager ressourcer fra, at vi kan få henvist dem, som i første omgang bør få vaccinationen først.

Findes der en national handleplan for, hvem og hvordan hospitaler og læger landet over skal finde og henvise personer til coronavaccination?

Nej. Problemet med vaccinationsplanen er, at man lægger skinnerne mens toget kører. Vaccinerne er kommet hurtigere end forventet, og der bliver købt flere vacciner, end man først havde regnet med var muligt.

Det vil sige, at den praktiske planlægning af hele forløbet med vaccination kun har været i gang kort tid og er ikke prøvet før. Derfor er der nogle ting, som godt kan få karakter af ’hovsa løsninger’. Men de problemer bliver hurtigt løst.

Der er sendt information fra myndighederne ud om, hvem der kan henvise til tidlig vaccination og hvordan man gør. Samtidig er der sendt information ud om, at det ikke forventes, at man systematisk gennemgår alle sine patienter. Det kan simpelthen heller ikke lade sig gøre.

Hvis man har sclerose og er hårdt ramt af sin sygdom, men ikke er tilknyttet en scleroseklinik – hvem skal så henvise en til tilbud om coronavaccination?

Det er ens praktiserende læge, der skal henvise de patienter.

Hvis man er pårørende til en person i høj øget risiko, kan man så få vaccinationen mod coronavirus tidligere, og hvem skal man i så fald kontakte?

I princippet ja – og det er den læge, som normalt vil henvise til vaccination, som skal gøre det. Altså ofte ens egen læge. Lige præcis den her gruppe, mener jeg, at det særligt er forældre til børn i høj øget risiko, som kan få vaccinationen tidligt.

Hvordan får scleroseklinikkerne besked om de nye retningslinjer, der kan komme undervejs?

Det gør vi via information fra vores ledelse. De får det fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, som koordinerer vaccineindsatsen. Det er dem, der melder information ud til alle læger – både praktiserende læger og sygehuse.

Coronavaccination og sclerosemedicin

Hvilke sclerosebehandlinger ser ud til IKKE at være et problem i forhold til den her nye vaccination mod coronavirus?

Det er de fleste behandlinger, som ikke eller kun i lille grad påvirker reaktionen på vacciner. Det vil sige Interferon-behandlingerne, Avonex, Beta-inteferon, Rebif, Cladribin – der er intet problem. Copaxone, Copemyl og Tysabri – heller intet problem.

De tre tabletbehandlinger Tecfidera, Aubagio og Gilenya er der næppe større problemer med. De kan – særligt Gilenya - muligvis give en smule dårligere vaccinereaktion. Vaccinereaktion betyder, hvor god eller mindre god en beskyttelse man får af vaccinen.

Hvilke behandlinger ved man eller har man en formodning om, kan være mindre hensigtsmæssige i forhold til den her nye coronavaccine?

Der er nogle behandlinger, vi ved, giver et svækket immunforsvar i kortere eller længere perioder. Når man har et svækket immunforsvar, virker vacciner ofte mindre effektivt. Vaccinen er ikke mere farlig for personer med et svækket immunforsvar, men den virker ofte bare ikke lige så godt.

Mavenclad og Lemtrada er to sclerosebehandlinger, som svækker immunforsvaret. Varigheden af hvor længe immunforsvaret er svækket efter en behandling er meget forskellig – nogle har kun et svækket immunforsvar i en uges tid, mens andre kan opleve det i helt op til et halvt år. Hvis man får vaccinen, mens man har et svækket immunforsvar, vil vaccinen højst sandsynligt ikke virke lige så godt, som hos dem der ikke har et svækket immunforsvar.

To andre behandlinger, som igen kan påvirke effekten af den nye vaccine, er Ocrevus og Rituximab. De mindsker nogle af de celler, som skaber antistoffer i blodet. Det kan stadig give mening at vaccinere, selvom man får medicin, som ødelægger nogle af antistofferne. De ødelægger nemlig ikke samtlige af cellerne i kroppen, og derfor kan man godt få noget respons (effekt) af vaccinen.

Er det bedre at få coronavaccinationen noget tid efter en af behandlingerne, som kan svække immunforsvaret meget?

Hvis man skulle ud og rejse, og derfor skulle vaccineres, så ville vi anbefale, at man ventede nogle måneder til, at vi var sikre på, at immunforsvaret var styrket efter en behandling. Men her har vi at gøre med en virus, som er farlig, og som er her i øjeblikket.

Der har været diskussion om, hvordan man bør time vacciner, når man får forskellige former for medicinbehandlinger. Det er en fin tanke, hvis det er en vaccination, som kan vente – såsom rejsevaccinationer. Men det er ikke tilfældet nu. På Rigshospitalet anbefaler vi, at man får den så tidligt som muligt, og i så fald må vi se på, om det så giver mening at få endnu en coronavaccine på et senere tidspunkt.  

Vi ved fra studier, at man får den bedste virkning af vacciner, hvis man vaccinerer 12 uger efter en behandling med Ocrevus eller Rituximab. Men her gælder samme anbefaling, som hvis man er i behandling med Mavenclad eller Lemtrada – at det er bedre at få vaccinen så hurtigt som muligt, fordi virussen jo er her og man risikerer at blive syg, hvis man venter.

Er der nogle i behandling med Rituximab eller Ocrevus, som kan risikere at få udskudt behandlingen ligesom tilfældet var i foråret?

Jeg tør ikke at svare på alle scleroseklinikkernes vegne, men på Rigshospitalet kommer det ikke til at ske. Vi gjorde det i bedste mening i foråret, fordi vi vidste så lidt om coronavirusset. Det vi lærte, var, at vi var overforsigtige. Det gav en masse bøvl over sommeren og efteråret, før vi hos os havde indhentet det forsømte. Med det vi ved i dag, er der ingen grund til at udskyde nogen former for sclerosemedicin.

Kan coronavaccinen påvirke effekten af min sclerosemedicin, hvis jeg får den på et mindre optimalt tidspunkt?

Nej. Vi har jo ikke brugt vaccinen før og har derfor af gode grunde ikke erfaringer med lige netop den her vaccine. Men ud fra viden om andre vacciner, vil den ikke kunne påvirke, hverken hvordan sclerosemedicinen virker eller sygdomsaktiviteten ved sclerose.

Er der et særligt tidspunkt, man bør få coronavaccinen, når man er i behandling med Tysabri medicin?

Du kan få coronavaccinationen før, under og efter tysabri-behandling. Hvis du får Tysabri, har du hele tiden medicinen i blodet og den giver ingen nævneværdig påvirkning på immunreaktioner. Der er ingen grund til at tro, at vaccinationen mod coronavirus virker dårligere, hvis du lige har fået Tysabri. Timingen er altså helt ligegyldig, og jeg er på ingen måde bekymret for, om vaccinen virker optimalt for dem.

Hvad er din anbefaling til alle i behandling med sclerosemedicin i forhold til vaccination mod coronavirus?

Det er, at man siger ja til tilbuddet, så snart man får det. Hvis det er, at man først får tilbuddet langt hen på foråret, hvor smitte-situationen ser helt anderledes ud, så kan det være, at man skal tænke over timingen for nogle få af behandlingerne. Men får man tilbudt vaccinationen nu eller snart, så bør man få den så hurtigt som muligt.

Hvis man får vaccinationen mod coronavirus hurtigt, giver det så mening at få den endnu en gang senere på året, hvor det timingsmæssigt passer bedre i forhold til en specifik behandling?

Nej, ikke umiddelbart. Måske vil der komme nogle anbefalinger om at revaccinere nogle grupper – eventuelt på baggrund af antistof-respons – så kan det være. Men lige nu er det to doser af vaccinen til alle så hurtigt som muligt.

Et råd med på vejen, hvis man har sclerose og får sclerosemedicin:

Tag imod tilbuddet om vaccination, så snart i får det. Hvis man ved, at man er i en helt særlig risikogruppe, men at det ikke skyldes selve sclerosen, så kontakt din egen læge og få en henvisning til tidlig vaccination.

Hvis man ved, at man er i særlig risiko og det skyldes noget sclerose-relateret, så kontakt din scleroseklinik, så de kan henvise dig.

Ellers så vent roligt på at du bliver indkaldt. Grunden til, at du ikke bliver indkaldt lige nu og her, er med høj sandsynlighed, at du ikke er i en særlig risikogruppe.