Gå til hovedindhold

Ny Q&A: Professor gør os klogere på corona og sclerose

22. april 2020
Kort fortalt

Corona situationen udvikler sig konstant, og med det følger et hav af nye og vigtige spørgsmål. I fredags gik professor Finn Sellebjerg derfor live på Scleroseforeningens Facebook-side, hvor han gjorde os klogere på situationen lige nu, og på de mange gode spørgsmål, som I stillede ham undervejs. Alle spørgsmål og svar har vi samlet til jer her.

Finn Sellebjerg Live

Har I hørt om danskere med sclerose, der har fået corona? 


Jeg har personligt hørt om nogle stykker, og der er givetvis flere. Vi har ikke et komplet overblik over det endnu, men vi har fået lavet et modul i vores registersystem, så vi nemt kan indsamle data - både om hvem, der har haft infektionen, og om det har haft et alvorligt forløb.  

Hvis man bliver smittet med coronavirus, men ikke får et så hårdt forløb, at man skal indlægges, vil I så også gerne have, at man kontakter klinikken?  


Det vil være godt, hvis man kontakter os, så vi kan få et hurtigt overblik over det. Om alle klinikker har ressourcer til at kunne tage sig af indrapporteringen, tør jeg ikke sige, men jeg tror, at det er en god idé, at man lige kontakter sin klinik, hvis man har fået konstateret Covid-19. 

Kan man blive testet for antivirus, når man har sclerose? 


Man er i øjeblikket ved at afprøve test for antivirusstoffer, men det er ret nye test, og det man er ved at finde ud af er, hvor pålidelige de er. Men jeg regner bestemt med, at i løbet af nogle få måneder så kan vi teste for virusantistoffer. Og medmindre der kommer restriktioner omkring, hvor meget vi kan teste, så regner jeg med, at alle der er i behandling for sclerose med immundæmpende medicin, eller som er mere hårdt ramt af sygdommen, vil få mulighed for at blive testet. 

Hvor meget ved man allerede nu om sclerose og coronavirus? 


Man ved ikke frygtelig meget. Men man ved dog så meget, at der ikke er noget, der tyder på, at mennesker med sclerose har en øget tendens til at få infektionen. Der er stadig meget få data, men der er nogle foreløbige opgørelser fra kolleger i Italien, som faktisk tyder på, at mennesker med sclerose lidt sjældnere får coronavirusinfektion. Det kan være, at det har at gøre med, at man har en tendens til at holde sig lidt mere inden døre og ikke blive udsat for smitte.

Der er heller ikke rigtigt noget, der tyder på, at man er mere udsat for at få et alvorligt sygdomsforløb af virussen, men vi har stadig kun sparsom data og ingen større opgørelse på det, så det er for tidligt at sige endnu. Men umiddelbart er der ikke den store bekymring. 

Vi kommunikerer jo sammen med vores kolleger i Europa og i USA, og indtil videre har jeg ikke hørt nogen, der har været særligt bekymrede for at forløbene hos mennesker med sclerose skulle være alvorligere end hos andre mennesker. Men der er altså heller ikke noget, der tyder på, at man skulle være mindre hårdt ramt, så er man uheldig og får sygdommen, kan man stadig risikere at få et alvorligt forløb ligesom alle andre.

Hvis man har sclerose og ikke får medicin, er man så mere eller mindre i risiko? 


Svaret er, at vi ved det ikke. Jeg tror ikke man er i højere risiko. Om man har en lavere risiko, det ved vi ikke. Og om man - mod forventning - i virkeligheden kunne få et mere alvorligt forløb, det ved vi ikke. Jeg tror det ikke, men det kan ikke 100 procent udelukkes, så længe vi ikke har mere erfaring.

Den erfaring vil vi få i løbet af de kommende måneder. Der er masser af internationale tiltag i gang for at prøve at belyse, hvordan infektionen udvikler sig hos mennesker med sclerose. Men ifølge sagens natur, så går der noget tid, inden man får indsamlet og behandlet de data. Men det er gået utrolig hurtigt med at få sat indsamlingen af data op, i forhold til hvor hurtigt det plejer at gå.

Hvis jeg bliver ramt af coronavirus, vurderer du så, at virussen kan trigge sygdomsaktiviteten i min sclerose efterfølgende? 


Det kan det sandsynligvis godt. Det kan alle andre virusinfektioner, så det kan jeg ikke se nogen grund til, at coronavirusinfektion ikke skulle kunne. Det er meget almindeligt, at attakker er forudgået af en infektion, blærebetændelse, forkølelse eller influenza – og det vil sandsynligvis også kunne gøre sig gældende med coronavirus. Men det vil ikke være specielt for coronavirus, det vil bare være ligesom for alle andre infektioner.  

Er det rigtigt, at noget sclerosemedicin ligefrem kan have en gavnlig effekt, hvis man får en virusinfektion som corona?


Nogle af de behandlinger man bruger til sclerose har været afprøvet som behandling af coronavirusinfektioner, blandt andet interferonbehandling. Indtil videre har de været negative, dvs. ikke haft nogen reel effekt, selv om de her stoffer også virker mod virus. 

Aubagio virker til en vis grad mod virus, men om det er gavnligt mod virus, ved vi ikke. Gilenya afprøver man faktisk i et studie i Kina til patienter, som har alvorlig coronavirusinfektion, der har påvirket lungerne. 

Når man bliver alvorligt syg af coronavirusinfektion og bliver indlagt på intensivafdelingen, så er det, fordi immunsystemet reagerer meget kraftigt på virusinfektionen, og gør at lungerne hæver, og der kommer væske i dem, og den reaktion tror man, at man muligvis kan dæmpe med Gilenya-behandling. Så der er faktisk eksempler på, at de behandlinger vi bruger, og som virker på immunsystemet, snarere har gavnlige effekter end skadelige effekter. 

Er et overaktivt immunforsvar, som man jo har, når man har sclerose, en negativ eller en positiv ting ift at få coronavirus? 


Det er et super godt spørgsmål, og vi ved det ikke. Man kan forestille sig, at det at man har et rigtig godt immunsystem – og der er mange med sclerose, der siger, at de stort set aldrig er syge, selv om der er influenza omkring dem – gør, at man kan nedkæmpe coronavirus ekstra effektivt, og derfor ikke blive alvorligt syg af den.

Man kan også vende den om og sige, at man måske har øget tendens til at reagere for kraftigt på virus. Det er umuligt at sige med sikkerhed.

Personligt tror jeg mest på, at man vil være mindre tilbøjelig til at blive syg af coronavirusinfektion, hvis man har ubehandlet sclerose. Det er baseret på den erfaring, der kommer af i mange år at have spurgt mennesker med sclerose, om de plejer at være syge med forkølelser eller influenza, og det er der rigtig mange, der svarer nej til. 

Hvordan forholder du dig til patienter med sclerose, som er multisyge. Hvordan skal vi reagere i den næste tid? 


Der er to ting i det. Den ene er vurderingen af, om man pga. sclerose er i en særlig risikogruppe, og det er der heldigvis ikke særlig mange der er. Den anden er, om man pga. af de andre sygdomme er i en særlig risikogruppe, og det kommer simpelthen an på en konkret vurdering, som det er de færreste neurologer, der vil påtage sig.

Hvis man ikke er i særlig risiko på grund af sin sclerose eller den svækkelse, sclerose har ført med sig, må det være ens praktiserende læge eller den læge, der koordinerer ens behandlinger, som må vurdere, om man er i en særlig risikogruppe.

Det virker som om, at der er uenighed blandt nogle neurologer og læger om, hvor forsigtige vi med sclerose bør være i denne her tid med corona. Hvorfor er der forskellige holdninger til, hvor udsatte vi er? 


Der er forskellige holdninger, så længe der ikke er viden. I takt med, at vi er blevet lidt klogere og har haft tid til at sætte os lidt mere ind i tingene og har fået lidt mere erfaring med, hvordan den her infektion overhovedet udvikler sig, så bliver det også nemmere at sige noget fornuftigt om, hvordan vi tror, vi skal forholde os til tingene.

Vi er stadigvæk ikke der, hvor alt hvad vi foretager os, er baseret på den højeste videnskabelige evidens af den simple grund, at der ikke forligger gode systematiske undersøgelser af coronavirus i ret mange sammenhænge. Og det gør, at vi er nødt til at bruge sund fornuft, generel viden og kombinere det med erfaringer fra andre specialer, specielt infektionsmedicinerne, som har givet os rigtig mange gode råd på det seneste om, hvor forsigtige vi bør være.

Og der kan jeg sige, at patienter som for eksempel har aids og er i behandling for det, ikke er i en særlig risikogruppe, hvis de i øvrigt er velbehandlede - og det jo er en sygdom, der virkelig påvirker immunsystemet. Så det at man har et immunsystem, som er påvirket i en vis grad, det er ikke nok til, at man er i en særlig risikogruppe. Der er vi blevet klogere.

Min praktiserende læge ved ikke meget om min sclerose og behandling. Er det muligt at få sin neurolog til at vurdere ens situation i forhold til, om man er i risikogruppe eller ej - og vil neurologen også kunne lave en lægeerklæring, vis det vurderes, at man er i den særlige risikogruppe?


Vi kan ikke forvente, at den praktiserende læge kan vurdere, om man er i en særlig risikogruppe pga. sclerosen. Det har de ikke erfaring til. Det må neurologen tage på sig. Men det vil være relativt få, som vi vurderer, skal holde sig fra at tage på arbejde, fordi de tilhører en særlig risikogruppe. Efter at have set nærmere på risiciene, er vi nået frem til, at vi nok var lidt overforsigtige, da vi meldte ud i første omgang for en måned siden.

Men hvis det er sådan, at man er i den særlige risikogruppe pga. ens sclerose eller sclerosebehandling, så mener jeg bestemt, at neurologen, som varetager behandlingen, skal kunne skrive en lægeerklæring om det, hvis han eller hun bliver bedt om det.

Jeg får attakker på trods af Ocrevus, og skal derfor ind og have næste dosis meget snart. Er det muligt og er det en god idé at blive testet for coronaantivirusstoffer, før jeg får den næste dosis? 


Det ville måske være en god idé - men det kan vi ikke, for testene findes endnu ikke i udgaver, hvor vi ved, hvordan vi skal tolke resultaterne. Det skal nok komme i løbet af nogle uger eller få måneder, men er ikke tilgængeligt endnu.

En anden ting er, at svaret i virkeligheden ikke rigtigt vil hjælpe, for hvis man ikke har antistoffer, kan man stadig godt få medicinen, og har man antistoffer, er det jo fint, hvis de beskytter, men det ved vi heller ikke endnu. 

På trods af jeres vurderinger er det jo ikke bevist endnu, at mennesker med sclerose ikke er mere udsatte. Så hvordan bør vi med sclerose helt generelt forholde os til situationen den næste tid?


Min vurdering er, at man skal forholde sig lige nøjagtigt ligesom alle andre mennesker, hvis man ikke tilhører en særlig risikogruppe. Der er rigtig meget, man ikke ved om sygdomme, det er fuldstændigt rigtigt, men på den anden siden kan det have meget lange udsigter, og jeg mener ikke, at der er nogen særlige grunde til, at vi skulle være bekymrede for, at mennesker med sclerose skulle blive hårdere ramt end alle andre.

Hos de fleste der får coronavirusinfektion, er det ikke nogen særlig alvorlig sygdom, hos nogle er det en meget alvorlig sygdom, som kræver indlæggelse og intensivbehandling, og hos nogle få er det ovenikøbet en sygdom, man dør af. Men jeg tror ikke personligt, at risikoen for at få et alvorligt forløb er højere for mennesker med sclerose, end det er for mig eller andre raske personer.

Men vi ved det af gode grunde ikke. Der er bare ikke noget, der peger på, at det skulle være tilfældet, for der er ingen andre af de infektioner, vi kender, der slår hårdere blandt mennesker med sclerose, medmindre de er svækkede i forvejen. 

Medicin og sclerose
 

Hvorfor får Ocrevuspatienter udsat deres infusion, når det er vurderet, at man ikke er i risikogruppe, når man får Ocrevus? 


På Rigshospitalet var det ud fra et forsigtighedsprincip. Da alt lukkede ned om ørerne på os for nogle uger siden, vidste vi ikke, hvor voldsom corona situationen ville blive, og vi var ikke fuldstændigt sikre på, hvad vi egentligt skulle mene om sclerosebehandling og coronavirus.

Nu har vi haft nogle uger, hvor vi har set, at udviklingen er klinget hurtigere af, end man kunne have frygtet, og at betydeligt færre er blevet smittede med coronavirus, end man havde forventet. Og efter at vi er gået i gang med at gennemgå forløbene for mange af de mennesker, der er i behandling med både Ocrevus og Rituximab, kan vi også se, at det altså ikke ser ud til, at det påvirker immunsystemet i nævneværdig grad. 

Dét, sammenholdt med at vi har talt med vores infektionsmedicinere om det, gør, at vi nu føler os sikre ved at sige, at man ikke er specielt svækket i immunsystemet, selv om man får sclerosemedicin. Og det kan der være mange gode forklaringer på. Det kan for eksempel være, fordi sclerose i sig selv er forbundet med, at man har et overreagerende, ekstraordinært kraftigt immunssystem. Eller det kan også være, fordi lige præcist de ting der skal til for at kunne bekæmpe virus, ikke bliver ramt i særlig høj grad. 

Hvor lang tid er man i risiko, når man har fået Mavenclad? 


Mange, men ikke alle, der får Mavenclad, har et nedsat antal af en undertype af hvide blodlegemer. Vi har lige gennemgået vores Mavenclad-forløb på Rigshospitalet for at se, om der var en øget infektionstendens, men det var der faktisk ikke. Der er en lille tendens til, at man får visse typer af infektioner, hvis man har meget lave antal hvide blodlegemer. 

Hvis man har fået Mavenclad, skal man nok gøre det, at man kigger på en kombination af, hvordan de hvide blodlegemer ser ud, og hvordan ens generelle tendens til at få infektioner er, og ud fra det vurdere, om man stadig er mere udsat. Men overordnet set tror jeg, at de fleste der får Mavenclad, ikke er immunsvækkede, i en grad hvor det betyder noget, selv om det påvirker immunsystemet relativt kraftigt i en periode. 

Jeg har fået udskudt en Tysabri-behandling i tre uger nu. Tænker du, at den kan udskydes endnu mere? 


Nej, absolut ikke. Jeg vil tro, at det der ligger bag udskydelsen af behandlingen – og det kan godt være lidt forskelligt fra sted til sted – kan have at gøre med en fysisk kapacitetsbegrænsning i infusionsrummene, hvor man ikke i øjeblikket tager lige så mange patienter ind. Det kan også have med en personalemæssig begrænsning at gøre, og så kan der også have været nogle bekymringer bag det at give behandlingen.

Men vi omfatter ikke Tysabri som en problembehandling med den lille undtagelse, at hvis man oplever at få hyppigere infektioner end andre, så kan det være, at man skal opfattes som værende i risikogruppe. Man skal ikke udskyde Tysabri-behandlingen for lang tid, for så risikerer man at sygdommen blusser op.

Kan du give mig en klar udmelding om, hvor slemt et sygdomsforløb jeg kan forvente grundet corona, hvis jeg er i behandling med Tecfidera. 


Et meget kort svar er, at det ved man ikke. Men man kan bare sige, at vi forventer, at man med Tecfidera får det samme forløb med sygdommen som uden Tecfidera. Der er ikke noget i Tecfidera, der gør, at vi tror at forløbet skulle blive værre med Tecfidera.

Vurderer I ikke længere, at man er særlig sårbar, når man lige har fået Ocrevus? 


Jeg tror ikke, man er særlig sårbar, når man lige har fået Ocrevus. Men det er min personlige opfattelse ud fra de erfaringer, man har, og der kan komme ny viden om nogle måneder, der kan vise, at man måske i en kortvarig periode efter at have fået Ocrevus er mere sårbar.

I givet fald vil jeg snarere tro, at det skyldes, at man har fået binyrebarkhormon end Ocrevus, fordi Ocrevus har en meget langvarig effekt. Det ødelægger nogle af de lymfocytter, der hedder B-celler, og de B-celler er ødelagte og upåviselige i blodet stort set i hele ens behandlingsforløb, ligegyldigt om man lige har fået behandlingen, eller lige skal til at have den. 

Jeg har progressiv sclerose og får Fampyra. Bør jeg holde mig fra mine nærmeste? 


Det kommer an på, hvor meget progressiv sclerose man har. Hvis man har så meget progressiv sclerose, at man er svækket, og er i særlig risikogruppe pga. det, så skal man holde sig fra andre mennesker i højere grad end andre. Fampyra i sig selv betyder ingenting. 

Er hvide blodlegemer det samme som lymfocytter og hvad er et lavt tal, når man taler om det? 


Lymfocytter en en undergruppe af hvide blodlegemer, og det er sådan lidt slangagtigt, at vi snakker om hvide blodlegemer. Der findes forskellige typer af dem. Dem vi er på vagt overfor, når vi taler sclerosebehandling, er den undergruppe, der hedder lymfocytter. De bliver påvirket af forskellige sclerosebehandlinger. 

Gilenya giver altid en reduktion i det, uden at der nogen sammenhæng mellem reduktionen og risikoen for at få infektioner. Tysabri gør altid, at lymfocytterne stiger, uden at det er tegn på, at man har en infektion, hvad det ellers normalt ville være tegn på. Både Aubagio og Tecfidera og flere andre behandlinger kan give visse fald i lymfocyttallet, men tolkningen af det er helt afhængig af, hvilken behandling man får, og der er mange af de behandlinger, vi giver, hvor der godt kan være en betydelig reduktion i lymfocyttallet, uden at det er tegn på et svækket immunsystem.  

Risikogruppe eller ej?
 

Er jeg i risikogruppen, når jeg lige har været igennem en behandling med Ocrevus?


Det er svært at sige, om man lige efter behandlingen kunne have et lidt nedsat immunsystem. I givet fald er det nogle få uger, det drejer sig om, og så er det måske snarere virkningen af binyrebarkhormon. På den anden side har man kun fået ganske små doser af binyrebarkhormon, så jeg vil ikke umiddelbart være bekymret, men kan ikke sige det med 100 procents sikkerhed. 

Hvis jeg er i risikogruppe, bør jeg så isolere mig fra hele min familie? 


Man skal i hvert fald være ekstra påpasselig, hvis man tilhører en af de særlige risikogrupper. Og igen vil jeg henvise til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der står en helt masse om, hvordan særlige risikogrupper skal forholde sig.  

Jeg er ikke i medicinsk behandling, fordi jeg ikke kan tåle det forskellige sclerosemedicin, jeg har prøvet. Er jeg mere udsat for et voldsommere sygdomsforløb med corona?


Det er et svært spørgsmål. For hvorfor man ikke lige kan tåle sclerosemedicin, og om der ikke er nogen form for sclerosemedicin, som man kan tåle, det kan der være mange forskellige svar på. Men overordnet set: Hvis man ikke er i behandling med sclerosemedicin, og hvis man ikke er svækket pga sclerosen, altså har de her problemer med synkning, med nedsat hostekraft, så vurderer vi ikke, man er i risikogruppe. 

Jeg bliver mere syg af influenza end andre, og mine lymfocytter B har for lav værdi. Er jeg efter din vurdering i risikogruppe?  


Det kan man måske være. Der er man nødt til at snakke med sin neurolog, for det kan jeg ikke vurdere ud fra spørgsmålet her. Men det er tænkeligt, at man skal opfattes som i risikogruppe, hvis man oplever, at man bliver mere syg af infektioner end andre mennesker. 

Hvis jeg både har sclerose og bronchitis med meget slim i hals og svælg, er jeg så i særlig risiko? 


Med henhold til bronchitis, så vil jeg anbefale, at man kontakter egen læge og hører, om man af den grund skal betragtes som i risikogruppe. Vi neurologer er ikke eksperter i andre sygdomme – hverken lungesygdomme, hjertesygdomme, sukkersyge – så det er svært for os at vurdere, om man af den grund tilhører en særlig risikogruppe.

Det vi kan vurdere er, om man på grund af sclerosen er svækket. Og det er man, hvis man mangler kræfter, sidder i kørestol eller er sengeliggende, har svært ved at hoste, og har erfaring for, at man bliver hårdt ramt, hvis man får infektioner. Andre sygdomme kan vi ikke rigtig påtage os som neurologer at komme med en vurdering af, men der er givetvis nogle med sclerose, som er særligt sårbare på grund af andre sygdomme.  

Skolestart og sclerose i hjemmet
 

Er det forsvarligt at sende vores børn i skole igen, når jeg har sclerose?


På et eller andet tidspunkt bliver vi nødt til at få livet i gang igen. Og lige præcis beslutningen om at sende de små børn i institution og skole, er baseret på en af de få ting, vi rent faktisk ved om coronavirus, nemlig at børn bliver sjældnere syge, de bliver sjældnere alvorligt syge, og de smitter mindre end voksne. Det er simpelthen mere sikkert at sende de små ud. 

For hvem vil du mene, at det ikke er ansvarligt at sende sine børn i skole? 


Jeg er ikke ekspert i epidemier og infektionsmedicin, men jeg kan henvise til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og der står, at der ikke er nogen særlige risikogrupper, hvor man ikke skal sende sine børn i skole. Der er ingen undtagelser, medmindre børnene er syge. Raske børn kan sendes i skole ud fra hvad vores sundhedsmyndigheder vurderer, og det er netop på baggrund af den viden, man har om børn og corona-virus.

Er det ansvarligt at sende mine børn i skole, når jeg er i behandling med Lemtrada?


Selv om man lige har fået Lemtrada og har et svækket immunsystem pga. Lemtrada-behandlingen, så er sundhedsmyndighedernes vurdering, at det stadig er sikkert nok at sende ungerne i skole. 

Lemtrada virker jo meget kraftigt på immunsystemet i en kortere periode, men efter nogle måneder har de fleste fået immunsystemet fint tilbage igen og har ikke nogen særlig svækkelse. Så det kommer rigtig meget an på, hvor længe siden det er, at man har fået Lemtrada. Er det inden for den seneste måneds tid eller to, så kan man godt have en særlig svækket immunstatus, men er der gået et år eller mere, så vil man hos langt, langt de fleste have et fuldt ud normalt immunsystem igen. 

Er det ansvarligt at jeg sender min søn i skole, når jeg er i behandling med Ocrevus? 


Det vurderer sundhedsmyndighederne, at det er, så det er også mit svar. Sundhedsstyrelsen siger, at selv om man tilhører en risikogruppe, så er det stadig forsvarligt at sende sine børn i skole eller institution. Og som sagt er de fleste, der er i behandling med Ocrevus, ikke i en særlig risikogruppe. 

For to måneder siden fik jeg en fuld dosis Ocrevus efter to halve doser tidligere. Jeg har haft en 5 uger lang forkølelse, men er ellers sjældent syg. Jeg har også pollenallergi og astma. Er det forsvarligt, at jeg sender mine børn i skole? 


Det er i hvert fald forsvarligt at sende sine børn i skole, for selv hvis man er i en særlig risikogruppe, så vurderer man, at det er forsvarligt at sende ens børn i institution og skole alligevel. Så det er ikke der, problemet ligger.

Jeg er ikke lungemediciner, og jeg tør ikke udtale mig om andre sygdomme - der må man tale med sin praktiserende læge eller den læge, der behandler sygdommene. Men det er nok en god ide, at kontakte sin egen læge, hvis man har en forkølelse, der trækker ud i fem uger, og når man samtidig har astma.

Jeg har sclerose og arbejder hjemme frem til juni måned. Min yngste søn er også hjemme, men min ældste søn starter på uddannelse til maj. Bør jeg bede ham om at fortsætte med fjernundervisning, og bør jeg arbejde hjemmefra endnu længere tid hvis muligt?


Jeg ved ikke, hvorfor der er ordineret hjemmearbejde. Hvis man ikke tilhører en særlig risikogruppe, er der ingen særlig grund til at arbejde hjemme, og som sagt har man nok været lidt for forsigtig anlagt mht. at udpege folk til at være i særlig risikogruppe. 

Men igen, jeg kender ikke omstændighederne bag, så det må komme an på en konkret vurdering, om du skal arbejde hjemme. Men selv hvis man tilhører en særlig risikogruppe, så er det stadig sådan, at resten af familien sandsynligvis godt kan leve almindeligt og tage i skole og på studie. 

Arbejde og sclerose


Min datter er sygeplejerske og arbejder på intensivafdelingen med coronapatienter. Hun får Tysabri. Er hun i større risiko for at få corona end andre, raske sygeplejersker? 


Som tiltagene er på intensivafdelingerne tror jeg næsten, at man er bedre beskyttet der end på almindelige afdelinger. Dem der arbejder på coronaafsnittene siger, at de føler sig bedre beskyttede end alle andre, for de har adgang til den fulde pakke af værnemidler. 

Man har heller ikke set udbrud af coronavirus på de afdelinger i Danmark, hvor man arbejder med intensivbehandling af coronapatienter. Man har derimod set spredte udbrud på almindelige sengeafsnit, hvor opmærksomheden er mindre, fordi man ikke regner med at patienterne er smittede.  

Jeg er selvstændig frisør, og starter op igen nu - men jeg har sclerose og er gravid. Vil du anbefale, at jeg åbner min salon eller venter et par uger for at se virkningen af genåbningen? 


Sclerosemæssigt er der ingen særlige forbehold. Men med henhold til graviditeten vil jeg anbefale dig, at du snakker med din læge om det, da man, så vidt jeg ved, regner gravide med i den særlige risikogruppe. 

Jeg tager på arbejde med omkring 50 kolleger, og jeg er i behandling med Mavenclad. Er det smart? 


Det kommer an på, hvornår der er blevet givet Mavenclad, om der er tendens til at få infektioner, og hvordan de hvide blodlegemer ligger. Hvis de hvide blodlegemer er kommet op på normalområdet, og man ikke har tendens til at blive mere syg end andre mennesker, så er man ikke i en risikogruppe. 

Jeg er dagplejer og passer børnene hjemme hos mig. Men min kæreste, som har sclerose, bør her også. Er det forsvarligt at fortsætte med det i denne her tid? 


Det er et kompliceret spørgsmål. Det svarer jo dybest set til at bo i en daginstitution, selv om der ikke er så mange børn i en dagpleje.

Men det kommer rigtig meget an på, hvor hårdt ramt vedkommende er af sclerosen. Hvis man ikke er i risikogruppe pga. sclerosen, så skulle der ikke være noget problem. Hvis man derimod er svækket af sin sclerose, så man er i en risikogruppe, eller er i en af de få behandlinger, hvor man rent faktisk har et svækket immunsystem, så er det nok en god idé at prøve at tale med kommunen om, hvad man kan gøre i en periode. Men hvis han ikke er i en risikogruppe, så er det ikke noget særligt problem, selv om det er en lidt særlig situation at være i. 

 

Der er ingen kommentar endnu