Nye, globale råd og viden om coronavaccination, når du har sclerose

Opdateret d. 22.10.2021

Dugfriske globale anbefalinger om, hvordan man bør forholde sig til coronavaccination, og hvad man bør vide om de forskellige coronavacciner, når man lever med sclerose. Dét er, hvad MSIF netop har delt, og som vi giver dig et overblik over her. 

MSIF er en verdensomspændende organisation og netværk af nationale scleroseorganisationer fra 45 forskellige lande. Samarbejdet gør det bla. muligt at samle viden på tværs, der har haft enorm værdi under pandemien. 

Hvordan bør jeg forholde mig til coronavaccine, når jeg har sclerose?

De globale anbefalinger fra MSIF lyder:

• Alle mennesker med sclerose bør blive vaccineret mod coronavirus. Dog gælder anbefalingen ikke, hvis du ved, at du reagerer allergisk overfor nogle af de komponenter, der er i vaccinerne.
   
• Mennesker med sclerose bør blive vaccineret mod coronavirus, så snart de får tilbuddet.
   
• Selv efter du har fået vaccinen mod coronavirus, er det stadig vigtigt at følge de nationale anbefalinger i forhold til at passe på smitte - det kan bla. gælde mundbind, afstand, håndvask - og sprit.
   
• Selvom du har været syg med coronavirus, anbefales det stadig, at du vaccineres mod coronavirus, da der ikke er garanti for, at du kan blive syg med samme eller anden mutation af coronavirus igen. 
   
• Vaccinerne mod corona kan sætte gang i forskellige bivirkninger såsom feber, muskelsmerter og voldsom træthed, som kan vare et par dage. Det er kun et tegn på, at vaccinen gør sit job. Feber kan forværre dine scleroserelaterede symptomer midlertidigt, men bør også gå i sig selv, når feberen forsvinder. Selvom du oplever milde bivirkninger efter første stik, er det vigtigt, at du også får det næste, hvis vaccinen gives over flere omgange. 

• Mennesker med sclerose bør få en vaccine-booster (3. stik), hvis de tilbydes det. En vaccine-booster gives til dem, som man enten regner med, ikke har fået lige så højt niveau af beskyttelse fra de 2 første vaccinestik mod corona, og til dem, som har mest brug for det, når beskyttelsen fra de 2 første vaccinestik daler - hvilket regnes med at være 6 måneder fra 2. stik eller derefter.

Er nogle af coronavaccinerne særlig problematiske, når du har sclerose?

I øjeblikket bruger Danmark kun to vacciner, men en tredje slags er på tale og kan blive en mulighed inden længe. Derfor er det disse vacciner, som vi deler MSIFs information og råd om her. 

De fortæller, at der ikke er én af de eksisterende vacciner mod coronavirus, som anbefales mere end andre, til mennesker som lever med sclerose. Ingen af de eksisterende coronavacciner indeholder levende virus. Hvis en vaccine indeholder levende virus, kan det trigge og forværre sygdomsforløbet med sclerose. 

• Pfizer Biontech og Moderna er de to vacciner, som bruges i Danmark. De er begge mRNA vacciner, og der er intet, der peger på, at mennesker med sclerose er i større risiko for komplikationer fra denne type af vaccine end blandt den generelle befolkning. Det viser ny forskning, som du kan se mere om her.
   
• Johnson & Johnson bliver ikke brugt i Danmark endnu, men kan blive en realitet inden længe. Den er en såkaldt Ikke-replikerende viral vektorvaccine, og anses heller ikke for at skabe større risiko for komplikationer blandt mennesker med sclerose sammenlignet med den generelle befolkning. MSIF følger udviklingen af de undersøgelser, som i øjeblikket laves om vaccinen, da den i flere lande er sat på pause eller udskudt - bla. her i Danmark. De deler, når der er ny viden, som er relevant for mennesker med sclerose. 

Vil du gerne finde information om sammenhængen mellem sclerose og andre coronavacciner, som ikke bruges i Danmark, kan du kigge her.

Er det sikkert at blive coronavaccineret, når du er i behandling med sclerosemedicin?

Intet peger på, at de hidtil godkendte coronavacciner er usikre at få for mennesker med sclerose - heller ikke når man er i behandling med sclerosemedicin. Det gælder kun, hvis der i fremtiden vil komme en coronavaccine, som indeholder levende virus. 

Dog er der nogle sclerosebehandlinger, som ser ud til at sænke mængden af antistoffer (som bla. er dem, der virker beskyttende mod coronavirus), som vaccinen skaber. Forskning peger på, at det gælder disse tre behandlinger, som bruges mod sclerose i Danmark: Ocrevus, Rituximab, Gilenya. Læs mere her.

Antistoffer fra vaccinen er dog ikke det eneste, der beskytter mod coronavirus, og man kan derfor ikke afgøre vaccinens virkning, udelukkende ud fra hvor mange antistoffer man har dannet. Det kan du også læse mere om her.

De anbefaler, at man får en vaccine mod coronavirus, selvom man er i behandling med en af de typer af sclerosemedicin, som kan påvirke vaccineresponset. 

Bør min coronavaccination og sclerosemedicin planlægges i forhold til hinanden? 

I forhold til de potentielle konsekvenser du kan opleve, hvis du bliver smittet med coronavirus, anbefaler MSIF, at du får coronavaccinationen, så snart du får mulighed for det. De mener, at det er mere vigtigt at få den så hurtigt som muligt, end at få den på et særligt tidspunkt i forhold til den sclerosebehandling, du muligvis får. 

De henviser til, at man taler med sin neurolog, hvis man er i tvivl om timing af vaccination og sclerosemedicin. Det ser nemlig ud til, at virkningen af coronavaccinen kan være bedre, hvis man får den efter en særlig tidsramme, siden du sidst fik behandling. Det gælder dog kun nogle sclerosebehandlinger, skriver de.

Her kan du selv finde de globale råd og anbefalinger om coronasituationen til mennesker, som lever med sclerose.