Nye regler for fornyelse af handicapparkeringskort og kørekort

I første omgang gælder det dig med gyldigt handicapparkeringskort, der udløber i perioden fra 15. marts 2020 til 30. juni 2020.
Fornyelse af parkeringskortet kræver en fornyet lægeerklæring, og i den aktuelle situation med COVID-19 er det ikke muligt at få fornyet lægeerklæringen.
Transport- og Boligministeren har derfor forlænget gyldigheden af parkeringskortet i perioden indtil 30. juni 2020.
Ønsker du at søge fornyelse skal du være opmærksom på, at Dansk Handicaporganisationer har en sagsbehandlingstid på op til 4 uger.
Læs nærmere her https://www.trm.dk/nyheder/2020/nye-regler-for-fornyelse-af-handicapparkeringskort/
Fornyelse af kørekort inden 13. april 2020
Hvis dit kørekorts gyldighed udløber inden 13. april 2020, skal du orientere dig på din kommunes hjemmeside. Hvis det ikke er muligt at få kontakt med Borgerservice, skal du inden udløb af gyldighedsperioden henvende dig til det lokale politi.