Nyt projekt skal finde sammenhænge mellem kost og helbred hos personer med sclerose

Af Amanda Nybroe Rohde, kommunikationsmedarbejder på Københavns Universitet

Der findes en jungle af gode råd til, hvordan det er bedst at spise, hvis man er diagnosticeret med sclerose. En hurtig google søgning på ”kost + sclerose” giver næsten 50.000 resultater. Det kan være svært at navigere i – særligt når mange af kostrådene er modstridende.

I virkeligheden er det meget begrænset, hvad der er af reel viden på området. Det vil ph.d. studerende og kandidat i IT og Sundhed Astrid Karnøe Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, lave om på. Hun er i gang med et projekt, der skal kortlægge sammenhængen mellem kost og sygdomsaktivitet for personer med sclerose. Til projektet udvikles en app, der danner grundlag for hele dataindsamlingen. I den skal brugerne blandt andet registrere, hvad de spiser, hvordan de har det, og hvor meget motion de dyrker.

”Vi tror meget på, at der er noget i kosten, der påvirker helbred og sygdom hos folk med sclerose, men vi kan endnu ikke sige, hvad det er. I stedet for at undersøge specifikke råvarers påvirkning, vil vi lave et kæmpe datasæt, som vi så kan bruge til at kortlægge sammenhænge,” fortæller Astrid Karnøe Knudsen.

Det er brugerne, der sidder med den vigtige viden

En af grundstenene i arbejdet med appen er tæt samarbejde med brugerne. Hvis informationerne skal være brugbare, er det vigtigt, at brugerne registrerer konsekvent og over en længere periode. Og selvom det endelige mål er at finde ud af, hvordan og om man kan bruge kost som et supplement i behandling af sclerose, er det mål stadig et par år ude i fremtiden.

Fordi der ikke er nogen øjeblikkelig gevinst, er det altafgørende at finde ud af, hvad der kan motivere brugerne til rent faktisk at registrere samtlige måltider. Sammen med de kommende brugere forsøger Astrid Karnøe Knudsen at finde frem til, hvordan appen skal udvikles, så folk med sclerose rent faktisk har lyst til at bruge den.

”Det er vigtigt, at appen ikke bliver en yderligere sygeliggørelse af brugerne. Det skal være en god oplevelse at være med i projektet, og derfor bruger jeg meget tid sammen med brugerne på at finde den helt rigtige opbygning. Projektet afhænger 100 procent af dem, for det er jo deres viden, vi skal bygge vores resultater på,” siger Astrid Karnøe Knudsen.

Vi skal bruge teknologien

Men hvorfor ikke bare bruge et helt traditionelt spørgeskema til at samle alle de her data? Det er der flere forklaringer på. For det første gør teknologien i form af en app det langt nemmere og hurtigere at sammenligne de indsamlede data. For det andet er det nok de færreste, der hele tiden ville have spørgeskemaet med sig, og dermed ville en masse data gå tabt, fordi brugerne simpelthen ville glemme at få registreret alt, hvad de indtager.

Den teknologiske udvikling har altså gjort det muligt at registrere mere effektivt og i et langt større omfang end tidligere. Og det skal vi udnytte, mener Astrid Karnøe Knudsen.

”I mit tilfælde kan brugen af en app betyde, at vi kan kortlægge sammenhænge, som før ville have krævet langt flere ressourcer, fordi alt arbejdet skulle gøres manuelt. Vi skal gribe muligheden for at øge vores viden ved hjælp af teknologi på alle tænkelige områder, hvor det giver mening,” siger Astrid Karnøe Knudsen.

Projektet er et samarbejde mellem Scleroseforeningen og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin, hvor Astrid sidder som erhvervs-ph.d., støttet af Innovationsfonden. Appen kan bruges af alle med sclerose og forventes færdig i foråret 2017.