Gå til hovedindhold

Nyt studie søger deltagere: Får du cannabis på recept?

25. marts 2019
Kort fortalt

Region Hovedstaden søger lige nu interviewpersoner til forskningsprojektet “Evaluering af Forsøgsordningen med Medicinsk Cannabis. Er du én af dem, der modtager medicinsk cannabis på recept, og kunne du have lyst til at hjælpe os med at blive klogere på, hvordan du oplever medicinens effekter - gode som mindre gode - så vil vi enormt gerne høre fra dig.

Hvad handler interviewet om?

Interviewet handler om dig og de erfaringer, du har med at tage medicinsk cannabis. Vi skal nok stille spørgsmålene og forventer ikke andet, end at du sætter ord på dine oplevelser.


Hvem kan deltage?

Du kan deltage, hvis du får medicinsk cannabis på recept fra egen læge eller speciallæge, indløser recepten og tager medicinen. Du skal have taget medicinen i mere end én uge og være min. 18 år for at deltage. For at forstå medicinens effekt, er det desuden vigtigt, at du ikke tager andre lægemidler for lige netop dét, du får udskrevet medicinsk cannabis for.
 

Hvor afholdes interviewet?

Interviewet afholdes, hvor det passer dig bedst. Vi kan komme til dig, eller du kan komme op på vores kontorer på Gentofte Hospital.
 

Hvad skal interviewet bruges til?

Svarene fra interviewene indgår i en Satspulje-finansieret evaluering af forsøgsordning en med medicinsk cannabis. Alle svar anonymiseres.
 

Hvordan deltager man?

Du kan kontakte os ved at sende en mail til marie.eva.berg@regionh.dk eller ringe til forskningsassistent Marie Eva Berg på 29478520 mellem 09 og 17 på hverdage.

Der er ingen kommentar endnu