Odense Universitetshospital søger mandlige smerteramte og pårørende af begge køn
Smertecenter Syd på Universitetshospitalet i Odense søger deltagere til fokusgruppe, hvor smertepatienter hjælper med at opbygge en en digital platform med viden og hjælp om smerter. Du kan være med.
Du inviteres hermed til at deltage som frivillig i fokusgruppen ”Smerteinfo.nu”.
Smertecenter Syd på Odense Universitetshospital har modtaget midler fra Trygfonden til et 3-årigt projekt, hvor der skaludvikles en digital platform, som vil henvende sig til kroniske smertepatienter og deres pårørende på smerteinfo.nu, der skal indeholde forskningsbaseret viden omkring kroniske smerter og deres følgetilstande.
Workshops
For at kunne udvikle platformen, så den bliver mest mulig brugervenlig, ønsker Smertecentret at invitere en fokusgruppe bestående af frivillige smertepatienter og pårørende ind til et samarbejde. I udgangspunktet skal denne frivillige fokusgruppe medvirke i 3 workshops á cirka 4 timers varighed. Den første workshop bliver afholdt:
Den 15. marts 2018 på Det Nordatlantiske Hus i Odense.
Her vil en sundhedsjournalist bl.a. stille spørgsmål til fokusgruppen omkring, hvilke emner, der kunne være væsentlige at få belyst på platformen. Som frivillig i dette projekt melder du dig udover deltagelse i de 3 workshops til at komme med løbende feedback i forhold til form og indhold på den digitale platform. Eksempelvis, kunne feedbacken gives i en lukket facebookgruppe eller lignende.
Du vil som frivillig deltager i dette projekt være med til at gøre en forskel og sætte fokus på den kroniske smerteproblematik og udbrede den vigtige viden, som gør, at det bliver lettere at leve med det de kroniske smertevilkår både som patient og som pårørende.
Vil du med?
Gruppen bliver sammensat af 20 smertepatienter og 10 pårørende med forskellig smertehistorie og baggrund, så vi opnår mest mulig mangfoldighed. Derfor kan alle interesserede ikke automatisk regne med at blive udvalgt.
Hvis du har interesse i at deltage i – eller spørgsmål til fokusgruppen, skal du sende en mail til undertegnede på:
Heri bedes du præsentere dig selv med fulde navn, fødselsdato, hvilken region du er bosat i, om du er pårørende eller patient, din diagnose, hvor længe, du har haft smerter, civilstatus og om du er på arbejdsmarkedet eller ej. Alle mails bliver besvaret.
Ansvarlig: Anette Stadler Bang, Sygeplejerske og Frivilligkoordinator, Smertecenter Syd, OUH, E-mail: anba72@hotmail.dk, Tlf.: 42 50 81 18