Opmærksomhed på første symptomer
Man bør som læge og patient være langt mere opmærksom på tidlige tegn på sclerose. Igangsætning af tidlig behandling har nemlig stor betydning for at undgå funktionsnedsættelse senere i sygdomsforløbet. Det fremgår af en undersøgelse af data fra Scleroseregistret.
Betyder det noget, at medicin gives så tidligt som muligt i sygdomsforløbet? Tilsyneladende ja. Dansk forsker har netop vist, at invaliditet udvikler sig hurtigere for de patienter, der behandles senere efter første tegn på sclerose.
Stor forskel på behandlingsstart
På årets videnskabelige møde i DAREMUS (Dansk selskab for forskning i sclerose) den 6. marts, gik prisen for bedste præsentation blandt forskere under 40 år til læge og ph.d. Thor Chalmer fra Det Danske Scleroseregister på Rigshospitalet.
Han har undersøgt, hvilken betydning det har for sclerosepatienters funktionsnedsættelse om de igangsættes behandling tidligt (indenfor 2 år) eller sent (fra 2-8 år) efter det første tegn på sclerose.
Unikke data fra Scleroseregistret
Studiet bygger på omfattende data fra det danske Scleroseregister og involverede knap 3.800 danske sclerosepatienter behandlet i tidsrummet 1996-2011 med sygdomsmodificerende medicin som copaxone eller interferoner.
Patienterne blev delt ind i to grupper: Én gruppe (2.300 patienter), der fik behandling indenfor 2 år efter deres første sclerosesymptom (tidlig behandling), og en anden gruppe (1.500 patienter), der fik behandling mellem 2 og 8 år efter deres første sclerosesymptom (sen behandling).
Patienterne blev fulgt op til 20 år, og det blev målt, hvor lang tid der gik, inden de opnåede en blivende invaliditetsscore på EDSS 6 (mindst et halvt år).
De to grupper af patienter var nogenlunde ens mht. hvilken type attakvis sclerose de havde, og hvilken behandling de fik (ca. 1/3 i hver gruppe skiftede undervejs til 2. linjebehandling). En EDSS score på 6 svarer til, at man har behov for hjælpemidler, f.eks. en stok, til at gå.
Tidlig behandling begrænser invaliditet
Resultatet viste, at patienter, der startede behandling sent, havde en højere risiko for at opnå en invaliditetsgrad på EDSS 6 (eller mere), end patienter, der startede behandling tidligt. Det var dog mest udtalt for kvinder, og der var ikke forskel på dødeligheden i de to grupper.
”Vi fandt ud af, at sen behandlingsstart hænger sammen med tidligere udvikling af invaliditet: Jo hurtigere man igangsætter behandling efter første symptom, jo længere tid udsætter man en evt. funktionsnedsættelse, og jo mindre bliver risikoen for i det hele taget at udvikle invaliditet”, forklarer Thor Chalmer.
Flere årsager til sen behandling
Grunden til at en del patienter har gået i op til 8 år, før de får diagnosen og dermed behandling, kan skyldes flere ting:
”Små tegn på sclerose som sløret syn, føleforstyrrelser eller snurren i hænder kan opleves som forbigående, og personen har måske ikke tænkt på at opsøge egen læge. Eller også har lægen måske ikke været opmærksom på, at de symptomer er forenelige med sclerose og har enten henvist til andre lægespecialer eller valgt at se tiden an", fortæller Thor Chalmer og fortsætter:
"Endelig bygger vores undersøgelse på data fra midt-1990’erne, hvor de første interferon-præparater så dagens lys. Dengang var tendensen nok, at man var mere påpasselig med at overbehandle, fordi effekten af interferon-medicinen ikke var prangende”.
Første tegn på sclerose vigtig
Men undersøgelsens resultater peger altså i retning af, at tidlig behandlingsstart, kan have både en her-og-nu effekt samt en langsigtet effekt.
Og budskabet bør være, at man som både læge og patient (eller før man bliver patient) skal være mere opmærksom på symptomer, der kortvarigt kan blomstre op og forsvinde igen, og som er forenelige med sclerose:
”Det er vigtigt, at vi langt tidligere får fat i de personer, der har begyndende tegn på sclerose. Vi skal blive bedre til at præcisere sclerosesymptomer og adskille dem fra symptomer, der ligger tæt op af andre sygdomme”, vurderer Thor Chalmer.
Skærpet opmærksomhed i dag
Der er dog sket meget de sidste 10 år:
”Diagnosekriterierne er ændret, så der i dag skal færre hjernelæsioner til, før man kan stille diagnosen og igangsætte behandling. Endelig er der langt flere effektive præparater til rådighed, og læger er mere opmærksomme på at starte behandling hurtigere end før i tiden”, slutter Thor Chalmer, der skal præsentere sine resultater på den årlige sclerosekonference i USA til foråret.
Projektet blev støttet af Scleroseforeningen i 2016 med 500.000 kr og igen i 2017 med 500.000 kr.
Næste projekt for Thor Chalmer bliver at se på, hvilken betydning det har for patienternes sygdomsforløb, når de har haft sygdomsgennembrud på 1. linjebehandling og skal skifte behandling.
Før jul skrev vi om fordelene ved at igangsætte tidlig behandling med kraftigere medicin, end man i dag anbefaler. Det kan man læse om her.
