Opsigtsvækkende fund af immunceller i hjernen

Nej, illustrationen ovenfor er ikke et nyt åkande-motiv fra Claude Monet. Det er derimod et mikroskopibillede af vores hjernehinde. Og de røde prikker er en banebrydende opdagelse, der strider mod alle lærebøger:

I hjernehinden (den membran der omgiver hjernen, også kaldet meninges) har forskere fra University of Virginia i USA fundet en sjælden type immuncelle (de røde prikker), som man ikke troede eksisterede her. Ja faktisk, mente man indtil nu slet ikke, at hjernen havde sine egne immunceller. 

Der er ovenikøbet tale om en immuncelle, der ellers kun findes i kroppens barrierer med omverdenen, som f.eks. i lunger, hud og tarm. Man kan læse om opdagelsen her. 

Lærebøger skal omskrives – igen

Det åbner for en fundamentalt ny forståelse af, hvordan immunsystemets celler har adgang til og påvirker hjernen. Og ikke mindst hvordan hjernesygdomme som Alzheimers, meningitis, migræne og sclerose kan udvikles eller kontrolleres.

Det er samtidig den anden skelsættende opdagelse, forskningsgruppen har gjort indenfor de senere år: I juli 2015 tvang de fagbøgerne i neurologi til at blive omskrevet fordi de påviste, at vores lymfesystem strækker sig langt ind i hjernen – en anskuelse, der stred mod al hidtil videnskab (se her). 

Hjernehinde beklædt med immunceller

Denne gang graver forskerne så et spadestik dybere, og giver en større indsigt i immunsystemets indvirkning på hjernen. Det peger alt sammen på, at immunsystemet og hjernen er langt tættere forbundet end hidtil antaget.

I illustrationen ovenfor ser man også, at de ny-opdagede immunceller overraskende nok befinder sig udenfor de lymfekar (grøn), som forskerne sidste år gjorde videnskaben bekendt med. Altså findes de i hjernehinden, der omgiver lymfekarrene. Hvorfor ved man ikke, for normalt er lymfekarrenes funktion at transportere immunceller rundt i kroppen. 

Hjerne-immunsystem forbindelse

Hjernen og immunsystemet har længe været opfattet som to helt uafhængige ‘organer’, der ikke kommunikerede med hinanden. Men det har de seneste to opdagelser fra denne forskningsgruppe rokket voldsomt ved: 

Nu står det klart, at hjernen ikke kun er tæt forbundet med resten af immunsystemet, men at immunceller direkte sidder og interagerer med hjernen. 

I forsøgsmus viste det sig f.eks., at immuncellerne bliver aktiveret efter en rygmarvsskade og var afgørende for at reparere det beskadigede væv i hjernen og rygmarven. 

Det spændende er så, om immuncellerne gør andet:

Er de med til at kontrollere eller stimulere udviklingen af neurologiske sygdomme. Er de f.eks. ansvarlige for de auto-immune ødelæggelser på nerverne, som ses ved sclerose? Og kommunikerer de med andre steder af kroppen, f.eks. tarmen?

Missing link mellem tarm og hjerne

Den slående lighed mellem immuncellerne i tarmen og hjernen gør forskerne sikre på, at de har fundet ’the missing link’ mellem tarm og hjerne.

I tarmen påvirkes de af ændringer i tarmfloraen, og da man ved, at hjernen påvirkes af ting, der sker i tarmen, er det derfor nærliggende, at disse immunceller forbinder de to ’organer’. Enten ved at sende signaler, eller ligefrem vandre, mellem tarm og hjerne.

Selvom der skal en hel del mere forskning til for at forstå, hvad cellerne gør i hjernehinden, så er der ingen tvivl om, at de på en eller anden måde er involveret i mange forskellige neurologiske sygdomme. 

Forskerne forventer, at opdagelsen vil føre til langt bedre behandlingsmuligheder mod især rygmarvsskader, migræne og sclerose. 

Billede øverst: Mikroskopi-illustration af hjernehinde med den nye type immuncelle (røde). De ligger lige udenfor de før så ukendte lymfekar (grønne), der forbinder hjernen med immunsystemet (Venligst udlånt af University of Virginia, Health System).