Overlæge: "Jeg vil simpelthen være bekymret for at overbehandle"
Bør neurologer skrue op for den medicinske behandling tidligt, eller er det bedst at gå langsommere frem? Det spørgsmål var brandvarmt under den internationale sclerosebegivenhed ECTRIMS, hvor både for og imod fyldte i debatten. For spørgsmålet er ikke simpelt, selvom forskningen peger i en retning, understreger to overlæger.
Fremtidens behandlingsstrategier kommer med sikkerhed til at se anderledes ud. For området bliver løbende og ofte diskuteret blandt fagfolk og eksperter, og i løbet af de seneste ti år er der sket mange forandringer.
”Man kan sige, at hele trenden går i retningen mod at behandle mere intensivt tidligere og tidligere. Vi har haft debatten løbende, siden vi begyndte at behandle med de første højeffektive præparater i 2004, og i løbet af de sidste ti år er vi startet med at behandle mere intensivt,” beretter professor og overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik Finn Sellebjerg.
Kraftig medicin er ikke for alle
Men selvom flere udenlandske og et dansk forskningsstudie peger på, at intensiv behandling tidligt viser den største effekt til at holde sygdommen i skak, er beslutningen slet ikke så simpel.
"Der er nogle patienter, der sagtens kan holde deres sygdomsaktivitet nede og være stabile med en moderat effektiv behandling," oplyser Peter Vestergaard Rasmussen, overlæge i scleroseklinikken på Aarhus Universitetshospital.
"Der kan opstå alvorlige bivirkninger, når man behandler med en højeffektiv medicin, og selvom vi ikke oplever det ofte, så vil jeg simpelthen være bekymret for at overbehandle, hvis patienten ikke viser tegn på at have brug for det, på trods af at forskningsresultaterne ser positive ud,” uddyber han.
Det handler ikke om at skrue op for intensiteten generelt
De to overlæger er enige. De mener ikke, at debatten bør handle om, hvorvidt neurologerne generelt skal skrue op for intensiteten af medicin tidligt i sygdomsforløbet eller ej.
”Vi behandler jo slet ikke alle sclerosepatienter ens, fordi deres sygdomsforløb er så forskelligt. Derfor bør det nærmere handle om at vi skal blive klogere på, hvem der har gavn af at bruge et mere højeffektivt præparat tidligt, og hvem der sagtens kan få tilstrækkeligt ud af en moderat medicin, hvor bivirkningsprofilen ikke er helt så voldsom. Så det er en diskussion om, hvordan vi skal vægte det over for hinanden,” forklarer Finn Sellebjerg.
Overlæge Peter Vestergaard Rasmussen tilføjer;
"Vi bør følge endnu tættere op på patienternes sygdomsforløb, så vi får bedre mulighed for at fange især de nye, vi sætter i behandling, inden sygdommen skrider fremad. Hvis vi har mulighed for det, kan vi langt hurtigere få skiftet medicinen hos de patienter, der har behov for det. Så det er et spørgsmål om flere personaleressourcer og endnu mere viden på området."
Tolv års studie peger på tidlig intensiv behandling
Til trods for at højeffektiv medicin mod sclerose har mere end femten år på bagen, er viden på området stadig efterspurgt. For der er tilfælde, hvor det er svært at bedømme, hvilken type af behandling der er bedst for den enkelte patient. Derfor er det et emne, som både internationale og danske forskere har kastet sig over.
En af dem er læge og ph.d.-studerende Thor Chalmer.
”De observationer, vi har gjort os, støtter op om tidligere studier på området, der viser, at en tidlig opstart og en hurtigere optrapning i medicinen for patienter med sygdomsgennembrud er effektivt. De patienter, der fik det, klarede sig bedre, målt ved en lavere hyppighed i attakker,” fortæller Thor Chalmer.
Under ECTRIMS var han på scenen for at dele de forskningsresultater, han og tre kollegaer er nået frem til igennem et omfattende observationsstudie af patienter fra sclerosebehandlingsregistret. Men der er stadig et vigtigt område, som studiet ikke vidner om.
“Lægemidlet Natalizumab kom på markedet I 2006, så vi har maksimalt 12 års data på de patienter, som startede behandling dengang. Men det med langtidseffekten af en mere intensiv behandling er generelt et område, der stadig mangler viden om, og derfor er vi også i gang med at starte et nyt studie op, hvor vi undersøger langtidsperspektivet af behandlinger med almene præparater i forhold til de højeffektive."
Hvis du vil vide mere om de studier, der er i gang med at undersøge effekten af intensiv behandling tidligt i sygdomsforløbet, kan du finde dem her:
Hvad er forskellen på moderat og højeffektiv medicin?
Der findes kun medicin, der bremser eller forsinker scleroses ødelæggelser. Her skelner man mellem moderat og højeffektivt medicin. Og forskellen er simpel. Det højeffektive medicin er kraftigere og slår derfor hårdere til end det moderate medicin. Men det er ikke det bedste valg for alle!
Bagsiden af medaljen er nemlig, at bivirkningerne fra det højeffektive medicin ofte er voldsommere, og langtidudsigterne er uvisse.
Derfor bliver det moderate medicin oftest valgt som 1. linje behandling, mens det højeffektive medicin vælges som 2. linje behandling. Men ikke altid! Hvis sygdomsaktiviteten er høj hos en patient, der ikke tidligere har været i behandling, kan en højeffektiv medicin blive førstevalget.
Moderat medicin mod sclerose kan være...
Interferon-Beta
Glatirameracetat - bedre kendt som Copemyl og Copaxone
Teriflunomid - bedre kendt som Aubagio
Dimethylfumarat - bedre kendt som Tecfidera
Højeffektiv medicin mod sclerose kan være...
Natalizumab - bedre kendt som Tysabri
Fingolimod - bedre kendt som Gilenya
Ocrelizumab - bedre kendt som Ocrevus
Cladribin - bedre kendt som Mavenclad
Alemtuzumab - bedre kendt som Lemtrada
