På fem år er der sket et markant skift i måden vi behandler sclerose

Der er kun en bro mellem os, men i mange år har der været stor forskel på, hvordan din sclerose blev behandlet, alt efter om du var bosat her i Danmark eller i vores naboland Sverige. 

Svenskerne valgte for snart 15 år siden at følge en noget mere kontroversiel og anderledes strategi for den medicinske behandling af sclerose end i Danmark og resten af Europa. Den svenske strategi viser sig nu at holde sygdommen bedre i skak og udsætte graden af handicap, som sclerose kan være skyld i. 

“I Sverige har de længe valgt at behandle flere med højeffektiv medicin tidligt, end vi har gjort her i Danmark og i andre europæiske lande,” fortæller overlæge Matthias Kant fra Sydvestjysk scleroseklinik. 

“Det er der flere grunde til. En af dem er, at det er en fordel, kun at skulle have medicin få gange om året, når afstandene i Sverige er så store. En anden grund er, at svenske neurologer har haft mulighed for at behandle med off-label medicinen Rituximab, som ikke er godkendt og markedsført til sclerose, langt mere frit, end man har måttet i Danmark og resten af EU. Og så har de turde løbe en større risici,” pointerer han.

For fem år siden var forskellen markant 

For tre år siden fik næsten hver 4. svenske sclerosepatient i medicinsk behandling Rituximab. En kraftig medicin, som de svenske læger har erfaret, virker godt mod sclerose, selvom den ikke er godkendt som behandling mod netop den sygdom. Generelt startede flere svenskere med sclerose direkte i kraftig medicin, og intentionerne bag den kontroversielle strategi viser nu i et stort dansk og svensk studie at holde stik.

Med data fra over 2000 danske og 2000 svenske personer med sclerose, der startede på første sclerosebehandling i årene fra 2013 til 2016, slår resultaterne fast, at svenskerne havde en lavere grad af handicapforværring sammenlignet med danskerne. Ligeledes tog det de svenske patienter længere tid at nå en handicapgrad på 3 og 4 EDSS, end det gjorde for danskerne med sclerose. 

Resultaterne viser, at tidlig højeffektiv behandling er den mest effektive strategi til at bremse eller forsinke sygdommens udvikling. Den viden bakkes op af andre, tidligere studier, og det spiller en vigtig rolle i, hvordan man ofte vælger at behandle sclerose i Danmark i dag. Det fortæller Finn Sellebjerg, professor i neurologi på Rigshospitalet Glostrup. 

“Det data, som vises i det danske og svenske studie, viser ikke et rettidigt billede af, hvordan forskellen er mellem danske og svenske patienter med sclerose i dag. Det giver nærmere et historisk tilbageblik,” fortæller han.

Overlæge Matthias Kant forklarer også, at situationen er en anden i dag.

“Vi ser flere og flere lande, som i højere grad end før vælger at følge strategien, hvor patienter starter direkte med eller hurtigt skifter til højeffektiv medicin. Det gør vi også i højere grad i Danmark nu,” siger han og uddyber:

“Der er sket en markant ændring de seneste år i, hvordan vi behandler sclerose hos danske patienter, sammenlignet med hvad vi gjorde i den årrække, hvor data fra det danske og svenske studie er fra. Men helt generelt har vi en tradition for at prioritere sikkerhed meget højt, og det gør, at vi er mere forsigtige end i Sverige.”

Dobbelt så mange på få år

I løbet af de seneste fem år har antallet af danskere med sclerose i behandling med højeffektiv medicin været kraftigt stigende. Både blandt dem, som skifter medicin, og blandt gruppen, som starter på den første sclerosebehandling. 

Og særligt kan man spotte forskellen fra 2018, hvor den højeffektive medicin Ocrevus, som er næsten identisk med Rituximab, blev markedsført som sclerosemedicin. Sidste år var lige under halvdelen af alle med sclerose i Danmark i behandling med en højeffektiv medicin, viser tal fra Det Danske Scleroseregister. 

Udviklingen skyldes, at der nu findes dokumenteret viden, som beviser fordele og ulemper ved at bruge kraftig sclerosemedicin tidligt - også på længere sigt, lyder det fra professor Finn Sellebjerg. 

“Jeg kender ikke de svenske tal, men jeg er ret sikker på, at forskellen mellem Danmark og Sverige på det her område ikke er særlig stor længere. De svenske neurologer har klart været meget mere risikovillige tidligere, end vi har. Men der fandtes ingen klinisk viden om f.eks. langtidsbivirkninger, da de begyndte at bruge Rituximab mod sclerose i vid udstrækning. Heller ikke fra behandlinger af andre sygdomme, hvor Rituximab også bruges, da det er behandlinger, der strækker sig over kortere tid,” siger han.

“Generelt er svenskerne mere risikovillige. Det har vi også set under corona-pandemien, og også i forbindelse med andre behandlinger, bla. stamcellebehandlinger,” konstaterer Finn Sellebjerg. 

One size er ikke fremtiden

Selvom flere studier peger på, at tidlig højeffektiv medicin er den mest effektive strategi at følge, er det stadig ikke sort på hvidt, hvad der er bedst for den enkelte med sclerose. Det er et kompleks emne, og ‘one size fits all’ som vi, Sverige og andre lande følger, er ikke optimalt, lyder det fra overlæge Matthias Kant.

“Ved de godkendt behandlinger vi har mod sclerose i dag, bliver der taget alt for lidt højde for den enkelte patients behov. For eksempel behandler man alle med samme dosis, uanset køn, alder, vægt og andre faktorer - lige på nær med medicinen Mavenclad, hvor man doserer efter vægt. Desværre ved vi stadig ikke nok om, hvordan vi ordentligt kan forudse sygdommens forløb hos den enkelte og målrette behandlingen bedst mulig,” fortæller han. 

I mange år har strategier for behandling af sclerose været et brandvarmt debatemne blandt fageksperter i hele verden. Læs med i artiklen fra 2018, hvor to neurologer deler spændende tanker om debatten med overskriften: Overlæge "Jeg er simpelthen bange for at overbehandle."