Patienter med primær progressiv sclerose søges til behandlingsforsøg med Tecfidera
Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet søger patienter med primær progressiv multipel sklerose til at deltage i et behandlingsforsøg med Tecfidera.

Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet søger patienter med primær progressiv multipel sklerose til at deltage i et behandlingsforsøg med Tecfidera. Forsøget er godt i gang, og en stor del af patienterne er allerede i gang med medicinen. Der er deltagere fra alle dele af Danmark, og der skal indgå i alt 54 patienter i forsøget.
Det skal man kunne
For at være egnet til forsøget skal man som minimum kunne gå 20 meter (eventuelt med stok eller rollator) og være villige til at få lavet MR skanning og få taget en prøve af rygmarvsvæsken (lumbalpunktur) samt være højst 65 år gammel. I de første 48 uger af forsøget får halvdelen af deltagerne Tecfidera, mens den anden halvdel får kontrolmedicin (placebo). Derefter vil man kunne fortsætte i yderligere 48 uger med Tecfidera.
Kontakt
Bag forsøget står professor Finn Sellebjerg, som med forsøget ønsker at undersøge, om Tecfidera har effekt ved primær progressiv multipel sklerose, og i så fald hvordan det virker. Hvis dette har fanget din interesse, er du meget velkommen til at skrive en mail til Scleroseklinikken på Rigshospitalet, hvorefter du vil blive ringet op af en læge, der kan fortælle mere om forsøget.
Husk at skrive telefonnummer i mailen:
scleroseklinikkenblegdamsvej.rigshospitalet@regionh.dk