Personer med attakvis sclerose søges til forskningsprojekt om træning og fysisk aktivitet
Forsøgspersoner søges til forskningsprojekt, der skal undersøge effekterne af fysisk aktivitet og træning tidligt i sygdomsforløbet med sclerose. Projektet udføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og regionale sclerose-klinikker (Aarhus, Holstebro, Kolding, Sønderborg, Esbjerg, og Odense).

Kan træning være med til at bremse sygdomsudviklingen tidligt i sygdomsforløbet?
Den nyeste forskning indikerer, at træning kan være med til at passe på hjernen og bremse sygdommen yderligere end medicinsk behandling alene. Samtidig er der konsensus om, at der er et særligt effektivt ”behandlingsvindue” tidligt i sygdomsforløbet, så hvorfor vente med at sætte fokus på en aktiv livsstil og træning?
Forskningsprojektet skal undersøge effekterne af fysisk aktivitet og træning tidligt i sygdomsforløbet med sclerose
Kan jeg deltage?
Der søges deltagere, der opfylder følgende kriterier:
• Du skal være mellem 18 og 60 år.
• Du skal have fået diagnosen attakvis sclerose indenfor de seneste 2 år (tidligst d. 1/10 2016).
• Du skal være tilknyttet en af følgende sclerose-klinikker: Aarhus, Holstebro, Kolding, Sønderborg, Esbjerg eller Odense.
• Du skal kunne komme til indledende og afsluttende tests på Aarhus Universitet.
Vil du være med?
Kunne du tænke dig at bidrage til forskningen, og samtidig selv sætte fokus på en sund og aktiv livsstil, så tag endelig kontakt til den projektansvarlige for nærmere og uforpligtende information:
Morten Riemenschneider
Mail: mori@ph.au.dk
Telefon: 22855185