Pia datede med sclerose på sidelinjen
I to år var det datingappen Tinder, Pia brugte i sin søgen efter en kæreste. Men datingtiden ledte til mere end et parforhold - den satte gang i et hav af tanker og refleksioner om, hvordan hun bedst fik flettet sclerose ind i en samtale, der kunne føre til en fælles fremtid.
”Da jeg sad foran de her dates, kunne de jo ikke se eller fornemme, at jeg har sclerose. Men det var alligevel som om, at der var en stemme i mit baghoved, der blev ved at sige: ”Hov, der er noget, du ikke har fortalt…”
Sådan oplevede Pia Jørgensen det. For to år siden, fik hun beskeden om, at hun har sclerose. En sygdom, der, på trods af usynligheden, kom til at fylde en hel del i Pias søgen efter en kæreste, indtil hun for fem måneder siden mødte den helt rette.
”Jeg har datet ret meget, og jeg har aldrig følt mig forpligtet til at fortælle om min diagnose. Men det fyldte bare rigtig meget i mit hoved, samtidigt med at vi talte om alt muligt andet,” fortæller Pia og uddyber:
”Jeg følte, at jeg stod i et dilemma mellem ”tag mig som jeg er eller la’ vær’” og frygten for at blive sorteret fra inden startlinjen.”
En hurtig udmelding
Frygten for at blive fravalgt på grund af sygdommen satte gang i nervøsitet i Pia. Alligevel var det altid på første, anden eller tredje date, hun fik bragt sclerose ind i samtalen med de mænd, hun følte, der var kemi med.
”Jeg besluttede mig for at komme ret hurtigt på banen med det, fordi det fyldte så meget i mit hoved. Og det var med en følelse af ondt i maven og en frygt for, at stemningen nu ville ændre sig fuldkomment eller at interessen ville falde til jorden, når jeg bragte det op,” fortæller Pia.
For det var sårbart. Sådan beskriver Pia det. Og derfor var det heller ikke alle sine dates, hun fortalte det til.
”Når jeg var på en date, hvor han talte rigtig meget, og hvor jeg ikke følte, at der var plads til mig, der ventede jeg med at fortælle om min diagnose. Jeg ville først se, om jeg overhovedet kunne få fodfæste og få ham til at lytte på nogle andre emner, der var knapt så sårbare,” siger Pia.
Men i de øjeblikke hun valgte at præsentere sin følgesvend til en date, gjorde hun det på en måde, som hun nøje havde overvejet.
Ikke alt blev fortalt
Det skulle for alt i verden ikke fortælles på en dramatisk måde. Og det skulle heller ikke deles på en måde, der satte Pia i en position som stakkel.
”Jeg var bevidst om, at jeg skulle passe på ikke at fortælle lige så meget, som jeg gjorde til mine veninder. Jeg ville have, at det skulle fortælles som en information, der ikke åbnede op for den helt dybe samtale omkring det,” siger Pia.
”Og jeg må konstatere, at det nok har fyldt mere i mit hoved, end det egentlig gør, når man får fortalt det. Jeg har endnu ikke oplevet, at der er nogen, der har sagt farvel til mig på grund af sclerose,” fortæller hun.
