Praktiserende læger usikre på sclerose
Praktiserende læger føler sig ikke altid klædt ordentligt på til at identificere og vurdere sclerose-patienter. Det fremgår af en rapport fra England, der bakkes op af de praktiserende lægers organisation i Danmark.
Med stigende ressourceproblemer på landets scleroseklinikker, oplever mange sclerosepatienter lang ventetid før de tilses af en specialist.
Samtidig føler mange, at de bliver kastebold mellem neurologer og deres praktiserende læge. Men hvordan er praktiserende lægers forhold egentlig til sclerose?
Svær diagnose at stille
I en netop offentliggjort rapport fra England fremgår det, at engelske praktiserende lægers fortrolighed med at vurdere neurologiske symptomer, herunder sclerose, er meget mangelfuld.
De føler ikke, de har de nødvendige kompetencer til at udrede og vejlede patienter med især sclerose.
I Danmark kan Michael Dupont, bestyrelsesmedlem i de praktiserende lægers organisation og næstformand i Lægeforeningen, godt nikke genkendende til problematikken om, at praktiserende læger famler i blinde, når det kommer til sclerose:
“Sclerose er en af de vanskeligste sygdomme at diagnosticere. Den har lange symptomfri perioder og mange diffuse symptomer, der kan minde om andre lidelser. Og danske praktiserende læger har hverken værktøjer eller kompetencerne til at varetage eller udrede sclerosepatienter”.
Forsinkelser i udredning
Hovedparten af de engelske patienter med neurologiske lidelser venter mere end et år fra deres første symptomer, til de ser en specialist.
Da de fleste neurologiske sygdomme kan udvikle sig hurtigt, er tidlig behandling altafgørende for at bremse invaliditet og progression. Forsinkelser i udredningen af patienter og henvisning til specialister kan derfor have alvorlige konsekvenser for patienternes sygdom.
Manglende kompetencer
I rapporten fremgår det, at hvor praktiserende læger er meget fortrolige med at udrede diabetikere, så indfinder usikkerheden sig, når det gælder neurologiske patienter:
80% af de praktiserende læger føler sig klædt på til at vurdere og henvise patienter med epilepsi, 73% når det gælder Parkinson’s sygdom, mens det kun er under halvdelen (47%), der føler sig fortrolige med at vurdere sclerosepatienter.
Neurologiske sygdomme er komplicerede
Det samme billede ses også i Danmark, vurderer Michael Dupont, men det mener han ikke er så underligt:
”Diabetes kan med det samme afsløres via en blodsukker-test. Det kræver ikke den store specialist-erfaring. Derimod skal man som læge være mere kvik med de neurologiske sygdomme. Når det gælder Parkinson’s sygdom, er der nogle håndfaste kriterier, men sclerose er langt mere skjult og kan have meget forskelligartede ansigter", forklarer han.
"Det kræver en omfattende klinisk vurdering, en diskussion om patientens sygehistorie, og både scanninger og rygmarvsprøver hos en specialist, før man kan stille sclerose-diagnosen”, fastslår han.
Ingen behov for bedre værktøjer i Danmark
I den engelske rapport var hovedparten (85%) af de praktiserende læger bekymrede for så lang tid, der gik, før patienterne blev undersøgt af en neurolog.
Ligeså stor en andel af de praktiserende læger (84%) vurderede også, at de kunne få gavn af mere træning og uddannelse i at identificere og vurdere patienter med sclerose og andre neurologiske sygdomme.
Men det vurderer Michael Dupont ikke er nødvendigt i Danmark:
”Jeg mener ikke, at de danske praktiserende læger har behov for mere uddannelse eller andre værktøjer til at forstå sclerose. Det er i højere grad en specialist-opgave, og de praktiserende læger er normalt gode til hurtigt at henvise til neurologer, så snart der er mistanke om en eller anden form for neurologisk symptom”, slutter han.
