Psykolog: "Det vigtigste er, at barnet bliver elsket"
Når man forsøger at få børn, kan det resultere i bekymringer. Sclerose kan give grund til ekstra bekymringer for den store beslutning. Scleroseforeningens psykolog fortæller her om de tanker, hun ofte støder på i sit arbejde.

Hvordan kan graviditet og fødsel påvirke min sclerose? Kan jeg klare at tage mig af barnet, hvis jeg får det dårligere? Hvordan vil det påvirke mit barn at vokse op med en mor eller far, der har en kronisk sygdom?
Når man har sclerose, kan beslutningen om at få børn sætte ekstra tanker i spil.
Ifølge Marianne Kjærem Nielsen, psykolog i Scleroseforeningen, vil især de nydiagnosticerede være bekymrede ved tanken om at få børn.
”Når man lige har fået diagnosen, er ens tanker ofte præget af frygt og tynget af den uforudsigelighed, der er i en sclerosediagnose. Nydiagnosticerede ved ikke, hvor deres sclerose ender, så derfor er et barn en stor beslutning,” siger hun.
Marianne Kjærum Nielsen beroliger med, at uvisheden ofte vil blive mindre med årene, efterhånden som man lærer sin sclerose at kende.
Graviditet påvirker ikke din sygdom permanent
Hun fortæller, at kvinder med sclerose ofte frygter, at graviditeten vil påvirke sygdommens aggressivitet. Man skal ved graviditet stoppe med medicin, og det skræmmer mange.
Under graviditeten oplever mange dog, at symptomerne lindres, men efter barnet er født, kan man op til 6 måneder efter opleve en mere aggressiv sclerose, end før man blev gravid. Men undersøgelser viser, at det ikke påvirker sygdommen permanent, og at man derfor ikke skal frygte, at den øgede aggressivitet holder ved.
Tidligere var det ikke usædvanligt, at mennesker med sclerose blev frarådet at få børn. I dag er det ikke længere normal praksis, men der er alligevel mennesker med sclerose, der fravælger børn helt.
Marianne Kjærem Nielsen fortæller om en mand med sclerose, der gennem sin barndom havde set sin far, der også have sclerose, få det værre og værre.
”Han fravalgte at få børn, fordi han havde en overskyggende frygt for, at hans sclerose ville udvikle sig, som hans fars sygdom havde gjort,” fortæller hun.
Drop ikke at få børn på grund af frygt
Manden fik det aldrig lige så slemt som sin far. Han endte med at fortryde, at han fravalgte glæden ved børn på grund af frygten for uvisheden.
”Hvis man har haft et aggressivt sygdomsforløb, skal man selvfølgelig tænke det ekstra igennem, og man kan søge professionel hjælp og rådgivning på den scleroseklinik, man er tilknyttet. Men mennesker med sclerose skal også huske, at venner og familie ofte gerne vil træde til og hjælpe. Samtidig skal folk med diagnosen også tilpasse deres ambitionsniveau: De kan måske ikke få det fede job, hvis de også skal have børn,” siger hun.
Men lige meget hvor meget hjælp man får, vil man bekymre sig for fremtiden med en kronisk sygdom og et barn, når man har sclerose. Marianne Kjærem Nielsen hører specielt en bekymring hyppigere end andre.
”Kan jeg være en god nok forældre? Det er der mange, der frygter, at de ikke kan. At de ikke kan give et barn, alt hvad det har brug for af udfordringer og omsorg på grund af deres begrænsninger,” siger hun.
Børn af mennesker med sclerose er empatiske
Hun forstår tanken, og tilføjer da også, at der er ting, man bliver nødt til at tænke over, når man som menneske med sclerose skal have et barn.
”Sygdommen kan påvirke børnene i den forstand, at de måske frygter for deres mor eller far. Men det behøver ikke være skadeligt for barnet. Man skal bare huske at snakke med sine børn om deres tanker,” siger Marianne Kjærem Nielsen betryggende.
”Livet er ikke forbi, fordi man får sclerose. Det positive ved at få børn, både som rask og som syg, er, at børn er utrolig livsbekræftende. Og forældre med sclerose har jo samme kærlighed at give af, så barnet vil blive elsket – og det er det vigtigste.”
Hun tilføjer, at der er undersøgelser, der viser, at børn af mennesker med sclerose bliver meget empatiske, fordi de lærer at tage sig af andre og tage hensyn