Gå til hovedindhold
TemaCorona og scleroseSe hele temaet

Q&A: Hvordan er det med coronavirus og sclerose, attakker, vacciner, medicin?

19. oktober 2020
Kort fortalt

Hvordan er det egentlig med coronavirus og vacciner? Medicin? Risiko for sygdomsudbrud? Det har I spurgt professor i neurologi Finn Sellebjerg om - og svaret giver han her. 

Hvem med sclerose er i særlig risiko?


Det er primært patienter, som er ramt af sclerose, så de har udtalte funktionsnedsættelse eller nedsat mobilitet. Som ved, at når de plejer at blive syge, så bliver de meget syge og bliver svækket med pseudoattakker, fordi man ikke tåler at få feber.

Så er det patienter, der fejler andet – såsom de, der har dårligt behandlet forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, sukkersyge eller overvægt. Det tror jeg, er betydeligt vigtigere risikofaktorer. Og så er der de ældre med sclerose, der også er i risikogruppe.

Det er den samme risikogruppe, som er gældende for den generelle befolkning, og det er meget mere risikofyldt, end noget af det der kunne være forbundet med enkeltstående behandlinger.

Er der større risiko for at få attakker eller øget sygdomsaktivitet, når man har sclerose og smittes med coronavirus?


Det vil man tro, fordi infektioner generelt øger risikoen for at få attak. Der er ingen data på, om netop coronavirus øger risikoen, men generelt gælder det, at hvis man har en infektion, så kan det udløse attakker. Der er dog også attakker, der kommer uden at man har en infektion, ligesom man også kan få en infektion, uden det udløser attakker. Der er højst sandsynligt ikke en anderledes risiko i forhold til coronavirus, så det er ikke på grund af risikoen for attakker, at man skal passe særligt på ikke at blive smittet med det. Man skal passe på, fordi det er en mere alvorlig infektion end almindelig influenza.

Taler vi om attakker, er der også noget, som tyder på, at får man binyrebarkhormon (behandling mod attak), så øger det muligvis risikoen for at få et alvorligere coronaforløb. Derfor bør man passe lidt på med at give attakbehandling i øjeblikket til særligt ældre patienter med attakker. Hos yngre, der i forvejen har en lav risiko for et voldsommere sygdomsforløb ved corona, tror jeg ikke, at behandling med binyrebarkhormon øger risikoen betydeligt.

Men det kan være en god idé at passe lidt mere på i en kort periode efter attakbehandlingen. Det betyder ikke, at man skal hjemmeisolere sig, men man skal regne sig selv for at være i den særlige risikogruppe. Kort fortalt indebærer det at holde lidt mere afstand til andre, måske et par meters afstand i stedet for kun én meter. Lade vær' med at tage offentlig transport i myldretiden og forskellige andre forhold, som man kan finde mere om på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Giver i attakbehandling til færre end førhen på grund af den øgede risiko?


På Rigshospitalet Glostrup mener vi, at det er vigtigt at give attakbehandling, når attakkerne er behandlingskrævende. Derfor har vi ikke ændret på det.

Hvad ved man nu om risikoen ved sclerosemedicin og coronavirus?


De fleste behandlinger mod sclerose tyder ikke på at være problematiske i forhold til coronavirus. For Rituximab og Ocrevus er der muligvis en lidt højere risiko for at få et alvorligere sygdomsforløb.

Men jeg synes stadigvæk, at man bør sætte en streg under muligvis. For den risikoøgning, der muligvis er, er meget mindre, end hvis man f.eks. er overvægtig eller ældre. Så det er ikke noget markant, men studier viser, at der muligvis er en øget risiko ved de to behandlinger.

Hvorfor er risikoen muligvis større ved netop Ocrevus eller Rituximab end andre kraftige sclerosebehandlinger?


Behandlinger med Mavenclad og Lemtrada gør det sig gældende, at man har en kortvarig men meget kraftig effekt på immunsystemet. I dag ved man, at man stadig er i stand til at kunne bekæmpe virus, overraskende kort tid efter man har fået en af de behandlinger. 

Der er dog slet ikke data nok til at se, om risiko for et alvorligt sygdomsforløb med coronavirus er øget ved disse behandlinger. Det er den formegentlig, men kun kortvarigt efter de behandlinger.

Man kan også godt bekæmpe virus, hvis man er i behandling med Rituximab eller Ocrevus, men man har sværere ved at danne antistoffer. Det er dog også muligt at bekæmpe infektioner uden antistoffer, fordi der findes nogle celler i vores kroppe, der kan bekæmpe virusinfektioner. Derfor er der en hel masse måsker i det her. 

Bør man stoppe sin sclerosemedicin, indtil der findes en vaccine mod coronavirus?


Det, vi ved, er, at hvis man er i en effektiv sclerosebehandling og stopper den, så er der en risiko for, at sygdommen bliver aggressiv igen. For mig at se, så er der en større risiko ved at stoppe med sin sclerosemedicin, fordi man er nervøs for at få coronavirus, end der er for at få et alvorligt forløb med coronavirus på medicin. 

Hvordan bør man forholde sig til situationen med coronavirus, hvis man er i behandling med kraftig sclerosemedicin?


Der findes nogle simple tommelfinger-regler for, om man har et normalt immunsystem. Vores infektionsmedicinske kollegaer fortæller, at:

  • hvis man ikke har tendens til at få mange infektioner
  • hvis man sagtens kan færdes blandt andre uden at få flere forkølelser eller andre infektioner end hvad andre mennesker

Så har man et normalt immunforsvar. Og hvis man har det, kan man nøjes med at overholde de almindelige retningslinjer.

Passer det, at noget sclerosemedicin kan hæmme coronavirus?


Nogle af de sclerosebehandlinger vi giver, virker mod virus. Interferon gør, at virus ikke kan dele sig i cellerne, fordi det efterligner vores krops normale virusforsvar. Aubagio hæmmer delingen af virus inde i cellerne. Det gør Tecfidera åbenbart også, viser et nyt studie.

Det er tænkeligt, at det kan betyde noget. Men de studier, der er indtil videre, viser, at hvis man har sclerose og er i behandling med en af de her præparater, så får man ikke en lavere risiko for et alvorligere forløb med coronavirus. Derfor tror jeg desværre ikke, at det i praksis betyder noget.

Bør personer med sclerose få influenzavaccinen, nu hvor der samtidigt er risiko for at blive smittet med coronavirus?  


Det er altid fornuftigt at få en influenzavaccine, hvis man har sclerose. Influenzavaccinen rammer ikke altid plet, men et slag på tasken får vaccinen afværget mellem 1 til 2 ud af 3 tilfælde af influenzainfektionerne. Infektionerne er rimelig smitsomme, og når de kan udløse attakker, er det en simpel forsikring i mod at få en forværring i sin sygdom.

Derudover er der også en øget risiko for at få alvorligere infektioner, hvis man har mere alvorlig sclerose. Det gælder også, hvis man er ældre eller har andre sygdomme samtidig, som sætter en i højere risiko for at få alvorligere infektioner.

Derudover er det også en fordel, hvis vi kan undgå, at influenza spreder sig, fordi symptomerne på influenza og og coronavirus minder meget om hinanden. Det kan presse sundhedsvæsenet yderligere, fordi der så skal podes endnu mere og endnu flere må gå i isolation et par dage, fordi man ikke ved, om det er coronavirus eller almindelig influenza, man har. Det kan hurtigt lægge sundhedsvæsenet ned, hvis vi er uheldige.

Er det en god idé at personer med sclerose får vaccinen mod coronavirus, når den kommer?


Det vil det bestemt. Mennesker med sclerose vil nok også være en del af den gruppe, som man tidligt vil tilbyde vaccinen.

Nu ved vi af gode grunde ikke, hvilken type vaccine der kommer først, og det bliver relevant. Hvis det for eksempel er en vaccine med en levende svækket virus, vil det ikke være godt at kombinere den med flere sclerosebehandlinger. Så er det ikke lige den vaccine, man skal bruge – men der kommer givetvis flere forskellige vacciner.

Vi ved bare ikke, hvornår de kommer, hvor effektive de er, om de kun skal gives en enkelt gang eller flere gange, eller om der vil være noget driftig virus, som gør, at man skal vaccineres hvert år, ligesom mod influenza.

Indtil videre giver det ikke mening at planlægge sit liv efter, hvornår vaccinen kommer, for den er der ikke endnu. Den kommer forhåbentlig snart, og så må vi tage den derfra.  

Der er ingen kommentar endnu