Ramt af det falske attak
Det minder om et attak, men er det ikke. Et såkaldt pseudoattak efterlader ikke nye skader i din krop, selvom symptomerne ofte er nogle, som du har oplevet ved tidligere rigtige attakker. Men hvorfor kan du få dem, og hvordan skelner du mellem de ægte og de falske attakker?
Åh nej! Du har feber, og de samme symptomer, som du har oplevet ved et af dine tidligere attakker, blusser op. Er det virkelig et nyt attak?
Det er ikke sikkert. De fleste med attakvis sclerose oplever nemlig også at få falske attakker – de såkaldte pseudoattakker.
”Det kommer kun, hvis du har feber, og som dug for solen forsvinder symptomerne igen, når feberen er væk,” forklarer professor Finn Sellebjerg.
Ingen skader
De falske attakker kan føles som de ægte af slagsen, men oftest er symptomerne mildere og forløbet meget kortere. De kan opstå, når din krop er ramt af en infektion, og er altså ikke en betændelsestilstand, som man ser ved ægte attakker.
”Pseudoattakker angriber ikke din krop, som tilfældet er ved rigtige attakker. Men det kan alligevel føles ubehageligt, og oftest er det de samme slags symptomer, som du har været ramt af ved et tidligere ægte attak,” fortæller professoren.
Svært at skelne
Fordi symptomerne ofte er de samme, kan det være svært selv at skelne mellem et ægte og et falsk attak. Men, siger Finn Sellebjerg:
”Symptomerne går i sig selv hurtigt efter infektionen, hvis det er et pseudoattak. Nogle kan også opleve at have et rigtigt attak og et pseudoattak på samme tid, men lige meget hvilken type det er, vil man altid behandle infektionen, før man starter en eventuel attakbehandling.”
Han forklarer, at Panodil eller anden almindelig smertelindrende medicin er det, man kan forsøge at dulme symptomerne fra det falske attak med, indtil det går i sig selv.
[Pseudoattak]
Er et falsk attak, som mange med sclerose oplever. Det kan føles ligesom et ægte attak, men er ufarligt og kortvarigt.
