Rygmarven sladrer om sclerose
Sclerose kan forstås meget bedre, hvis man ikke kun fokuserer på hjernen men også rygmarven. Det viser ny forskning fra Hvidovre Hospital.
Kendetegn ved sclerose er multiple læsioner i hjernen, som kan afsløres med hjælp af MR skanninger. Men ofte er der ingen sammenhæng mellem antallet og størrelsen af læsioner og funktionstabet.
Nu har forskere på Hvidovre Hospital fundet ud af, at årsagen til funktionstabene slet ikke skal findes i hjernen, men derimod i rygmarven.
Manglende kobling mellem hjernelæsioner og funktionstab
”Problemet er, at nogle patienter har mange store læsioner på hjernen, men kun lidt fysiske gener, mens andre med udtalt funktionstab stort set ingen hjernelæsioner har,” forklarer Henrik Lundell, forsker ved Hvidovre Hospitals MR-forskningsafdeling, og uddyber:
”En enkelt lille læsion kan ligge i et vitalt område i hjernen, og påvirke patientens funktioner meget, mens større læsioner kan ligge i regioner, der ikke er så sårbare overfor funktioner.”
Nøglen til sclerose sidder i rygmarven
”Det har vist sig, at der er en tydelig sammenhæng mellem vævstab i rygmarven som følge af læsioner og patienternes sensoriske og motoriske funktionstab", fortæller Henrik Lundell, der under sit forskningsprojekt har udviklet en målemetode, der er i stand til at måle grader af vævstab i rygmarven på en ny og effektiv måde.
Der er tale om ren genbrug af gamle scanningsbilleder:
”Vi benytter allerede indsamlet data og måler på eksisterende MR-scanningsbilleder, så der er ikke tale om en ny scanning af rygmarven”.
Mere præcis måling af vævstab
”I dag vurderer man typisk kvalitativt, hvordan en hjernelæsion ser ud og forsøger at koble størrelsen på den til patientens funktionstab. Med den nye måde kan vi kvantitativt måle på graden af vævstab. Det giver langt flere nuancer og mere præcise mål for funktionstab. Vi kan simpelthen bedre graduere vævsskaderne i et bredere spektrum”, forklarer Henrik Lundell.
Det er en vigtig opdagelse, fordi det betyder, at forskerne med større nøjagtighed kan måle, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, og hvor godt en behandling bremser sygdommen:
”Vi kan dermed følge behandlingsforløbet på en helt ny måde, fordi det nu pludselig bliver muligt at se effekten af den medicin, som bliver givet”, siger han.
Rygmarven skrumper
”Rygmarven skrumper ikke over det hele, men i bestemte dele. Vævstabet er derfor ikke jævnt fordelt over hele rygmarven, men koncentreret i bestemte regioner", fortæller han.
”Man har længe vidst, at mængden af hjernelæsioner ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af sygdommens udvikling. Men det har hidtil været meget svært at undersøge og måle på rygmarven. Den er jo tynd som en pegefinger”, understreger Henrik Lundell.
Effektivt, nemt og billigt
Metoden bliver allerede brugt i andre forskningsprojekter for bedre at forstå sygdommens udvikling, og inden længe måske også i sclerose-diagnostik på klinikkerne:
”Det vil give mulighed for at karakterisere den enkelte patients sygdom mere præcist og designe en særlig behandling til den enkelte. Og så er det en effektiv, nem og billig metode, fordi vi kan se rygmarvens bredde i de billeder, vi allerede tager af patienterne” slutter Henrik Lundell.
Forskningsprojektet blev støttet af Scleroseforeningen i 2012 med 150.000 kr, og er blevet offentliggjort i et internationalt tidsskrift i år.
