Sådan passer du på dit voksne barn med sclerose, dig selv og jeres forhold

Her får du et par af Scleroseforeningens psykologers råd til, hvordan du kan drage omsorg for dit barn og dig selv og sørge for, at I bevarer et godt og sundt forhold til hinanden.

Råd nr. 1: Husk dig selv

Du har hørt den til bevidstløshed, men det gør ikke metaforen mindre sand: Anbring først iltmasken på dig selv, før du prøver at redde dit barn. Derfor lyder psykologernes første råd til alle pårørende og til forældre ikke mindst: Husk at drage omsorg for dig selv!

Ingen er en uudtømmelig ressource, heller ikke forældre. Forældre har også grænser for, hvad de kan klare. Derfor er det ifølge Scleroseforeningens psykolog Anette Refsgaard Olsen utrolig vigtigt, at du – uanset dit voksne barns hjælpebehov – har fokus på, hvordan du selv lader op og sørger for at få det gjort:

”Snak med dine nærmeste om situationen, og det du bekymrer dig om, så du ikke skal bære det hele alene. Og find de små lyspunkter og åndehuller, som du lader op ved i hverdagen,” siger Anette Refsgaard Olsen og giver et par eksempler:

”Det kan være en gåtur med en veninde eller et socialt arrangement med kollegerne. Det kan også være at sørge for at sætte tid af til at komme ud at cykle, tage på fisketur eller bare slappe af med en god bog eller et blad osv.”

Råd nr. 2: Vær åben og juster forventningerne

At tage imod hjælp og omsorg fra sine forældre er ikke altid lige let, når først man er voksen og måske selv har stiftet familie. Hjørnestenen i relationen til dit voksne barn er respekt for hans eller hendes livsvalg og tilgange til livsstil, job, uddannelse, børneopdragelse, rengøringsniveau mv. Derfor lyder råd nr. 2:  Vær åben og få talt om og afstemt jeres forventninger til hinanden. Gå forrest og spørg: ”Hvad kunne være en hjælp for dig lige nu?”, råder Anette Refsgaard Olsen og lægger tryk på ordene ”lige nu”. Er svaret, at der ikke er brug for hjælp lige nu, eller at man ikke behøver ringe hver dag eller kigge forbi hver weekend, så skal man naturligvis respektere det, men omvendt skal man ikke vente fem år med at spørge igen. For behovet kan ændre sig.

Nogle forældre kan være så bange for, at det vil blive opfattet, som at de blander sig, at de ikke tør spørge. Til dem er rådet: Tænk over, hvordan du selv kunne have lyst til at hjælpe og vær konkret. Spørg fx: ”Ville det være ok for dig, hvis jeg hentede lille Niklas i vuggestuen eller børnehaven en fast dag om ugen. Svaret kan du ikke kende, før du har spurgt.

Råd nr. 3: Prioritér børnebørnene

Selv om sygdom følges med sorger, kan det også få familier til at rykke tættere sammen og blive mere sammentømrede på tværs af generationer. Er du bedsteforælder, er der en gylden mulighed for at få et helt særligt forhold til dine børnebørn. Det gælder også bedsteforælder og børnebørn, der bor i hver deres del af landet: ”Jeg har i perioder været hos min datter for hygge og hjælp. Der er vi kommet dejlig tæt på hinanden, så vi har et særligt bånd”; ” Jeg har meget tæt kontakt til mit barnebarn, da hans mor kan blive meget træt”; ”Vi har et meget tæt forhold. Mit barnebarn ved, at jeg altid er der for hende. Vi er en naturlig del af hendes liv”, lyder nogle af de positive tilkendegivelser fra bedsteforældre i Scleroseforeningens undersøgelse, som du kan læse mere om i artiklen her.

”Bedsteforældre kan være guld værd for børn, der vokser op i et hjem med en syg mor eller far. Det hører vi tit fra de voksne børn af forældre med sclerose, som vi ser. Som én sagde: ”Jeg vidste bare, at jeg kunne altid komme og være hos farmor, hvis jeg havde brug for det.”

Derfor lyder psykologens sidste råd: Kast noget af den hjælp og kærlighed, du har at give af, på børnebørnene.

Det kan være en stor aflastning for den voksne søn eller datter med sclerose, og samtidig kan det være en form for hjælp, der er nemmere at tage imod fra sine forældre end hjælp til sig selv.