Salts påvirkning af sclerose afhænger af køn og genetik
Salt mistænkes for at kunne bidrage til udviklingen af sclerose, men nyt musestudie peger på, at det afhænger af køn og genetisk profil
Vi ved, at der både er tale om en blanding af genetik og miljø, når nogle mennesker udvikler sclerose, og en af de miljøfaktorer, der er under mistanke for at bidrage til udviklingen af sygdommen er salt.
Angiveligt skulle indtagelsen af salt være med til, at udløse produktionen af et betændelsesfremmende protein.
Tre genetiske grupper undersøgt
Det afhænger dog af, hvem man er, lyder konklusionen fra et nyt studie, som forskere i Vermont står bag. De har undersøgt tre grupper mus, med forskellige genetisk profil i forhold til risikogener som er forbundet med udviklingen af sclerose. I alle tre grupper var der mus af begge køn og hver gruppe blev inddelt i to som fik henholdsvis en saltrig og en saltfattig diæt.
Forskel på grupperne
Bagefter påførte de musene en scleroselignende sygdom og iagttog, hvordan musene reagerede. I den første gruppe der havde ét sæt risikogener for udviklingen af sclerose fik både han- og hunmusene, der spiste meget salt det værre. I den næste gruppe var det kun hunmusene i den saltspisende gruppe, der blev dårligere. Og i den sidste gruppe fik ingen af musene i saltgruppen det dårligere.
Svag blod-hjerne-barriere
Konklusionen fra forskerne lyder altså, at det både afhænger af hvilke risikogener man bærer, og hvilket køn man er, om et højt saltindtag er med til at udvikle sygdommen. Forskerne kunne se, at i alle de grupper, hvor et højt saltindtag forværrede sygdommen, havde musene en svag blod-hjerne-barriere, mens immuncellerne virkede upåvirkede.
Blod/hjerne-barrieren lækker ved sclerose
Blod-hjerne-barrieren er den barriere, der forhindrer skadelige stoffer i at komme fra kroppen ind i hjernen og angribe nervecellerne. Mennesker med sclerose har en lækkende blod/hjerne-barriere, så immuncellerne kan komme ind i hjernen og angribe det myelinlag, der beskytter nervecellernes udløbere.
Forskel på mus og mennesker
Gerald Weissmann, læge og chefredaktør på det videnskabelige tidsskrift Faseb, hvor studiet er blevet bragt konkluderer i bladet:
”Det her studie kaster lys over, hvad der kan galt hos mennesker, der har gener, som gør dem modtagelige for udviklingen af autoimmune sygdomme.”
Det er dog vigtigt at forstå, at mekanismerne endnu kun er observeret i mus, og resultater fra den slags studier kan ikke altid overføres direkte på mennesker.
