Sclerose øger risikoen for at få en depression
Når man har sclerose, er man i højere grad i risikozonen for at udvikle en depression.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på symptomerne, så man kan søge lægehjælp hurtigt, fortæller ekspert.
Depression er en folkesygdom, og ifølge Psykiatrifonden vil omkring 17-18 procent af den danske befolkning på et tidspunkt i deres liv få en depression. Men mennesker med sclerose er i endnu højere grad i risikozonen. Her vurderes det, at omkring halvdelen vil komme til at mærke en depression på egen krop.
I en helt ny undersøgelse foretaget af Scleroseforeningen blandt mennesker med sclerose svarer 25 procent, at de på nuværende tidspunkt i deres liv har eller har haft en depression.
Sclerose kan spille ind
En depression opstår, fordi hjernen påvirkes af en række indre eller ydre faktorer. Det kan blandt andet være stress eller konkrete skader på hjernen. Og netop dét hænger sammen med, hvorfor personer med sclerose har en forhøjet risiko for at få en depression.
En af de væsentligste grunde er nemlig de plak, der opstår i hjernen, når man har sclerose. Hvis plakkene sidder i depressionsfølsomme områder, kan det føre til, at man udvikler en depression, forklarer Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup.
”Det er typisk skader på de lange ledningsbaner, som løber fra pandelapperne og dybere ned i hjernen, der kan resultere i en depression. Og dét er områder, som let kan blive ramt af plaks, når man har sclerose,” fortæller han.
Stress i mange afskygninger
En anden stor synder, der kan øge risikoen for at udvikle en depression, er stress. Og stress kan komme i mange forskellige afskygninger − især når man har en kronisk sygdom, fortæller Mette Ellermann, neuropsykolog og rådgiver i Scleroseforeningens netrådgivning.
”Jeg oplever, at mine klienter ofte bliver mest stressede på grund af den store omvæltning i hverdagen, det kan være at få sclerose. De er så seje og kæmper for at opretholde den hverdag, de altid har haft. Men det er bare ikke altid muligt, når man har symptomerne fra sclerose med i rygsækken − og så knækker nogle desværre nakken på det,” siger hun.
Derudover kan smerter, som ofte går hånd i hånd med sclerose, også være med til at stresse kroppen. Når man har sclerose, bliver man altså i høj grad udsat for mange af de ting, som kan øge risikoen for at udvikle en depression.
Men det er vigtigt også at understrege, at der er mange andre ting end sclerose, som kan give en forhøjet risiko. Eksempelvis udvikler kvinder oftere end mænd en depression. Og så kan generne også spille en rolle, hvis sårbarheden ”løber i familien”, fortæller Mette Ellermann.
Depression har også mange ansigter
Men lige meget hvad der er skyld i, at depressionen opstår, kan den komme til udtryk på forskellige måder. Den tidligere omtalte undersøgelse fra Scleroseforeningen viser nogle af de utallige ansigter, en depression kan have.
”Alle farver blev tågede. Jeg orkede ikke at være sammen med andre mennesker − ikke engang mine børn, min mand eller min familie,” skriver en anonym person.
Andre beskriver sygdommen som ”sorte tanker, som er svære at styre”, ”en kamp at komme gennem dagen”, ”manglende lyst til livet” og ”en ligegyldighed med rigtig mange ting − faktisk alt”.
Det er de samme temaer, der går igen og igen i svarfelterne − men beskrivelserne kommer i næsten lige så mange variationer, som der er svarpersoner.
Det er helt normalt
Temaerne fra spørgeskemaet, genkender Mette Harpsøe, ledende psykolog ved Scleroseforeningen, også fra nogle af de depressionsramte personer, som søger hjælp hos foreningens psykologer.
”En depression opleves ofte som at komme i en tilstand af håbløshed. Man mister lysten til at lave de ting, som før gav en glæde, og man kæmper ofte med ulyst og selvbebrejdelse. Nogle af symptomerne minder om de krisereaktioner, man kan have, når man eksempelvis får diagnosen. Men den helt store forskel er, at når man har en depression, bliver det en længerevarende tilstand, som man ikke føler, man kan komme ud af,” siger hun.
Hun understreger, at det er meget vigtigt at søge hjælp hos en udenforstående som Scleroseforeningens psykologer eller egen læge, hvis man oplever symptomer på depression.
En ond spiral
At gå til lægen hurtigt er også en af de ting, som professor Poul Videbech anbefaler alle, der har en mistanke om, at de har en depression. Det er nemlig vigtigt at komme tidligt i behandling, fortæller han.
”En depression er som en ond spiral. Jo længere tid man har den, jo mere vil den påvirke hjernen − og jo sværere vil det være at komme ud af den igen,” siger han.
Han forklarer, at det skyldes den påvirkning, der sker af hjernen. Men også at man eksempelvis ofte isolerer sig eller får et meget negativt tankemønster som følge af depressionen. Og det kan være svært at bryde selv.
”Hvis du sidder hjemme med nedrullede gardiner og ikke ser nogen mennesker eller oplever nogen glæde, så kører spiralen bare nedad. Men hvis du omvendt har nogle til at hjælpe dig med at komme ud og måske møde folk, så kan du bedre slås mod depressionen,” fortæller han.
Kroniske skader − ikke kronisk depression
Langt de fleste depressioner vil ifølge sundhed.dk, hvis de bliver behandlet rigtigt, være helbredt eller væsentligt i bedring efter seks måneder. Selv hvis en depression skyldes plak i hjernen, vil det i langt de fleste tilfælde være muligt at behandle og kurere den, selvom plakkene er kroniske, fortæller Poul Videbech.
”Hjernen er sådan indrettet, at hvis den møder nogle stop i ledningsforbindelserne, så prøver den at foretage omkørsler for at få signalerne igennem. Så man må ikke give op,” siger han.
Han understreger igen, at det i høj grad handler om at komme hurtigt i den rette behandling, så depressionen i mindst mulig grad når at få greb om én − både fysisk og psykisk.
Forebyggende arbejde
Der vil dog altid være en forhøjet risiko for at få tilbagefald, når først man har haft en depression. Det skyldes, at der opstår yderligere sårbarhed i hjernen. Derfor er det ifølge Poul Videbech vigtigt at forebygge tilbagefald.
”Den bedste måde at forebygge er ved behandling. Samtaleterapi kan gøre, at man bliver mindre følsom over for stress, fordi man bliver bedre til at håndtere det. Og så kan forebyggende medicin også nogle gange være med til at beskytte hjernen,” forklarer han.
Han understreger dog, at det er vigtigt i samarbejde med en læge at finde den forebyggelse og behandling, der passer bedst til den enkelte persons situation.
Forskellige grader af depression
Der findes forskellige sværhedsgrader af depression, som dækker over, hvor alvorlig tilstanden er:
Man kan lide af lettere depression, moderat depression og svær depression.
Har du mistanke om, at du har en depression?
Især med ”lettere” depressioner kan det være svært at vide, om man faktisk har en depression eller ej. Det kan være endnu sværere, hvis man har sclerose, fordi træthed, manglende energi, forvirring og koncentrationsbesvær kan være både depressions- og sclerosesymptomer. Derudover kan man selvfølgelig også blive påvirket psykisk af at få en kronisk sygdom som sclerose.
”Det er klart, at man kan opleve at være ked af det, når man har fået sclerose. Og nogle gange er der en gråzone mellem det og en egentlig depression,” siger ledende psykolog i Scleroseforeningen Mette Harpsøe Engel.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en depression, så bør du altid søge hjælp fra udenforstående professionelle som eksempelvis Scleroseforeningens psykologer eller egen læge.
