Sclerose rammer skævt

Livsstilsforandringer:

Den stigende forekomst af sclerose og autoimmune sygdomme i det hele taget skyldes formentlig en ændret livsstil i den vestlige verden. Vi bruger mere tid indendørs, spiser flere forarbejdede fødevarer, får børn senere, udsættes for hormonforstyrrende stoffer og arbejder på andre måder end tidligere. Faktorer, der alle kan forstyrre vores immunsystem og udløse autoimmune sygdomme. Kan det være, at kvinders immunsystem er mere følsomt over for sådanne livsstilsforandringer end mænds?

Immunsystemet og genetik:

Kvinder har et X-kromosom mere end mænd, og dét kromosom bærer koden til mange af immunforsvarets molekyler. Det kan være én af årsagerne til, at kvinder generelt set har et kraftigere immunsystem end mænd, der betyder, at kvinder har sværere ved at dæmpe skadelige immunreaktioner. Da immunsystemet let påvirkes af vores livsstil (kost, rygning, motion), er kvinders immunsystem måske også mere følsomt over for livsstilsændringer. 

Graviditet:

Danske kvinder får færre børn og senere i livet end tidligere. Risikoen for at udvikle sclerose er lavere hos kvinder, der får flere børn og får dem tidligt i livet. Man ved, at graviditet har en immundæmpende effekt, og at det er en af de bedste ”behandlinger” mod sclerose. Færre og senere graviditeter over de seneste årtier kan altså have bidraget til en stigende forekomst af sclerose blandt kvinder. 

Hormoner: 

Kønshormoner kan også spille ind. Det mandlige kønshormon testosteron har en immundæmpende virkning, hvilket kan forklare, hvorfor yngre mænd er mere beskyttet mod sclerose end yngre kvinder. Mænd udvikler typisk sclerose senere i livet end kvinder, hvilket blandt andet kan hænge sammen med, at testosteronniveauet typisk falder hos mænd efter 30-årsalderen. Når sclerose opstår sent i livet (efter 50-årsalderen), oplever mænd og kvinder ofte et mere ensartet forløb, muligvis fordi hormonforskellen mellem kønnene efter kvinders menopause er mindre.