Sclerose sidder i tarmen

Vi er hvad vi spiser. Vores tarmflora spiller en stor rolle for vores helbred, men tarmen kommunikerer også med hjernen i langt højere grad end hidtil antaget.

Tarmbakterier ser ud til direkte at påvirke hjernens struktur og funktioner, og har sandsynligvis indflydelse på udvikling af flere neurologiske sygdomme, herunder sclerose.

I to uafhængige studier offentliggjort i april, er der nu fundet tegn på, at tarmbakterier i mus sågar påvirker dannelsen af myelin i hjernen. 

Stof fra tarmbakterie bremser dannelse af myelin

Forskere fra Icahn School of Medicine på Mount Sinai i New York, undersøgte dette ved at overføre tarmflora fra ’depressive’ mus til ’normale’ mus. Konsekvensen var, at de normale mus efter modtagelse af tarmbakterier fra de depressive mus, ændrede adfærd: De blev mere deprimerede og undgik social kontakt. Samtidig viste det sig, at myelin-indholdet i hjernen ændrede sig: Musene mistede simpelthen evnen til at producere myelin.  

For at forstå dette, kiggede forskerne nærmere på bakterierne i tarmen på de ’depressive’ mus: De fandt ud af, at bakterierne havde en forhøjet produktion af et organisk stof, kaldet cresol, der kan passere blod-hjerne-barrieren. Da forskerne udsatte de myelin-dannende celler i hjernen for cresol, mistede de deres evne til at lave myelin. 

Kobling til behandling af mennesker uvis

Dette antyder altså, at et stof produceret i tarmen kan påvirke dannelsen af myelin i hjernen, upåagtet af musenes genetiske ophav. Det øger dermed spekulationerne på, om ændringer i tarmfloraen kan afhjælpe eller forebygge flere neurologiske sygdomme. 

Håbet er nu, at man ved at hæmme sådanne stoffer produceret i tarmen, eller reducere mængden af disse bakterier, kan bremse symptomer eller udvikling af bl.a. sclerose.

Resultaterne peger samtidig i retning af en biologisk forståelse for den udbredte forekomst af depression hos patienter med sclerose. Næste skridt bliver at undersøge om disse observationer også kan gøres i mennesker.

Tykkere myelin uden tarmbakterier

Et lignende studie i mus udført at forskere fra University College Cork, UK, viste at myeliniseringen forløb langt mere aktivt i mus uden tarmbakterier end i normale mus.

På elegant vis demonstrerede forskerne, at nervecellerne i musene uden tarmbakterier var omsluttet af et tykkere myelin-lag, og at musene samtidig udtrykte langt flere gener, relateret til myelinproduktion, end normale mus.

Disse forskelle forsvandt samtidig igen, når musene uden tarmbakterier modtog en ’normal’ tarmflora. Endelig har studier fornylig peget på, at tarmbakterier kan kontrollere modningen og funktionen af de synapse-stimulerende mikrogliaceller i hjernen.   

Justering af tarmflora som neurologisk medicin?

Disse interessante sammenhænge mellem tarmflora og myelinisering i hjernen, giver dermed helt nye perspektiver på behandling af sclerose, der ligger langt fra den nuværende immunmodulerende medicin:

På baggrund af et mere detaljeret kendskab til tarmfloraen, kan nye terapiformer muligvis komme til at involvere pre- og probiotika og fækal transplantation, hvis formål vil være at justere sammensætningen af bakterier i tarmen.