Scleroseforeningen til konference om retssikkerhed for samfundets svageste
Odense-sagen og skyhøje fejlprocenter i kommunernes sociale afgørelser er historier, der fylder i medierne og sætter spørgsmålstegn ved retssikkerheden for samfundets svageste. Men hvordan står det til med retssikkerheden, og hvordan kan tilliden mellem forvaltning og borgere styrkes igen? Det gav blandt andre social- og indenrigsministeren sit bud på ved en konference i denne uge
Under overskriften ”Retssikkerhed for samfundets svageste” afholdt den politiske netavis Altinget først på ugen en heldagskonference, der satte retssikkerheden på socialområdet til debat og lagde op til en diskussion af, hvordan denne kan styrkes samtidig med, at tilliden mellem kommunerne og borgerne genoprettes.
Ud over social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) bestod oplægsholderne af socialordfører Marianne Jelved (R) og formand for KL’s social- og sundhedsudvalg Thomas Adelskov (S). Som eksperter deltog Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg og dr. jur. fra Københavns Universitet og John Klausen, lektor og ekspert i socialret fra Aalborg Universitet. Endelig deltog formand for Danske Handicaporganisationer Torkild Olesen og formand for Socialrådgiverforeningen Majbrit Berlau. Fra salen deltog repræsentanter fra en lang række offentlige forvaltninger og institutioner samt private sociale organisationer.
Tillid i bund
Ikke overraskende var oplægsholderne ikke enige om, hvordan det står til med retssikkerheden for de borgere, der er afhængige af kommunens hjælp. Mens KL’s Thomas Adelskov lagde vægt på, at det kun er en lille del af de titusindvis af kommunale afgørelser, der træffes hvert år, som indbringes for Ankestyrelsen, mente John Klausen fra Aalborg Universitet ikke, at der var anledning til at tro, at de mange afgørelser, der ikke påklages, skulle være behæftede med færre fejl end de sager, der havner i Ankestyrelsen. Som eksempel påviste Ankestyrelsen i en praksisundersøgelse fra november 2015 fejl i 40 % af kommunale afgørelser, der vedrørte borgere med erhvervet hjerneskade og sjældne diagnoser, og som ikke var blevet påklaget.
Ét var alle oplægsholderne dog enige om: Tilliden er i bund. Og social- og indenrigsministeren forudså, at den manglende tillid mellem kommunerne og organisationerne risikerer at blive ’den helt store knast’ i det kommende arbejde med en reform af serviceloven, som hun sætter sig for bordenden af efter sommerferien. ”Vi kan ikke regulere os til et tillidsfuldt samarbejde,” lød det fra ministeren, ”og et sådant har svært ved at blomstre, når rehabilitering, selvhjulpenhed og inddragelse af civilsamfundet i nogens ører høres som synonymer på besparelser.”
Det var et argument, der vandt genlyd hos Thomas Adelskov. Ud over en forenkling af servicelovens bestemmelser fremsatte han ønsket om, at den kommende reform af serviceloven skal understøtte synet på borgeren som aktiv i stedet for passiv: ”Loven skal slutte op om det paradigmeskifte, der er sket på socialområdet, hvor vi i dag har væsentlig mere fokus på habilitering og rehabilitering. Vi har brug for, at lovens tekst understøtter, at udgangspunktet for den hjælp, vi yder, er, at borgeren skal hjælpes til at klare sig mest muligt selv.” KL’s formand for social- og sundhedsudvalget så en ”tydelig forventningsafstemning i lovgivningen” som en genvej til færre konflikter og dermed til en styrkelse af den oplevede retssikkerhed hos borgeren. "Retssikkerhed er ikke at få ret," pointerede han.
Scleroseforeningen nævnt i 5 oplæg
Fra Scleroseforeningen deltog ledende socialrådgiver Nadia Buchard, der tidligere har deltaget i et retssikkerheds-debatpanel for Altinget, efter at hun i samme medie kritiserede kommunerne i skarpe vendinger for ikke at tage ordentligt vare på retssikkerheden med udgangspunkt i tal fra Scleroseforeningens statistikker. Det er tal, der viser, at Scleroseforeningen vinder mellem 70-80 % af de sager, foreningen hjælper medlemmerne med at påklage til Ankestyrelsen.
Scleroseforeningen deltog ikke kun fra salen. Hele fem ud af de i alt syv oplægsholdere refererede til Scleroseforeningens statistikker eller nævnte sclerose som et eksempel på en livssituation, hvor opsættende virkning i klagesager vil være oplagt.
Nadia Buchard glæder sig over konferencen som helhed og over Karen Ellemanns bidrag i særdeleshed:
”Jeg synes i høj grad, at Karen Ellemann fortjener ros for de signaler, hun med sin deltagelse i konferencen sender. Det fremgik klart af hendes oplæg, at retssikkerheden ligger hende på sinde, og at hun anser det som en central del af den kommende reform af serviceloven, at retssikkerheden styrkes . Hun blev – hvad der er usædvanligt for en minister – langt ud over sin egen taletid og udviste oprigtig interesse i de øvriges fremstilling af problemstillingen.”
Også de mange henvisninger til Scleroseforeningens arbejde vækker glæde:
”Vores tal har været med til sort på hvidt at dokumentere, at der er et problem, og det er svært andet end at være meget tilfreds med at kunne konstatere, at vores bidrag til denne vigtige debat er blevet hørt og taget til efterretning af så mange beslutningstagere og eksperter. Det kan vi kun være stolte af.”
Opsættende virkning i klagesager på vej
I starten af maj vedtog Folketinget således et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at pålægge regeringen at sikre opsættende virkning i klagesager, hvor borgere med en nedsat funktion, ”som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette”, får reduceret eller helt frataget en ydelse, de tidligere har været tilkendt.
Beslutningsforslaget, der blev vedtaget af et enstemmigt folketing den 3. maj, blev omtalt af flere oplægsholdere på konferencen, herunder også social- og indenrigsministeren. Samtidig med, at hun understregede behovet for at "indhegne" eller begrænse muligheden for opsættende virkning, nævnte hun sclerose som eksempel på, i hvilke klagesager der fra politisk hold er et ønske om at indføre opsættende virkning:
”Hvis alt skal have opsættende virkning, så har man sagt, at der ikke er tillid til kommuner. Men jeg mener godt, at man kan arbejde med begrebet i sager, når det handler om menneskers livssituation, når det indiskutabelt ikke er et forbedringspotentielle i den fysiske tilstand, eksempelvis med sclerose,” sagde Karen Ellemann.
Følgegruppe skal sikre, at ny servicelov når i mål
Det er ikke første gang, at skinnerne lægges til en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Socialminister i den tidligere SR-regering Manu Sareen (R) endte således med at trække sit forslag til en reform af serviceloven tilbage, da forslaget mødte massiv kritik af de forskellige berørte organisationer, og de forskellige partier ét efter ét trak deres opbakning af forslaget tilbage.
For at undgå at noget lignende skal ske, har den nuværende social- og indenrigsminister sørget for, at der undervejs i processen med at udarbejde et nyt lovforslag til en reform af serviceloven vil være en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer, Rådet for Socialt Udsatte, Socialrådgiverforeningen og KL, hvor udspillet løbende vil diskuteres.
De politiske forhandlinger om reformen går i gang efter sommerferien, og forventeligt vil et færdigt forslag kunne præsenteres inden udgangen af året, oplyste Karen Ellemann på konferencen.
