Scleroseforskning i 2016 – et bud fra dansk ekspert
Hvad bringer 2016 med sig af ny forskning indenfor sclerose? Er der nogle gennembrud i sigte, og hvad rører sig i grundforskningen? Vi har spurgt Professor Bente Finsen fra Syddansk Universitet om hendes bud på året der kommer.
Et nyt år står for døren, og det giver anledning til at forudsige, hvad 2016 vil bringe af ny spændende forskning indenfor sclerose. Vi har spurgt en række danske sclerose-eksperter om deres forventninger til det kommende år.
Her giver Professor, Dr. Med. Bente Finsen fra den neurobiologiske forskningsenhed på Syddansk Universitet i Odense, sine bud på året der kommer:
Hvad forventer du bliver det mest interessante, der kan ske indenfor forskningen i løbet af det næste år?
”På den korte og den mellemlange bane, vil jeg nævne progressiv sclerose. Her bør igangværende studier og behandlingsforsøg resultere i en bedring af både forebyggelse og behandling af progressiv sclerose.
Her tænker jeg både på en effekt af de nyere anti-inflammatoriske behandlinger, og på den længere bane, kombination af behandlinger, der samlet set har anti-inflammatorisk og neuron-beskyttende effekt, og herudover forhåbentlig også en stimulerende virkning på remyeliniseringen. Dette bør bedre perspektiverne for de personer, der i dag har sclerose", fastslår Bente Finsen.
Er der nogle særlige fokusområder, vi skal være opmærksomme på?
”Her vil jeg igen nævne progressiv sclerose, der med god grund har speciel bevågenhed. Bl.a. er 'International Progressive MS Alliance' etableret med det formål, at samle forskningsgrupper internationalt i et forsøg på at opnå et gennembrud i forståelsen af progressiv sclerose.
Vi bør også være opmærksomme på nye tiltag indenfor neurologisk billeddiagnostik - både MR og PET - og værdien heraf. Både som forskningsmæssige værktøjer til at opnå større forståelse af sygdomsmekanismerne, samt til diagnostik og til effekt-monitorering i behandlingsstudier”, påpeger Bente Finsen.
Hvordan er dine forhåbninger til både den internationale, men også danske, grundforskning i det nye år?
”Indenfor diagnostik kan anvendelse af nye metoder til analyse af patientmateriale, herunder så simpelt materiale som urin, som vist i et nyt dansk studie, måske give mulighed for en bedre differential-diagnostik.
I forbindelse med forebyggelse bør det understreges, at vi i dag også ved mere om de miljømæssige faktorer, der påvirker udvikling af sclerose, herunder betydning af rygning og D-vitamin", forklarer hun, og fortsætter:
"Mht grundforskning har de sidste par år bragt ny interessant information vedrørende visse grundliggende anatomiske og fysiologiske forhold. F.eks. ved vi udmærket i dag, at centralnervesystemet ikke har en såkaldt 'privilegeret immunologisk status', men at immunsystemet i høj grad også er aktivt deri.
Samtidigt har vi fået ny viden om hjernens lymfatiske system og om hjernens eget interferon-system, som måske på længere sigt vil kunne udnyttes terapeutisk.
Der er også kommet nye observationer vedrørende de forskellige T-celle populationer i forhold til sclerose, som måske en dag kan anvendes terapeutisk. I øjeblikket er de eksisterende sclerose-behandlinger målrettet T-celler i flæng, men ved selektivt kun at ramme visse grupper af T-celler, og fremme andre grupper af T-celler, vil man formodentligt kunne opnå en bedre effekt med færre bivirkninger.
Hertil er der en stor fornyet interesse i, og øget forståelse af, betydning af antistoffer i sclerose og sclerose-relaterede inflammatoriske sygdomme. Endelig vil 2016 forhåbentlig også bringe ny sclerose-relevant viden om funktionen af nervesystemets egne celler, herunder mikrogliaceller og oligodendrocytter”, slutter Bente Finsen.
