Sclerosemedicin-priser tordner i vejret
Flere medicinalselskaber mistænkes for uretmæssigt at have hævet priserne på sclerosemedicin i USA. Demokraterne i den amerikanske kongres kræver nu forklaring.
Vores amerikanske søsterorganisation, National MS Society, satte sidste år fokus på sclerosemedicin-prisernes himmelflugt i USA.
Det udmøntede sig i en lang række anbefalinger til medicinalfirmaer, forsikringsselskaber og patienter, og ikke mindst et memo til præsident Trumps regering, hvor foreningen udstak forslag til retningslinjer for at ændre prispraksis.
Voldsomme prisstigninger
Ifølge National MS Society er den årlige pris for sclerosemedicin i USA pr. patient i gennemsnit mere end 5-doblet på 13 år – en stigning fra ca. 16.000 dollars i 2004 til 83.000 dollars i 2017.
Og der er vel at mærke tale om prisstigning på den SAMME medicin, og ikke pga. udvikling af ny medicin.
Patientforeningen har lavet en oversigt over prisstigningerne på hvert enkelt præparat, og her fremgår det, at de almindelige lægemidler som Tecfidera (lanceret 2013), Aubagio (2012) og Gilenya (2010) er steget henholdsvis 52%, 70% og 81% på bare 4-7 år.
Voldsommere er det gået med de noget ældre udbredte præparater som Tysabri (2004) og Rebif (2002), der er steget med skyhøje 219% og 496%, mens Biogen og Teva har løftet prisen på deres gamle præparater, Avonex og Copaxone, med astronomiske 889% og 1000% siden deres lancering i 1996!
Demokraterne afkræver forklaring
I August i år, satte demokraterne sig så for at afkræve en forklaring fra de 7 største lægemiddelproducenter af sclerosemedicin om deres prissætning på medicin. Det drejer sig om firmaerne Bayer, Biogen, Merck, Novartis, Roche, Sanofi og Teva.
De mistænkes for i fællesskab at have begrænset konkurrencen og udbuddet af sclerosebehandlingen i USA for at kunne hæve priserne og skabe en større indtjening.
Medicinalfirmaerne trukket til truget
Som svar på demokraternes anmodning har Roche tilkendegivet, at man vil samarbejde med lovgiverne om at løse problemet med de høje medicinpriser. Roche afviser imidlertid, at dets eget sklerosemiddel, Ocrevus, skulle være prissat for højt.
Biogen, Novartis og Teva siger, at de vil se nærmere på sagen og snarligt vende tilbage med et svar, mens en talsmand fra Bayer har udtalt, at selskabet straks vil ændre praksis.
Merck og Sanofi har endnu ikke udtalt sig i sagen.
Anden situation i Danmark
Men én ting er USA, en anden Danmark. Selvom det er samme firmaer, der sælger de samme sclerosemidler i Europa og Danmark, så er situationen i USA dog en anden for både patienter og medicinpriser.
De danske patienter skal ikke som amerikanske patienter, selv have pengene op af lommen for at købe deres sclerosemedicin.
Så set fra danske patienters side, vil en prisstigning på sclerosemedicin ikke gøre tilværelsen dyrere for den enkelte.
Loft over medicinpriser i Danmark
Samtidig er det slet ikke muligt for firmaerne at lade priserne stige så voldsomt i Danmark, som det er tilfældet i USA.
Det fastslår Flemming Sonne, direktør i Amgros, regionernes indkøbscentral af bl.a. sygehusmedicin:
”I modsætning til i USA så har vi Danmark en klar prisloftsaftale på apotekernes indkøbspriser (AIP) på sygehusmedicin. Aftalen er indgået i samarbejde med lægemiddelindustrien (LIF), Danske Regioner og Regeringen. Den sætter et loft over priserne og giver mulighed for at nedregulere priserne yderligere efter lanceringen".
"Den første aftale har vi haft siden 2010, og den nuværende aftale er fra 2016, hvor medicinalfirmaerne faktisk har accepteret at sænke AIP-prisen med 2,5% om året i de kommende 4 år frem til 2019.”
Bedste priser forhandles hjem
Én ting er prisudvikling på eksisterende medicin, men har firmaerne så frit lejde, når det gælder prisen på ny medicin?
”Nej, når det handler om at prisfastsætte ny sygehusmedicin, så er det vores opgave i Amgros yderligere at få forhandlet de bedste sygehuspriser hjem, altså at sikre, at de rigtige lægemidler købes til bedste pris", forklarer Flemming Sonne, og uddyber:
"Ud fra Medicinrådets behandlingsvejledninger, sætter vi enten medicinen i udbud eller forhandler en fornuftig pris hjem ud fra en mer-værdiantagelse af lægemidlet. Her skeler vi så vidt muligt til priserne i de andre lande i Europa og forsøger at opnå de laveste priser til fordel for det danske sundhedsvæsen”.
