Selvom kraftig sclerosemedicin vinder på effekt er det ikke altid den bedste behandlingsstrategi
Skrap sclerosemedicin tidligt i sygdomsforløbet. Det viser sig at være bedst til at udsætte handicap, når man har sclerose, viser resultaterne blandt 730 italienske sclerosepatienter. Studiet er ikke det første, der peger i den retning - men er det altid den bedste behandlingsstrategi for alle med attakvis sclerose?
Hvordan bremser man bedst din sclerose? I de forgangne år har forskere og læger undersøgt og diskuteret, hvordan fremtidens behandlingsstrategier bør se ud. Og endnu en gang viser et nyt studie, at det kan være aktuelt at se mod en behandlingsstrategi, som starter tidligt og intensivt.
De italienske forskere bag studiet har undersøgt, om der er forskel på handicapudviklingen blandt patienter med attakvis sclerose, der følger forskellige behandlingsstrategier.
Hurtigt og kraftigt
Med data op til ti år har forskergruppen fulgt med i udviklingen blandt 730 italienske sclerosepatienter. Halvdelen af dem var startet i behandling med sclerosemedicin, som kaldes moderat effektiv, nemlig Interferoner, Aubagio, Tecfidera, Copaxone eller Imran. Senere skiftede de alle til en af de kraftigere typer af sclerosemedicin.
De resterende 365 personer med attakvis sclerose startede direkte i behandling med det kraftige eller såkaldte højeffektive sclerosemedicin. De fik enten Tysabri, Lemtrada, Mavenclad, Ocrevus, Novatrone eller Gilenya.
Og allerede efter det første år kunne forskerne aflæse en forskel i handicapudviklingen blandt de to forskellige grupper.
”Forskellen i EDSS ses hele vejen, og ikke nok med det, så øges forskellen også over tid. Også hos de patienter som er skiftet til en mere højeffektiv behandling,” lyder det fra professor Pietro Iaffaldano til verdens største sclerosekonference, Virtual MS 2020.
”Resultaterne viser, at det er mere fordelagtigt at følge en behandlingsstrategi, hvor man starter op med højeffektiv medicin, sammenlignet med at begynde på en moderat effektiv og senere eskalere,” fortæller professor Pietro Iaffaldano under sit oplæg til konferencen.
Forskningsresultaterne viser altså, at behandlingerne viser en effekt i forhold til, hvor meget handicap man udvikler. Og det er ligegyldigt hvilken af de to behandlingsstrategier, man har fulgt. Dog ses effekten størst blandt de, der startede direkte og tidligt med højeffektiv sclerosemedicin.
Men betyder det så, at det er behandlingsstrategien, man bør følge, når man har attakvis sclerose? Det spurgte vi for noget tid siden to neurologer om.
Ikke det bedste for alle
Det er nemlig ikke første gang, at vi bringer emnet op. Tilbage i 2018 forskede danske Thor Chalmer også i effekten af de forskellige behandlingsstrategier ved behandling af sclerose. Han så samme tendens, men understregede, at man endnu mangler viden om mulige konsekvenser på den lange bane, når der behandles med de kraftige medicinpræparater mod attakvis sclerose.
Af samme grund er det ikke en strategi, som overlæge på AUH Peter Vestergaard Rasmussen mente, var fornuftig at vælge for alle med sclerose.
”Der er nogle patienter, der sagtens kan holde deres sygdomsaktivitet nede og være stabile med en moderat effektiv behandling. Der kan opstå alvorlige bivirkninger, når man behandler med en højeffektiv medicin, og selvom vi ikke oplever det ofte, så vil jeg være bekymret for at overbehandle, hvis patienten ikke viser tegn på at have brug for den højeffektive medicin,” forklarede han.
Debatten om valg af behandling, som vi har bragt en artikel om tidligere, kan du finde her.
Det italienske studie er endnu ikke publiceret, og du kan i øjeblikket kun finde det mod betaling på https://www.ectrims.eu/ under PS01 - Strategies for disease modification
Hvad er forskellen på moderat og højeffektiv sclerosemedicin?
Der findes forskelligt medicin, som kan bremse eller forsinke ødelæggelser, som sclerose vil forårsage. Her skelner man mellem moderat og højeffektivt medicin. Og forskellen er simpel. Det højeffektive medicin er kraftigere og slår derfor hårdere til end det moderate medicin. Men det er ikke det bedste valg for alle!
Bagsiden af medaljen er nemlig, at bivirkningerne fra det højeffektive medicin ofte er voldsommere, og langtidudsigterne er uvisse.
Derfor bliver det moderate medicin oftest valgt som 1. linje behandling, mens det højeffektive medicin vælges som 2. linje behandling. Men ikke altid! Hvis sygdomsaktiviteten er høj hos en patient, der ikke tidligere har været i behandling, kan en højeffektiv medicin blive førstevalget.
Moderat medicin mod sclerose kan være...
Interferon-Beta
Glatirameracetat - bedre kendt som Copemyl og Copaxone
Teriflunomid - bedre kendt som Aubagio
Dimethylfumarat - bedre kendt som Tecfidera
Højeffektiv medicin mod sclerose kan være...
Natalizumab - bedre kendt som Tysabri
Fingolimod - bedre kendt som Gilenya
Ocrelizumab - bedre kendt som Ocrevus
Cladribin - bedre kendt som Mavenclad
Alemtuzumab - bedre kendt som Lemtrada
